Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:00 25.11.2021 Christian Lindhardt

Danske Medier fraråder ikke medier at tage til Qatar

Anholdelsen forleden af to norske journalister i Qatar skaber panderynker hos Danske Medier, men organisationen vil ikke følge Dansk Journalistforbund og direkte anbefale medier ikke at sende journalister til landet. Det skriver Mediawatch.

”Vi deler til fulde kritikken og bekymringen, men mener, at det skal være op til det enkelte medie at vurdere sikkerhedssituationen,” siger direktør Mads Brandstrup til Mediawatch.

Meldingen kommer, efter at Dansk Journalistforbunds næstformand, Allan Boye Thulstrup, i går sagde, at det ikke er sikkert for danske journalister at arbejde i Qatar.

Det sker med henvisning til de to norske journalister fra NRK, der blev arresteret og fik konfiskeret deres udstyr under en reportagerejse til Qatar.

I stedet for en opfordring til at holde sig væk vil Danske Medier i stedet bringe sagen op i den internationale nyhedsorganisation World Association of Newspapers.

Qatar er næste år vært for VM i fodbold.

SENESTE NYT

Flere nyheder