Med en 15 timers omvej er en dansk fotograf sluppet ind i det lukkede grænseland til Tibet. Via mobiltelefon fortæller han Journalisten.dk om censur og kampklædt politi i et område, hvor det er forbudt at være udenlandsk presse.

Den danske fotograf Mads Nissen er en af ganske få fra udenlandsk presse, der er sluppet ind i grænselandet mellem Kina og Tibet, hvor der har været voldelige uroligheder mellem tibetanske munke og de kinesiske myndigheder. Sammen med en kollega er det imidlertid lykkedes Mads Nissen at slippe igennem det kinesiske forsøg på at isolere konflikten og holde al udenlandsk presse væk.

»Hele området er lukket, så det var meget svært for os at komme ind. Efter flere mislykkede forsøg alene, mødtes jeg med en kollega og så snakkede vi med nogle af de andre journalister om, hvor der kunne være hul igennem. Vi fik at vide, at hvis vi tog i en kæmpe bue udenom vejspærringer og checkpoints, som ville tage cirka 15 timer, så kunne vi måske komme ind. Det besluttede vi at prøve, så vi kørte i en bil med tonede ruder ad en masse småveje. På den måde kom vi til byen Tongren i det lukkede område ved grænsen,« fortæller han til Journalisten.dk.

Problemerne er langt fra overstået, fordi man er kommet ind i grænselandet. Det vrimler med bevæbnet politi og civilklædt militær. For at booke et hotelværelse skal man registreres. Hvis Mads Nissen havde gjort det, var han blevet smidt ud igen. Derfor fik han sin chauffør til at booke to værelser, så Mads Nissen og hans kollega kunne sove i det ene.
»Der var en anden journalist, der havde sovet på samme hotel den samme nat som os – han var blevet vækket af kampklædt politi. Så bliver man smidt tilbage til start, uden for området. Og det bliver sværere og sværere at komme ind igen, som dagene går,« beretter han.

Mads Nissen er 28 år. Han blev færdig som fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole i januar 2007 og har været i Kina i cirka et år. Journalisten.dk fanger ham på en skrattende telefonlinje på en motorvej. Han sidder i en bil på vej væk fra urolighedernes centrum. Men modsatte vejbane er fyldt op med kinesiske militærvogne.
»Der kører lige nu fyrre, nej halvtreds, militærvogne forbi. Nej… der er sgu mere end det. Vi kører i høj fart, men de fortsætter bare i en tæt kæde. Lige et øjeblik.« Han vender sig væk og siger noget på gebrokkent kinesisk. En ophidset stemme svarer i baggrunden.
»Min chauffør siger, at der er over 150 vogne, og at de er på vej til Lhasa (Tibets hovedstad, red.). Det skal nok passe. Det kan være, jeg lige skal ringe til nogen og sige det,« siger han. Et kort øjeblik overvejer han.
»Nej, alle de andre journalister, jeg kender til i det her område, er alligevel blevet smidt ud,« siger han så.

Eftersom området er lukket for udenlandske journalister og fotografer, er det de statsstyrede kinesiske medier, der har mulighed for at fortælle historierne fra området lovligt. Mads Nissen er da også blevet tilbageholdt af skarpt bevæbnet politi flere gange. Han har vænnet sig til så meget censur og chikanerier, at han tager bestemte forholdsregler.
»Da vi prøvede at komme tilbage samme vej, som vi kom ind, blev vi tilbageholdt ved et checkpoint, selvom vi havde støvmasker på for ikke at blive genkendt. Kampklædte tropper hev os ud og kiggede billederne i mit kamera igennem. Heldigvis havde jeg sørget for at tage backup af alle billederne på chips og harddiske, som jeg havde gemt rundt omkring på kroppen og i små lommer i min taske. På kameraet havde jeg lagt nogle turistbilleder, så soldaterne bare så billeder af bjerge. Og min computer havde jeg indstillet sådan, at den automatisk loggede på en konto, der ikke havde noget mistænkeligt liggende. Men der er masser af eksempler på, at de sletter billeder og tager journalisternes noter,« fortæller han.

I Tongren må de tibetanske munke ikke gå ud mere end to personer sammen. Mads Nissen har været heldig at få en snak med nogle af dem om deres utilfredshed. Med et års erfaring med de kinesiske myndigheder og deres forhold til pressefrihed, fortæller Mads Nissen, at det største problem i virkeligheden er kildekontakten.
»Det væsentligste er, at folk er vildt bange for at snakke med dig. Hvis du laver noget, der er kritisk over for Kina, udsætter du dem, du arbejder med, for en risiko. Hvis myndighederne finder ud af det, kan de finde på at ringe til dem, du interviewer, og chikanere dem. Jeg føler ikke selv en risiko for at blive udsat for vold. Volden er forbeholdt tibetanerne og dem, jeg arbejder med herfra,« siger han.

Imens vi snakker, kommer Mads Nissen tættere på lufthavnen. Han har dækket urolighederne for amerikanske Newsweek, men nu vender han snuden mod mere rolige omgivelser for at se på de billeder, han skal sende videre til verdens offentlighed.
»Jeg forlader det tibetanske område nu, fordi jeg ikke kan se, hvordan jeg kan komme til at arbejde derinde. Tongren er i total undtagelsestilstand. Det bliver sværere at komme derind hele tiden, og hvis jeg ville ind igen nu, så skulle det være på hesteryg oppe i bjergene,« siger han.

Mads Nissen vandt Årets Pressefoto sidste år for sin skildring af overbefolkning på Filippinerne. Du kan se vinderbilledet her.

Læs også artiklen: EU klager over grov censur i Kina.