Dansk Sprognævn tænker alt for traditionelt og konservativt. Og det går ud over såvel det danske sprogs udfoldelsesmuligheder som de børn og unge, der skal lære det. Så hård er dommen fra sprogprofessor Jens Normann Jørgensen.
Kritikken rejses i forbindelse med en stor konference på Københavns Universitet på onsdag om sprogets status i Danmark.
»Nævnet er sat til at ensrette det danske sprog,« siger Jens Normann Jørgensen i dagens udgave af Berlingske og tilføjer:
»Nævnet gør, hvad det er pålagt. Men det kunne gøre det meget bedre ved at tillade mere variation.«
Med den nuværende rigide tænkning mener han konsekvensen er, at sprognævnet er med til at ensrette det danske sprog. Og dermed bliver det sværere for børn og unge at lære det danske sprog.
Jens Normann Jørgensen peger samtidig på, at norske børn er bedre til at læse end danske, selv om der i Norge kan være op til 12 forskellige stavemåder af et enkelt ord.
Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Det blev oprettet i 1955 og skal blandt andet følge sprogets udvikling og fastlægge den danske retskrivning.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jamen logikken er jo smuk på sin absurde måde. Hvis der er noget folk ikke forstår eller ikke kan lære, så siger vi bare, at de har ret alligevel. Så skal vi ikke til at stille spørgsmålstegn ved, om det ikke blot er fordi, undervisningen er for dårlig. Mon det er en bjørnetjeneste?
Men på plussiden kan det jo tænkes, at der vil blive solgt flere betydnings- og fremmedordordbøger, så vi kan forstå, hvad vi egentlig går og siger til hinanden.
(Og skulle nogen være i tvivl så er ironi i dén grad anvendt).
Den havde jeg ikke lige set komme. Når "bjørnetjeneste", "forfordele", "laps", "godt og vel" osv. nu med statsautorisation har fået lov at betyde det stik modsatte af det oprindelige, kan man næppe beskylde Dansk Sprognævn for at være for restriktive. Tværimod. Det er netop den slags tåbeligheder, der forvirrer både børn og andre uskyldige. Ligesom da min klasselærer i 70´erne fortalte os sagesløse skoleelever, at vi selv måtte vælge mellem grammatisk komma og pausekomma - med det resultat, at ingen lærte at sætte komma.
Jes, Jaj synds åssæ dæd 2taalt dåmt æt jaj ækk bar må stav såm dæt lyd får maj.
Ves professåren syns normænnene har en fantasdisk språupulletik, fordi di må stau noen a dærs or på 12 forskællige måder, syns jar han sgu ta å fløt daråp