search

Dansk journalist “afsløret” efter 4 år i hemmelig jury

Journalist Nils Mulvad har siddet i en hemmelig jury, der uddeler penge til undersøgende journalistik. Hans navn er først fremme nu, hvor han træder ud. Mulvad mener, det kan blive nødvendigt med flere hemmelige juryer, fx Cavling-komiteen. Kurt Strand afviser

Den danske journalist Nils Mulvad har siddet i en hemmelig, europæisk jury de seneste fire år. Det er netop blevet afsløret, idet Mulvad træder ud af juryen.

Den hemmelige jury bedømmer, hvem der modtager penge fra European Journalism Fund – som støtter grænseoverskridende undersøgende projekter i Europa.

Nils Mulvad har siddet i juryen lige siden, European Journalism Fund blev stiftet for fire år siden. Han mener, der er klare fordele ved at holde hemmeligt, hvem der deler penge eller priser ud – men også en ulempe.

Hvordan har du som medlem af juryen oplevet, at det var en fordel?

»Ingen har forsøgt at påvirke os, for ingen kendte til os. Det er rart, selv om det jo er spørgsmålet, om nogen ville prøve, hvis de kendte os. Men det at have en uafhængig redaktionel vurdering af, hvilke projekter der kan nyde fremme, er ekstremt vigtigt for de vandtætte skotter mellem dem, der støtter, og beslutningerne om, hvad der skal sættes i gang. Det har vist sig at være en udmærket model,« siger Nils Mulvad til Journalisten.

Han har oplevet, at juryen har været overraskende enig.

»Vi har selvfølgelig forskellige synspunkter i juryen, men grundlæggende vurderer vi projekterne meget ens. Det er jo en bekræftelse og rigtig fint at finde ud af, at selv om man sætter en jury sammen på tværs af landegrænser, så er det nemt at blive enige.«

Hvad er det en bekræftelse af?

»At vi har en fælles tilgang. For eksempel at det ikke nytter noget, hvis du skal lave undersøgelser på tværs af landegrænser, ikke at samarbejde med kolleger i de lande, du dækker. Mange journalister tænker som en actionhelt, der tager ud og finder ud af det hele i fremmede lande. Her har vi været meget enige i juryen.«

Ulempen er, at folk skal vise tillid

Nils Mulvad er det andet medlem af juryen, der nu træder ud og dermed bliver afsløret. Tidligere har David Leigh, der leder Guardians undersøgende redaktion, forladt juryen.

Hvad er ulemperne ved en hemmelig jury?

»Ulempen er, at folk skal have tillid til, at juryen kan træffe valg, der er funderet i ordentlige undersøgende journalistiske kriterier. Det håber vi jo, at man kan se, når det kommer frem, hvem der har siddet i juryen. Nu er David Leigh og jeg blevet offentliggjort, og jeg håber, det kan give tillid til juryen. Men det er helt klart ulempen ved, at det er ikke-kendte navne, der skal tage stilling.«

Nils Mulvad mener, det er værd at overveje, om danske priser eller journalistiske fonde skal have hemmelige juryer fremover. Han ser et skred i retning af, at der vil komme mere pres på juryerne.

Kan blive nødvendigt med hemmelig Cavling-komite

Dansk Journalistforbund er i disse dage ved at finde frem til en ny komite til at udpege vinderne af Cavling-prisen. Nils Mulvad mener godt, det kan blive nødvendigt med en hemmelig jury til at uddele Cavling – men der er vi ikke endnu.

»Man skal lade juryen være anonym, hvis man frygter utidig indblanding. Det har vi ikke set endnu omkring Cavling-prisen, men jeg kan sagtens forestille mig, at det kommer. I dag læser vi, hvordan Waterfront og DSB har prøvet at påvirke undersøgende journalistik, og man har set meget mærkelige eksempler i Sverige. Vi vil med den nye offentlighedslov opleve, at hele den politiske proces bliver kapslet ind, og man kan forestille sig, at det bliver brugt til at sprede falsk information. Det kan de have held med ved fx at påvirke juryer.«

»Det er et relativt voldsomt kampskridt at lade en jury være hemmelig, men omvendt – hvis man bliver mødt med tilsvarende offensive kampskridt fra dem, der vil påvirke, så kan det være et naturligt svar,« siger Nils Mulvad.

Det lyder, som om du frygter, at der sker et skred i retning af mere utidig indblanding i juryers arbejde i Danmark …

»Ja, det gør jeg. Der sker en meget underlig udvikling, hvor alt på den ene side bliver mere gennemsigtig – embedsmændene regner med, at det meste af det, de skriver, skal kunne ses igen. Men så ser du DSB-sagen, hvor de opretter hemmelige private emails for at køre diskussionen andre steder; man ser offentlighedsloven, som fx ville have forhindret Ekstra Bladets historie om, hvor mange akutjob der i virkeligheden er, fordi den byggede på en aktindsigt.«

»I hele det billede, med Waterfront og offentlighedsloven, kan jeg sagtens forestille mig, at vi får en skærpet situation i Danmark, hvor magthavere vil sprede løgnehistorier eller tilbageholde oplysninger for at få tingene igennem. Det kan også betyde, at de påvirker juryer.«

Kurt Strand afviser hemmelig jury

Cavling-komiteens afgående formand, Kurt Strand, understreger, at han ikke kender til European Journalism Fund. Men han mener ikke, det er en god ide at gøre navnene på Cavling-komiteen hemmelige.

»Vi advokerer selv som journalister for åbenhed i alle mulige sammenhænge, og derfor ville det være mærkeligt ikke selv at have åbenhed om det, vi betragter som dansk journalistiks fornemste pris. I de 15 år, jeg har siddet i Cavling-komiteen, synes jeg, der har været en udvikling i retning af så meget åbenhed som muligt,« siger han til Journalisten.

Kurt Strand henviser til, at alle forslag til Cavling-vindere fx er lagt online i dag.

»Det er relativt enkelt at kigge Cavling-komiteen i kortene og diskutere, om den gør det ordentligt. Det synes jeg klart er en styrke. Det samme gælder, at den nye Cavling-komité bliver udnævnt efter en procedure, hvor alle kan foreslå medlemmerne. Det har de ikke kunnet før.«

Men der er omvendt også grænser for, hvor meget åbenhed der skal være om Cavling-komiteens arbejde, mener Kurt Strand.

»Nogle vil jo sige, ”hvorfor er der så ikke åbenhed om Cavling-komiteens diskussioner om de indstillede?”. Der er jævnligt kritik af, hvorfor nogen ikke er nomineret. Men åbenheden må have en grænse. Hvad ville vi opnå med den diskussion? Hvis man har en jury, må man også stole på, at den har sat sig ind i sagerne. At gøre det til en folkeafstemning er at drive det for vidt,« siger han.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen