Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland oplyste tirsdag eftermiddag, at ingen danske tv-kanaler havde været i stand til at købe rettighederne til klubbens kamp mod Benfica i Champions League-kvalifikationen.
I samarbejde med klubbens sponsor købte man dog senere selv rettighederne til kampen, så alle kunne se de midtjyske ulve tabe 4-1 gratis på TV Midtvests hjemmeside.
I første omgang skyldtes det manglende indkøb af kampen, at den ifølge Viasat var blevet for dyr.