DR1 kunne i den sene vejrudsendelse søndag aften fortælle, at der er sat en ny dansk vejrrekord. I sommer var det varmen. Denne gang er det rekord for mængden af nedbør i hele marts måned, der er blevet slået kun godt halvvejs inde i måneden.
”Vi har aldrig haft så meget regn i marts måned,” fortalte vært Nina Bendixen i vejrudsendelsen lige efter '21 Søndag'.
At klimaforandringer kunne være en forklaring på nedbøren, blev ikke nævnt med et ord.
Vejrudsigten kom lige efter et indslag om klimastrejker i over 2.000 byer verden over. I indslaget fortalte børn og unge i Danmark og i udlandet om deres frygt for klimaforandringer og behovet for at gøre noget ved problemerne.
”Vi strejker, indtil politikerne lytter,” fortalte en ung pige DR’s reporter.
Efter indslaget stillede nyhedsvært Kåre Quist i en munter tone om til DR Vejrets Nina Bendixen med spørgsmålet, om der var varmere vejr på vej.
Og det undrer Henrik Hindby Koszyczarek, redaktør og stifter af Globalen.dk, der beskæftiger sig med blandt andet klima og miljø.
”For den seer, der har set indslaget om klimastrejkerne lige inden, må det have været underligt,” siger Henrik Hindby Koszyczarek, der ikke kan forstå, at DR ikke lavede en anden overgang.
”Det siger meget om, at klimaforandringer ikke er så indlejret i journalisternes måde at tænke på. Det er så nyt, at de glemmer at bringe det op i ellers oplagte historier,” mener Henrik Hindby Koszyczarek.
Henrik Hindby Koszyczarek mener, at det ville være oplagt at spørge en klimaforsker, om nedbørsrekorden skyldes klimaet.
”Som journalister lærer vi jo, at vi skal perspektivere de sager, vi dykker ned i, og se, om der findes bagvedliggende sammenhænge. Hvorfor gør man det så ikke med vejret?” spørger Henrik Hindby Koszyczarek.
DR skal passe på
Jesper Theilgaard er tidligere vejrvært på DR. I dag holder han foredrag og skriver om klimaforandringer.
Han har netop skrevet et blogindlæg på sin hjemmeside om nedbørsrekorden for marts. Nedbørsrekorden sender nemlig et signal om, at der er tale om klimaforandringer.
”Der ligger et klimasignal, fordi det er så udtalt med så meget nedbør tidligt på måneden,” siger han til Journalisten.
Da Journalisten ringer til DR Vejrets ledende redaktør, Klaus Wendelboe, henviser han til underdirektør Anders Kern Boje, der tager sig af ekstern kommunikation.
Anders Kern Boje har ikke tid til et interview, men svarer per mail:
”Der er efterhånden bred enighed om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Men vi skal passe på ikke at kommentere alle særlige vejrhændelser som resultat af den globale opvarmning eller klimaforandringer. Det har vi simpelthen ikke videnskabelig rygdækning for,” skriver han.
Han tilføjer, at enhver, der ser DR’s vejrudsendelser og nyhedsudsendelser, ved, at DR behandler klimaspørgsmålet seriøst og indgående.
”Af samme grund har vi lige ansat Thøger Kirk som klimakorrespondent for at styrke dækningen,” skriver Anders Kern Boje.
Henrik Hindby Koszyczarek fra Globalen.dk glæder sig over, at klimaforandringer generelt fylder mere i medierne end tidligere.
Men historierne optræder ofte i deres egne reservater. Ikke som en del af den samlede dækning.
”I artikler og udsendelser om vejret oplever jeg fortsat, at det præsenteres som en god historie for os danskere, hvis det er varmere end normalt. Man glemmer bare, at det har konsekvenser for økosystemet, når årstidernes normer begynder at rykke sig. Dét perspektiv savner jeg i dækningen,” siger Henrik Hindby Koszyczarek.
100 mm mere regn
Ifølge Jesper Theilgaard falder der cirka 100 millimeter mere regn om året end for 100 år siden, og 70 millimeter mere siden 1970.
”Der er da også en god grund til, at det går sådan. Højere temperaturer giver mere fordampning, og dermed er der mere vand i atmosfæren og derfor også i skyerne,” skriver han på bloggen.
Jesper Theilgaard vil ikke opfordre vejrværterne til at tale mere om klimaforandringer.
”Det må de selv finde ud af. Det er ikke min opgave. Jeg har skrevet om det på min blog, og det er, hvad jeg kan gøre,” siger han.
Kåre Quist: Jeg er ikke klimaekspert
Nyhedsvært Kåre Quist skriver i en mail til Journalisten:
”Jeg kan jo ikke med sikkerhed slå fast, at rekordnedbøren i marts skyldes klimaforandringer og global opvarmning. Derfor ville det være meget mærkeligt, hvis jeg gjorde. Og i øvrigt en alt for stor diskussion at tage op i et overlæg til vejret på fem sekunder. Især fordi jeg er nyhedsvært og ikke klimaekspert eller forsker,” skriver han.
Opdateret 19. marts 2019 klokken 8.34 med kommentar fra Kåre Quist.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Blot en kommentar til Allan Stig Kiilerich Frederiksen. Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet irettesat af DMI, men jeg kobler yderst sjælden en enkelt vejrhændelse med klimaforandringer. det er der simpelthen ikke belæg for, men jeg kobler frekvensen og styrken af hændelserne. Således også i det aktuelle eksempel. Men debatten her en væsentlig eftersom medierne har det ansvar at være dybtgående og samtidig nøgterne. Det skal være faktabåret og ikke følelsesbåret.
Anders Kern Boje forsøger vil gerne legitimere den strategi, som Allan Stigs første indlæg her i tråden bruger.
Kern skriver, at der "efterhånden" er bred enighed om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Dvs. han lader som om, det hidtil har været noget, der retteligt kunne afgøres som et holdningsspørgsmål. Det er det ikke og har aldrig været. Kun i medierne, ikke inden for videnskaben, har der været kvalificeret uenighed, også selv om medierne til stadighed og fortsat lader som om der ikke er videnskabelig konsensus på området.
Det faktum, at medierne har valgt primært at referere til Lomborg og Svensmark indtil for få år siden, siger intet om videnskaben på området, men noget om mediernes selektive omgang med sandheden. Strategien er kernen i den udvikling, der har ført frem til den æra, som vi lever i nu, fake news æraen, dvs. en æra som på ingen måde kan reserveres de sociale medier.
Kern forsøger at legitimere det, at medierne/ham selv i sin position som leder for DR, har henlagt spørgsmålet, om hvad der er videnskabeligt sandt på området, til et spørgsmål om privat holdning. Det gør man også i brede kredse inden for de etablerede partier, hvilket ikke kunne have ladet sig gøre, hvis medierne var mere faktatro og forpligtende i deres omgang med referencer og beskrivelser på feltet.
Det er beskæmmende, at DR fortsat bruger den strategi, som har været med til at underminere de store envejs massekommunikationsmediers troværdighed op gennem nullerne frem til i dag, hvor fake news er dagens orden.
Donald Trump, der på en gang er resultat af manglende respekt for fakta såvel som udtryk for selv samme mangel på respekt for fakta, især de fakta der ikke passer ind i hans foretrukne politiske dagsorden, praktiserer den strategi til perfektion, som går ud på at parkere de mere ubekvemme former for fakta på holdningernes holdeplads, dvs. han forbeholder sig retten til at diskvalificere den videnskabeligt kvalificerede beskrivelse af menneskeskabt global opvarmning ved at reducere dem til et "politisk budskab", dvs. til noget, som hverken er sandt eller falskt i videnskabelig forstand.
Theilgaard refererer på sin hjemmeside til ændringerne i jetstrømmene, der kan forklare hvordan de situationer, som vi oplever med fastlåste vejrsituationer, bliver mere og mere hyppige.
For lidt over en måned siden gjorde Ritzau sig skyldig i et meget eksplicit forsøg på at bortforklare de ekstreme vejrfænomener i USA som udtryk for global opvarming: https://www.avisen.dk/temperaturen-i-chicago-aendrer-sig-med-40-grader-paa_536231.aspx
Det skete med to telegrammer, hvor en reference til Hans Wanner, DMI, fik lov at stå alene med påstanden om, at de ekstreme vejrfænomener i USA her i år ikke havde noget med global opvarmning at gøre. Det var igen udtryk for en ekstremt videnskabeligt ukvalificeret betragtning, som i øvrigt blev modsagt på en række af de store internationale mediers brugerflade, fx Der spiegel.de Elpais.com Nytimes.com, Thequardian.com Eksemplet viser, hvordan Ritzau stadig manipulerer med fakta på området.
Spørgsmålet om global opvarmning viste sig som det vigtigste sammen med indvandrespørgsmålet bland danske vælgere i en opinionsundersøgelse lige før nytår 2019, og det er indlysende, hvordan man på de forskellige redaktioner har store problemer med, hvordan man kan tillade sig at manipulere med fakta, relevans og proportioner omkring emnet.
https://www.google.dk/search?source=hp&ei=A6iQXL_FA5LmsAfI0YjoDg&q=den+kun+politiske+udtalelse+er+hverken+sand+eller+falsk&oq=den+kun&gs_l=psy-ab.1.0.35i39j0j0i203l4j0j0i22i30l3.4679.7374..10764...3.0..0.135.776.10j1......0....1..gws-wiz.....6..0i131.-B8QR_t8t1s
Mere præcist skulle der selvfølgelig stå, om nedbørsrekorden skyldes klima*forandringerne*.
I 2014 udgav DMI en rapport, hvori der netop stod, at vi i Danmark kan se frem til mere regn på grund af klimaforandringerne. Så virker det besynderligt, at man ikke laver bare en eller anden form for kobling til emnet - enten i vejrudsendelsen eller i et nyhedsindslag lige inden.
https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/DKC/2014/Klimaforandringer_dmi.pdf
Mht. hvor stor en andel mennesker har i forandringerne, er der så stor enighed, at IPCC konkluderer: "It is extremely likely that more than half of the observed increase in global average surface temperature from 1951 to 2010 was caused by the anthropogenic increase in GHG concentrations and other anthropogenic forcings together".
https://www.ipcc.ch/report/ar5/syr/
Nu blev Jesper Theilgaard også irettesat af DMI for at koble enkelte vejrfænomener med klimaforandringer, så det er forståeligt at han nu er mere påpasselig.
"Henrik Hindby Koszyczarek mener, at det ville være oplagt at spørge en klimaforsker om nedbørsrekorden skyldes klimaet."
Selvfølgelig skyldes vejrfænomener klimaet, i andre klimazoner har man jo andre vejrfænomener, så det er et tåbeligt spørgsmål at stille.
Med den store fokus på klimaforandringer i tiden, kan man i stedet undre sig over at ingen stiller spørgsmål om hvor stor en andel mennesker har i forandringerne. Her hersker der nemlig ikke enighed.