Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:45 03.09.2021 Lasse Loch Davidsen

Dansk IS-fanges vogter erklærer sig skyldig i drabsplaner

Et medlem af Islamisk Stat, der blandt andet vogtede over fotografen Daniel Rye, har erkendt sig skyldig i at have haft planer om at dræbe fire amerikanske gidsler.

Det skriver Ritzau.

Der er tale om IS-medlemmet Alexanda Kotey, som torsdag blev stillet for en amerikansk dommer i delstaten Virginia. Han har siden 9. oktober sidste år erklæret sig uskyldig i anklagerne, men i går svarede han ”Ja”, da en dommer spurgte ham, om han frivilligt ville erklære sig skyldig.

Alexanda Kotey er sammen med det tidligere IS-medlem El Shafee Elsheikh anklaget for at have medvirket til drabene på de amerikanske journalister James Foley og Steven Sotloff i 2014 samt de to nødhjælpsarbejdere Peter Kassig og Kayla Mueller.

SENESTE NYT

Flere nyheder