Både Danske Medier og DJ stiller sig på hælene, når det gælder ideen om, at omvendt bevisbyrde skal gøre sig gældende i sager i Pressenævnet, der strander, fordi nævnet ikke har adgang til dokumentation for eksempel i form af råbånd eller andre interview-optagelser.
Forskningschef på DMJX, Vibeke Borberg, samt advokat Peter Lind Nielsen har ellers peget på, at det er en overvejelse værd, om det bør være op til mediet at bevise, at en klager har uret i sin klage. I dag påhviler det klageren at bevise, at mediet har overtrådt god presseskik.
Men Danske Medier ser ingen grund til at ændre på praksis i Pressenævnet. Hensynet til journalisternes kilder skal og bør veje tungest, mener journalistisk direktør i Danske Medier, Christian Kierkegaard:
»Hele princippet omkring kildebeskyttelse må ikke anfægtes. Kilderne skal have sikkerhed for, at de oplysninger, de giver, behandles fortroligt og ikke sendes andre steder hen, hverken til domstole eller pressenævn,« siger han.
Klager skal selv løfte beviserne
Det gælder i de sager, hvor en klager hævder, at et citat er taget ud af sammenhæng, eller de påstår at være blevet fejlciteret.
»På den måde bliver det mediernes ansvar at bevise, at man har overholdt det presseetiske ansvar,« sagde Vibeke Borberg til Journalisten.
I nogle sager afviser det indklagede medie at udlevere de råbånd eller andre interviewoptagelser, der kan afgøre tvisten. Det gjaldt for eksempel DR, der blev indklaget for nævnet i forbindelse med den Cavling-vindende Skattely-serie, anførte Peter Lind Nielsen over for Journalisten:
»Pressen kan i princippet på nogle klagepunkter sabotere en sag ved at nægte at fremlægge dokumentationen,« sagde han.
Men blandt mediernes repræsentanter er der altså ikke stemning for at bryde med den praksis, der hersker i dag:
»Man skal ikke stille særlige krav til de indklagede, for det er godt princip i dansk retspraksis, at klager skal have dokumentation for sin klage,« siger Christian Kierkegaard.
Risikerer vi ikke en sagsgang, hvor medierne sidder med alle kort på hånden over for almindelige mennesker, der ikke har en chance for at løfte dokumentationen?
»Nej, det mener jeg ikke. Der sidder et nævn, som behandler sagen og er i stand til at stille supplerende spørgsmål, hvis de ikke føler, de har fået det materiale, de har brug for,« siger Christian Kierkegaard.
Bedre til at kommunikere kendelser
Heller ikke formand i DJ, Mogens Blicher Bjerregaard, støtter tanken om at ændre praksis i Pressenævnet til fordel for klageren.
Også han peger på, at klageren sædvanligvis har bevisbyrden i dansk retspraksis:
»Det er vigtigt at understrege, at Pressenævnet er et nævn og ikke en domstol. Hvorfor lave omvendt bevisbyrde her – der er ikke mange situationer, hvor du har det ved domstolene,« siger han.
Omvendt bevisbyrde modvirker i følge advokat Peter Lind Nielsen risikoen for, at medierne saboterer sagsbehandlingen ved at nægte at udlevere dokumentation?
»Jamen, det gør medierne ikke. De saboterer ikke Pressenævnets arbejde, der er netop opbakning til det blandt medier og journalister.«
Til gengæld mener Mogens Blicher Bjerregaard, at Pressenævnet kan styrkes yderligere i kommunikationen af sine kendelser:
»Vi har været inde i en fase, hvor vi har styrket nævnet på flere planer. Det kunne være rigtig godt, hvis for eksempel nævnets kommunikation blev styrket endnu mere for eksempel med en journalistisk bearbejdning af kendelserne,« siger han.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Her er hvad klageren selvangiver at have udtalt til citat:
“Jeg ved ikke, hvad man konkret kunne gøre via lovgivning, men jeg ville bakke op om det, hvis politikere ville se på, hvad man kan gøre juridisk.”
http://www.manteufel.dk/category/darlig-presseskik
Klageren støtter, og det er en semantisk kendsgerning, politikere som vil lovgive omkring tilnærmelser af kvinder.
DOXAs initiale rubrik lyder:“Jeg bakker op om juridisk indgreb overfor mænds henvendelser til kvinder på gaden”.
Efter fagbladet Journalisten går ind i sagen reviderer DOXA rubrikken til: “Vi bør gribe juridisk ind over for den type henvendelser, som kvinde i viralvideo bliver udsat for.”
Klageren får medhold fra én eneste ekspert som dog ikke begrunder sin ekspertvurdering.
Her er hvad eksperten sagde til Jyllands-Postens Morten Pihl tilbage i 2007:
»Hvor domstolene tidligere lagde vægt på, om det, man sagde, var sandt, så ser de nu mere på, om der er baggrund for at sige det, der bliver sagt. Og når man selv kommer med skarpe meninger, kan man ikke være så fintfølende, heller ikke selv om det ikke er fuldstændig præcist, hvad der bliver sagt.«
Vi tar den lige igen:
Klageren angiver at ville støtte en undersøgelse af muligheden for at politikere kan foretage "juridiske indgreb" i relation til "mænds tilnærmelser såfremt disse har et sexistisk indhold".
Klageren der er prominent debattør med en fortid som "Social Media Manager" hos Mellemfolkeligt Samvirke udtaler sig på vegne af "Everyday Sexism Project Danmark" og ved naturligvis godt at hendes udtalelser kan skarpvinkles.
Klageren hævder i øst og vest og understøttes udelukkende af Schaumberg-Muller men taber i Pressenævnet.
Efterfølgende, når altså Schaumberg-Muller og klageren underkendes af Pressenævnet så er der ikke en artikel med overskriften: "Nederlag til ekspert-vurdering" eller "Oprejsning til DOXA".
Øjvind, jeg er med på at i er large hvad angår at slette indlæg. Nu har jeg så bøjet det i neon - Synes du ikke du burde komme på banen med en kommentar ang. fagbladets dækning, Schaumberg-Mullers ekspertvurdering, Vibeke Borbergs overvejelser samt konsekvenserne af jeres dækning i relation til DOXA?