Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:50 19.09.2022 Anna Sol Jørgensen

Danmark går ind i international alliance, der skal lægge pres på techgiganter

Reguleringen af techgiganterne for at sikre mangfoldigt indhold på digitale platforme, både i form af kulturelt indhold, information og nyheder.

Det er målet for den alliance, som Canada siden 2019 har stået i spidsen for, og som Frankrig, Tyskland, Finland, Mexico og Australien deltager i. Og nu melder Danmark sig også under alliancens faner, oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

”Problemerne med techgiganterne er så store og komplekse, at de ikke kan løses af ét land alene. Derfor var det et helt centralt mål i medieaftalen at skabe alliancer med ligesindede lande – og det er lige præcis det, Danmark gør nu,” siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i pressemeddelelsen.

”Jeg bakker helhjertet op om tech-alliancens principper og er overbevist om, at Danmark kan få god gavn af de forskellige landes erfaringer. Danmark har god mulighed for at påvirke det fremtidige arbejde og bruge alliancen til at lægge endnu større pres på techgiganterne,” tilføjer kulturministeren.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder