Vores kollegaer i Sverige og Norge er langt foran i brugen af sociale medier, viser ny undersøgelse.
Analysebureauet Infopaq har spurgt 99 skandinaviske journalister, hvor meget de bruger sociale medier i deres arbejde, og tallene for Norge, Danmark og Sverige er meget forskellige.
Nordmændene fører an, da hele 95 procent bruger sociale medier i deres research ugentligt. Det tal er 77 procent i Sverige, mens kun 27 procent af danskerne svarede ja til det spørgsmål.
De norske journalister bruger mest Twitter, når de skal vælge socialt medie. Svenskerne hælder til blog-universet, mens danske journalister bruger Facebook som primært researchværktøj, når det gælder sociale medier.
Claus Jensen fra Infopaq, der har lavet undersøgelsen tror, at danskerne i stigende grad vil til til at bruge blandt andet blogs i deres historier.
"Der sker også en professionalisering blandt bloggerne, og mange journalister blogger selv. Mange traditionelle medier er så småt er begyndt at inddrage læserne via sociale medier. Jeg tror, at journalisterne hurtigt finder sig tilrette i det nye medielandskab," siger han i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen bygger på 99 tilfældigt udvalgte journalister fra Danmark, Norge og Sverige.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Stikordet i Infopaqs undersøgelse er muligvis "sociale medier". I virkeligheden halter hele begrebet "digitale medier" bagefter i Danmark.
Gang på gang ser vi, at de danske mediehuse sætter nye digitale produkter i søen, men hvad værre er, at disse produkter i overvejende grad er "printmedier på en computerskærm". "Ugen" er blot seneste eksempel på et printmedie på skærmen.
Der er en generel mangel på forståelse af internettet som distributionskanal for journalistiske indslag, og det skyldes nok, at det er gumpetunge direktører og chefredaktører fra fortiden, der lurer på de øverste poster i mediehusene.
Der er en ny generation af danskere, der er vokset op med et digitalt udbud af et hav af varer. Fra tv-spil i 1980'erne, BBS'er i første halvdel af 1990'erne og internet i anden halvdel af 90'erne.
Men dinosaurne lytter ikke, når denne nye generation kommunikerer. Måske fordi kommunikationen foregår via blogs, Twitter, Slashdot, Instant Messenger, RSS, podcasts og alle de andre kanaler, som fortidens øgler ikke kan finde ud af at bruge til moderne digital journalistik.
Der hersker jo en vis konservatisme i Danmark, ligefra blandt læger til blandt journalister, uanset at selvopfattelsen er, at danskere er åbne for det nye. Men mere kan spille ind. Tag for eksempel et kig på et tidligere indlæg i Journalisten med overskriften "Erhvervsredaktører maner til blog-ro". Det blev lagt på nettet den 17. december 2008.
https://journalisten.dk/erhvervsredaktorer-maner-til-blog-ro
På lederplads i Journalisten blev der også manet til "blog-ro", på P1-programmet "Mennesker og Medier" manede Lasse Jensen til "blog-ro". Der var frit løb for påstandene om, at blogs blot svarer til korridorsnak på redaktionerne.
"Blogning er IKKE journalistik", slås fast fra ro-manerne, ligeså, at de anonyme kommentarer er farlige.
Der er koryfæer blandt dem, der slog betydningen af blogs ned straks. Også det må have varmet gamle Erik Oves hjerte. Både i slutfasen af researchen og efter boblen sprang har det jo været hans budskab nummer 1, 2 og 3. Det 4. budskab var så, at "Dorte Toft vidste ingenting - hun kom bare med uforskammede insinuationer".
Om den markante afstandtagen til blogs holdt danske journalister tilbage fra at bruge blogs - og måske andre sociale medier - er ikke godt at vide. Men nogen effekt har den måske haft.
Jeg håber så, at blogkritikerne har taget sig tid til at læse min bog "Bedrag". I den beskriver jeg detaljeret, hvad der også skete bag bloggen, foranlediget af bloggen. Måske det mest udførlige skrevet på dansk grund om bloggen som et journalistisk redskab. Desværre var det ikke noget, der blev lagt vægt på i anmeldelsen af bogen i Journalisten.
TWITTER
I det forgangne år har jeg så for alvor taget Twitter til mig. Her følger jeg selv knap 200 mennesker, og der er godt 1.300, der følger mine minibeskeder. Selv om det selvfølgelig ikke er ensbetydende med at jeg har fået tilføjet et kildenet på 1300 siden sidst, så må jeg konstatere, at der iblandt disse mennesker er nogle helvedes gode kilder, som jeg måske ellers aldrig havde fået fat på.
Facebook-derimod bruger jeg ikke så meget. Men der er én kolossal styrke ved Facebook for en journalist, nemlig at man uden videre kan sende en intern Facebook-mail til stort set enhver, der er registreret på Facebook. Det har sparet mig for mange forgæves kig efter "rigtige" mailadresser.
PS: Interessant var det at se, at den eneste af de store morgenaviser, der ikke selv er tung på erhvervsstoffet, Politiken, også var avisen, der var mest nysgerrig over for bloggen:-)
Tjek evt. Klimakampen.org for et bud på, hvordan twitter kan integreres i sitets tilbud...