Dansk tv-program i spil til EU-pris

Dokumentarfilmen 'Kampen om kemikalierne', der blev sendt på TV 2 i april, er nomineret til Europa-Parlamentets Journalistpris 2008, der er på 5000 euro. Afgørelsen falder på fredag.

Dokumentarfilmen 'Kampen om kemikalierne', der blev sendt på TV 2 i april, er nomineret til Europa-Parlamentets Journalistpris 2008, der er på 5000 euro. Afgørelsen falder på fredag.

Det er første gang, at Europa-Parlamentet uddeler sin Journalistpris. Den gives til journalister, der har 'bidraget væsentligt til at lette forståelsen af nogle af de store europæiske emner', som det hedder..

I alt 69 bidrag fra hele Europa er med i konkurrencen, som afgøres på fredag. Og eneste danske bidrag er Lars Feldballes film: 'Kampen om kemikalierne', som giver et indblik i lobbyismens mekanismer i magtens korridorer i EU i forbindelse med vedtagelsen af den nye kemilov, REACH, i december 2006.

Filmen følger det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen og to lobbyister, der kæmper om hans stemme: Franco Bisegna fra kemikalieindustriens hovedorganisation og Henrik Pedersen fra Greenpeace.

Hvem der vinder aføgres som sagt på fredag, hvor der vil blive uddelt priser i fire forskellige kategorier: trykt presse, tv, radio og internet.

Efter overrækkelsescermonien er der paneldebat i Plenarsalen i Bruxells om medierne rolle i forhold til at give borgerne information om EU.

 

0 Kommentarer