Trusler og chikane er hverdag for mange danske mediefolk. Sagerne spænder fra brosten, flasker og kanonslag gennem vinduet over en død kat lagt sirligt på dørtrinnet og til direkte mordtrusler.

Fagbladet Journalisten har lavet en rundspørge blandt tillidsfolkene på danske mediearbejdspladser. Den blotlægger 25 konkrete trusselsager, og det er formenligt blot toppen af isbjerget, fremgår det af bladet, som udkommer i morgen.

Senest blev DR angrebet på Indre Nørrebro mandag eftermiddag. Ifølge en mail til medarbejderne fra nyhedschef Ulrik Haagerup gik det ud over Trine Heilmann og fotograf Dan Lykke.
»De blev skubbet og fotografen væltet og sparket af unge 2. generations-indvandrerdrenge, der stak af med fotografens kamera. Hverken Tine eller Dan kom heldigvis noget alvorligt fysisk til, men det skyldes kun held. Episoden kommer kun dagen efter, at vores SNG-bil blev angrebet på Nørrebro af en bande unge, der smed brosten ind gennem ruderne på bilen, mens der sad mennesker i den«, skriver Ulrik Haagerup.
Konsekvensen bliver ifølge mailen fra Haagerup, at ingen DR-reportere tager på Indre Nørrebro uden vagt, og at DR taler situationen igennem med Københavns Politi. Nyhedschefen understreger samtidig, at man ikke vil undlade at dække Nørrebro.
»Den fornøjelse skal voldmændene ikke have«, skriver Ulrik Haagerup.

Politikens tidligere retsreporter Matias Seidelin er en af dem, der har måttet sande, at der er grænser for, hvad den enkelte reporter kan leve med. I en periode over et halvt år oplevede han tre-fire gange at få smadret en rude med brosten. Han fik også mystiske telefonopkald, hvor der ikke blev sagt noget. Chikanen kulminerede med, at der blev skudt maling på lejligheden med vand-pumpguns.
Kort tid efter flyttede Matias Seidelin. Han valgte også at skifte stofområde fra retsstoffet til at blive politisk redaktør.
»Truslerne var en af grundene til, at jeg flyttede på Christiansborg. Jeg ved det ikke er ideelt, og det er der også mange, der har sagt til mig. Men nogle gange kan man ikke stå med banneret, når man skal have ting til at fungere med børn og familie«, siger han til Fagbladet Journalisten og tilføjer:
»Det er voldsomt at få en brosten gennem ruden.«

Dansk Journalistforbund er overraskede over omfanget af trusler og chikane. Næstformand Fred Jacobsen siger, at det altid må være den enkelte medarbejder, der vurderer, om de er villige til at risikere liv og helbred for en historie. Han opfordrer medierne til at melde sagerne til politiet. Kommunikationschef i Rigspolitiet Niels Otto Fisker opfordrer også til, at medierne henvender sig til politiet.

Det første der sker når man bliver udsat for en trussel, er, at man reagerer følelsesmæssigt, forklarer chefpsykolog Lise Skinhøj fra Falck Healthcare, der blandt andet har TV 2 på kundelisten.
»Vi bearbejder oplevelser ved at tale om dem. Jo flere nuancer, der kommer med, jo bedre kan vi forholde os til det intellektuelt. Og jo mere fornuften er koblet på, jo bedre kan man vurdere, om man skal tage truslen alvorligt,« siger Lise Skinhøj.

Det er vigtigt at huske, at de fleste trusler heldigvis aldrig bliver ført ud i livet. Der er stor forskel på udtalte trusler og konkrete mordplaner. Politiet har ifølge Jyllands-Posten tidligt tirsdag morgen ved en stort anlagt aktion i blandt andet Århus-området anholdt fem personer, som mistænkes for konkrete planer om at ville myrde den danske bladtegner Kurt Westergaard.