De danske journalister Emil Filtenborg og Stefan Weichert udgiver 26. januar en bog om den kaotiske episode i Ukraine, hvor de blev beskudt af ukendte gerningsmænd, da de var på opgave for Ekstra Bladet.
Bogen får titlen ’Kugleregn – skudt i Ukraine’, oplyser People’s Press i en pressemeddelelse.
Emil Filtenborg dækkede blandt andet Ukraine som freelancejournalist og fotograf, indtil han blev hårdt såret af de fire skud i Ukraine. Stefan Weichert blev i forbindelse med episoden lettere såret af skud og dækker fortsat krigen i Ukraine, blandt andet som freelancejournalist for Journalisten.