search

Dansk BoldSpin Union

Sydafrikritik: VM i fodbold er et studie i mediespin. Også fra dansk side.

Sydafrikritik: VM i fodbold er et studie i mediespin. Også fra dansk side.

Tro mig, eller i hvert fald lur mig, om ikke Morten Olsen i tilfælde af danske nederlag og VM-exit til Japan i morgen, finder skamroserne frem. Stort set ligegyldig hvor ringe, det danske landshold end måtte præstere på plænen i Rustenburg.

Nu har han nemlig lukket dampen ud, kritiseret sit mandskab sønder og sammen, skældet og smældet på sidelinjen og gjort det klart, at den danske præstation i 2-1-sejren over Cameroun var jammerlig. Helt gratis, for holdet vandt jo, VM-håbet lever, og så er det med at rulle kommunikationsstrategien ud for rød løber. Hvis danskerne havde tabt, var han utvivlsomt gået i sin beskyttende position, som han har gjort så mange gange før.

Efter 3-0-nederlaget til England i ottendedelsfinalen ved VM i 2002 stillede landstræneren sig op og proklamerede, at det var den bedste indsats, holdet havde leveret i hans regeringstid. Det samme efter 0-3 til Tjekkiet i EM-kvartfinalen i 2004. For sit og holdets eftermæle og for på forhånd at minimere udefrakommende forstyrrelse af landsholdsprojektet. Ikke at det nødvendigvis lykkedes, men det tog givetvis brodden af en del af kritikken, om end Olsen også risikerede at gøre sig selv til grin – hvilket han i visse sammenhænge og på samme baggrund da også sidenhen har været genstand for.

Lørdag aften fik den for fulde gardiner, og omklædningsrummets efterhånden tydelige og velkendte samstemte ordforråd til at dække mixed zone var da heller ikke til at tage fejl af. Morten Olsen var blevet enig med sine spillere om at gå ud og kritisere egen indsats. At titulere den alt fra ”indianerfodbold” til ”alt for mange personlige fejl.” Akkurat som hele truppen lukker sig om sig selv og taler i enstemmige stavelser, når den har tabt, og kritikken hober sig op. Så både Olsen og spillerne tog i virkeligheden selv for sig af en gratis omgang ved krisekommunikationens bardisk. Tog en eventuel efterfølgende fiasko up front.

At der har været anstrøg af lækage fra den danske trup, fik man et bevis for op til det første VM-opgør, da Ekstra Bladet kunne blotlægge den danske startopstilling på kampdagen. Viderebragt fra en spillers mund, en mand i staben omkring eller iagttagelser igennem det grønne klæde, der omkranser træningsbanen, og skal tages bogstavelig, når træningen er lukket for pressen. Skulle en spiller formaste sig til at videregive fortrolig information, og kommer det landstræneren for øre, fremrykker han prompte returbilletten til hjemlandet, gav Olsen udtryk for. Som han også har fordømt spilleropstanden på det franske landshold ved at understrege, at det ALDRIG ville forekomme i dansk regi.

Det er altså ikke længere end knap to år siden, de forkælede danske charlataner af en flok landsholdsspillere satte DBU-kommunikationen og kommandoen på den anden ende, da de i demonstrativ enighed besluttede sig for at boykotte pressen efter en meriterende 3-2-sejr i Portugal. Alene fordi truppen var blevet stødt på forfængelighedens manchetter af for kritisk pressedækning.

Som Berlingskes sportsredaktør Flemming Fjeldgaard formulerede det i en klog klumme i går:

”Så fik vi atter Olsens velkendte sang om ’manden på gaden’. Vi fik dén med, at han heldigvis ser alle nuancerne i en spillers totalindsats. Signalet er, at alle vi iagttagere ikke kan rumme præcist, hvad landsholdet er for en størrelse. Rommedahl hoppede med og gav sig i kast med noget om, at kun landsholdet forstår landsholdet, ingen andre, og så blev vi ikke meget klogere af det.”

I det selvophøjede og lukkede kredsløb orkestrerer, formulerer og håndterer kommunikationschef Lars Berendt informationslagets gang. Også som væsentlig aktør i den i dansk kontekst aldeles misforståede og tillukkede adgang til VM-landsholdet, som Dansk BoldSpin Union vurderet hjemme fra sofaen har praktiseret ved denne slutrunde. Kvægtorvets mixed zone eller et podie med et par spillere og en træner til ubrugeligt fællesstof fuldstændiggør en dækning langt under lavmålet i lixtal og variation.

At man som udsendt medarbejder skal vare sig for at gøre for megen modstand i forhold til kommunikationschefens Fear Factor, har jeg selv en mindeværdig sms som udtryk. ”Du skal aldrig nogensinde kontakte mig igen,” som Lars Berendt blandt andet skrev, da jeg spurgte til hans kildedeltagelse i en bog om Morten Olsen. Med den begrundelse, at jeg havde svinet ham til i kommentarer og klummer igennem årene. Ikke ligefrem en kommunikationschef værdig, men i de fleste sammenhænge klarer vi os såmænd uden. Dog ikke, når Berendt eksempelvis har afgørende indflydelse på akkrediteringsadgang, og det har han notorisk i landsholdsregi.

Topstyringen af envejskommunikation bliver i fodboldforstand ikke mindre af, at det internationale fodboldforbund, FIFA, har hyret 32 ENG-hold til at dække hvert enkelt land under VM-slutrunden. Den opmærksomme seer ville lørdag aften have noteret sig et tidligere TV 2-navn bag interviewmikrofonen til en af efterreaktionerne. Christian Wolny er ikke længere på TV 2, men er til daglig pressechef i FC Nordsjælland, og er under VM hyret af FIFA til at dække det danske landshold med dækbilleder og interviews, der er frit tilgængelig for alle rettighedshavende tv-stationer. Efter sigende har BBC halveret antallet af ENG-hold på samme konto.

B.T.-chefredaktør Olav Skaaning Andersen brugte i dag lederplads på det nødvendige i at fremture journalistisk på alle fronter. Også sportens:

”Når Morten Olsen lægger røgslør ud og fortæller, at han ikke ved, om Nicklas Bendtner bliver klar til VM-kampen, er det for selv at styre slagets gang. Uden om en ivrig presse… Her skal medierne ikke bare lade sig vælte omkuld, spise af hånden og høste de lavthængende spin-frugter. Her skal sandheden søges.”

Vise ord midt i en VM-tid, hvor de to hotteste tabloidtemaer kan sammenfattes i ét dækkende navn: Jon Hval Tomasson…

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen