search

Danske Medier-direktør tager afstand fra racisme-paragraf

Racisme-paragraffen virker ikke efter hensigten, mener Danske Medier-direktør, efter at en mand er blevet dømt for racisme på Facebook. »Når jeg ser på dommen, mener jeg, at man begrænser ytringsfriheden.« Dermed er han uenig med journalistforbundets formand (Rettet 23/2 kl. 8.51: Direktøren, ikke organisationen, udtaler sig)

Racisme-paragraffen virker ikke, som den skal. Det mener Danske Mediers journalistiske direktør Christian Kierkegaard, efter at en mand i forrige uge blev dømt for racisme.

»Når jeg ser på dommen, mener jeg, at man begrænser ytringsfriheden. Derfor er det naturligt at se på, om paragraffen praktiseres rigtigt,« siger Christian Kierkegaard.

I forrige uge blev en mand ved byretten idømt fire dagbøder for et opslag på Facebook. Her havde han ifølge Jyllands-Posten blandt andet skrevet, at islam vil ”misbruge demokratiet til at afskaffe demokratiet”.

På baggrund af sagen støtter et politisk flertal på Christiansborg, at racisme-paragraffen kulegraves. Forslaget, som stilles af Dansk Folkeparti, støttes ifølge Jyllands-Posten af Socialdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative og Alternativet. Venstre vil ikke modsætte sig forslaget.

DJ-formand støtter racisme-paragraf

Dansk Journalistforbunds formand Lars Werge bakker til gengæld op om racisme-paragraffen, som han mener fungerer efter hensigten.

»Ja, jeg synes, den virker efter hensigten. Paragraffen har en regulerende effekt i forhold til ytringsfriheden. Jeg tror, den skaber eftertanke hos nogle i forhold til, hvad de siger, og hvordan de siger det,« sagde Lars Werge til Journalisten i fredags.

Og her er Christian Kierkegaard altså uenig.

»Det er naturligt at kulegrave paragraffen. Om det skal føre til ændring af lovens bestemmelser eller alene dens anvendelse, vil jeg ikke tage stilling til nu. Men vi skal sikre os, at den ikke bliver brugt til at begrænse ytringsfriheden,« siger han.

Blasfemi og ikke racisme

Danske Medier har ingen vedtaget holdning til racisme-paragraffen, men den aktuelle sag vil betyde, at foreningen på næste møde i sit redaktionelle udvalg vil diskutere emnet, fortæller Christian Kierkegaard.

Han mener slet ikke, den konkrete sag burde falde ind under racisme-paragraffen. Hvis manden skulle anklages for noget, skulle det snarere være for at krænke den såkaldte blasfemi-paragraf, siger direktøren.

Blasfemi-paragraffen er §140 i straffeloven og bruges betydeligt sjældnere end racisme-paragraffen. Ifølge blasfemi-paragraffen er det ulovligt offentligt at spotte eller håne et lovligt religionssamfund i Danmark.

»I den konkrete sag er der tale om, at man taler negativt om en religion. Jeg synes, der skal betydeligt mere til, før man bruger racisme-paragraffen. Hvis man endelig vil tage en paragraf i brug i den konkrete sag, burde det være blasfemi-paragraffen. Og den ønsker vi afskaffet,« siger Christian Kierkegaard.

Uafklaret om paragraf skal afskaffes

Men tro er jo eksplicit nævnt i racisme-paragraffen. Falder sagen så ikke ind under den bestemmelse?

»Man må ikke true, forhåne eller nedværdige en gruppe på grund af dens tro. Men det kan man diskutere, om man gør ved at sige, at nogen vil bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet. Efter min mening er det en politisk udtalelse og hverken en trussel, hån eller nedværdigelse.«

Hvorfor skal der overhovedet være en paragraf, der forbyder fx racisme?

»Vi har ikke i Danske Medier afklaret, om vi ønsker paragraffen afskaffet helt. Men der kan godt være situationer, hvor man går direkte efter etnicitet eller andet, og hvor paragraffen kan være berettiget. Det er noget af det, vi vil diskutere,« siger Christian Kierkegaard.

Han ærgrer sig over, at dommen er så lille, at den ikke kan ankes. Han ville gerne se den prøvet ved landsretten.

[[nid:35497]]

Rettet 23/2 klokken 8.51: Det fremgik fejlagtigt af artiklen – samt overskriften "Danske Medier tager afstand fra racisme-paragraffen" – at Danske Medier har en holdning til paragraffen. Det er dog den journalistiske direktør Christian Kierkegaard, og ikke hele organisationen, der udtaler sig.

Kommentarer
4
lis lendal
22.02.16 12:54
En dom der ikke kan ankes:
En dom der ikke kan ankes: det lyder som et forkert princip!
Fremhævet af Journalisten
Astrid Søndberg
23.02.16 00:48
'Danske Medier har ingen
'Danske Medier har ingen vedtaget holdning til racisme-paragraffen', står der i artiklen.

Mens der i den tidligere artikel står, at: 'Dansk Journalistforbund ikke har en vedtaget holdning til racisme-paragraffen'.

Dermed er rubrikken 'Danske Medier tager afstand fra racisme-paragraf' misvisende, idet der alene er tale om formandens holdning. Ligesom det er misvisende at skrive i underrubrik, ar Danske Medier 'er uenige med journalistforbundet' - da der også her alene er tale formandens holdning.

Det håber jeg da i det mindste. At vores forbund ikke melder så klart ud uden grundige overvejelser og debat. Formanden har i ytringsfrihedens navn naturligvis al ret til at mene, hvad han vil.
Fremhævet af Journalisten
Andreas Marckmann Andreassen
23.02.16 07:53
Kære Astrid Søndberg

Kære Astrid Søndberg

Tak for din kommentar. Du har helt ret. Det var en fejl, at det fremgik af artiklen, at organisationerne Danske Medier og Dansk Journalistforbund har en vedtaget holdning til racisme-paragraffen.

Det er, som du rigtigt skriver, direktøren og formanden, der har en holdning.

Artiklen er nu rettet.

Bedste hilsner
Andreas Marckmann Andreassen
Digital redaktør, Journalisten
Fremhævet af Journalisten
Svend Thaning
25.02.16 14:45
Kære Christian

Kære Christian

Det er betryggende, at have dig som journalistisk direktør i Danske Medier. Så er der stadig håb for ytringsfriheden i medierne - i modsætning til min formand i DJ holdninger. Utroligt at opleve sådant noget efter 34 år i forbundet.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen