Adskillige drøje hug til den kommende offentlighedslov ved debatarrangement i dagDanmark er på de fleste punkter mere restriktivt end de øvrige nordiske lande, når det gælder offentlighed i forvaltningen. Det gælder især for toppen af administrationen.

Det forklarede medieforsker Oluf Jørgensen med et indlæg om de nordiske offentlighedslovgivninger ved et debatmøde arrangeret af DJ i dag.

De ansvarlige ministre og ordførere fra regeringspartierne var inviterede, men udeblev fra mødet.

»Der er en lang, lang tradition for lukkethed på Slotsholmen. Man har i mange år frasagt sig politiske rådgivere for at undgå politisering, men det ironiske er, at man netop har fået den sammenblanding nu,« sagde Oluf Jørgensen.

Han mener, at rådgivningen fra embedsmænd er en sammenvævning af det politiske og det faglige, og at det er et ømt punkt for hele administrationen:

»Det ville ikke være godt at få frem i offentligheden, derfor kæmper man for at undgå det,« sagde Oluf Jørgensen.

Skattesagen svær at sælge i Sverige

I vores nabolande er der større mulighed for at kigge i kortene.

Freelancejournalist og tekstforfatter Staffan Dahllöf forklarede, at der er stor forskel på, hvilke personoplysninger der er tilgængelige i henholdsvis Sverige og Danmark.

»Eksempelvis har jeg svært ved at sælge skattesagen som freelancer i Sverige, for statsministerparrets skattebetaling ville være offentligt kendt der,« fortæller Staffan Dahllöf.

I Sverige er det muligt at få oplyst personnummer, og det kan lede til indkomst, formue, ejerskab af bolig og bil, skolekarakterer, ægtestand og strafferet.

Steffen Dahllöf mener ikke, at den øgede åbenhed vil føre til mere »snagende« journalistik, men alene at der bliver et bedre grundlag for at udføre grundig journalistik.

»De oplysninger, der danner grundlag for nysgerrighedspirrende journalistik, er ikke de samme, som ligger til grund for den gode undersøgende journalistik,« siger Staffan Dahllöf.

Dokumentsøgning online i Norge

I Norge går man endnu længere, fortalte Ina Lindahl Nyrud, der er jurist i det norske journalistforbund med speciale i åbenhed.
Her gør onlinedatabasen Offentlig Elektronisk Postjournal det muligt for enhver borger at søge i alt det offentliges posttrafik, der er omfattet af aktindsigt.

Løsningen har kostet 2,9 millioner norske kroner at etablere og 2,3 millioner kroner at drive årligt.

Ina Nyrud fortalte, at det i Norge hedder sig, at man som hovedregel skal have svar på ansøgninger om aktindsigt inden for tre dage mod 10 dage i Danmark, og at vi generelt halter, når det gælder åbenhed herhjemme.

»Efter min mening har Danmark et job at gøre,« sagde Ina Lindahl Nyrud som afslutning på sit oplæg.