Danske aviser er lukket land

Både danske og svenske eksperter er stærkt kritiske over, at danske aviser tilbageholder oplysninger om deres økonomi, samtidig med at de er på statsstøtte og selv efterlyser åbenhed hos alle andre.

Både danske og svenske eksperter er stærkt kritiske over, at danske aviser tilbageholder oplysninger om deres økonomi, samtidig med at de er på statsstøtte og selv efterlyser åbenhed hos alle andre.

Dansk presse er en lukket og uigennemtrængelig borg, når det handler om at få økonomiske nøgletal på bordet. Det får nu både danske og svenske forskere til at kritisere avisledelserne hårdt.
"Medier, der gransker andre, skal være åbne. Der skal være balance,« siger Stefan Melesko, tidligere administrerende direktør på Dagens Nyheter, i dag associate professor på Jönköping International Business School.
Også Preben Sepstrup, der for regeringen er ved at undersøge den danske mediestøtte, er yderst skeptisk over for de danske avischefers lukkethed.

»Som situationen er nu, er det ikke muligt at arbejde økonomisk seriøst med betydningen af hverken distributionsstøtten eller 0-momsen,« siger Preben Sepstrup.

Journalisten har forsøgt at få JP/Politikens Hus A/S til at aflevere en række oplysninger om mediehusets økonomi: Hvor stort er overskuddet på udgivelsen af dagbladet Politiken; hvordan har overskuddet udviklet sig de seneste 10 år, og hvordan har prisen udviklet sig. Men svaret er en blank afvisning.
»Vi offentliggør ikke delresultater for aviserne,« svarer Lars Munch.
Det chokerer svenske Stefan Melesko, at en dansk presse på mediestøtte slipper af sted med at holde kortene så tæt til kroppen, samtidig med at økonomien skranter alvorligt.
»Jeg synes ikke, at danske journalister skal acceptere, at Lars Munch ikke vil give oplysninger om Politikens økonomi,« siger han.

Fra det Berlingske Officin begynder der nu at lyde nye toner. Mikael Kamber, administrerende direktør og ansvarshavende direktør på JydskeVestkysten, opfordrer direkte sine kolleger til at ryste lukketheden af sig.
»Jeg synes, vi skal diskutere det her. Det trænger vi til,« siger Mikael Kamber.
»For mig er det helt oplagt, at aviser, der selv lever af åbenhed, svarer på den slags spørgsmål.«

Også Lisbeth Knudsen, der er ansvarshavende redaktør på Berlingske og administrerende direktør for Det Berlingske Officin, understreger, at Berlingske Media allerede har en anden åbenhed end konkurrenterne, fordi koncernen er en del af britiske Mecom, der er noteret på London Børsen.
»Vi skal derfor offentliggøre vores resultater og forventninger hvert kvartal. Det giver jo mange interessante overskrifter og historier hver gang, mens konkurrenterne helt kan undlade offentliggørelse.«
Lisbeth Knudsen mener, det er forkert, at aviserne, der er delvist offentligt finansierede via nulmoms og distributionsstøtte, er lukkede, samtidig med at de selv forventer åbenhed af kilder og myndigheder.
»Vi har flere fondsejede eller familieejede virksomheder i dagbladsbranchen, og der er aldrig blevet stillet kritiske spørgsmål til avisernes egne detaljeringsgrader i regnskaberne, mens vi gerne skælder ud på andre, hvis de er for lukkede,« siger Lisbeth Knudsen.

Læs coverhistorien i det seneste nummer af Journalisten. 

0 Kommentarer