»Hvis vi var fem gange eller ti gange så mange mennesker i Danmark, så ville der være økonomi til at have et intelligent dameblad«, siger Allers innovationsdirektør Pernille Aalund
Der kommer ikke et journalistisk tungt »intelligent dameblad« på markedet i Danmark. Kvinderne siger, at de vil have det – men det mener de ikke. Så kontant er budskabet fra Allers innovationsdirektør Pernille Aalund.
»Hvis du spørger rigtigt mange kvinder om, hvad de gerne vil læse, så finder du en ekstremt stor gruppe, der gerne vil have et intelligent dameblad. Den fælde må du bare ikke falde i som udgiver. Det har jeg prøvet to gange. For mange år siden lavede jeg en rundspørge blandt læserne på østrogen.dk, hvad de gerne ville læse om. De var enormt interesserede i kunst, miljø og politik. Jeg var helt vildt glad og hyrede en meget engageret, sprød skribent ind, som kunne skrive det på en måde, som var velegnet til nettet. På den store lanceringsdag havde vi både miljø, politik og kunst. Hele den dag var der tre eller fire, der klikkede på kunstartiklen. Men hundreder klikkede på en artikel om hurtig sex.«
Hvorfor kan det ikke lykkes i Danmark?
»Jeg talte med en kvindelig forsker om magasinet CV, hvor der også var hardcore artikler. Jeg spurgte hende: "Hvorfor er du ikke sådan en, der abonnerer på det blad, hvad nu hvis jeg gav dig et abonnement?", så svarede hun: "Jeg knokler røven ud af bukserne. Mit liv er fuldt af arbejde og logistik. Når jeg kommer hjem, så smækker jeg benene op og slapper af. Så gider jeg ikke endnu engang at fordybe mig"«, siger Pernille Aalund til journalisten.dk.
Det er kun få dage siden, Facebook-gruppen »Intelligent Dameblad« satte sig selv på pause. Det var ikke lykkedes at samle kræfter til at starte et magasin. Det ville alligevel ikke komme op at flyve, mener Pernille Aalund.
»Blade er for de fleste kvinders vedkommende underholdning. Man skal ikke konfronteres med livets besværligheder, man behøver ikke at gå i dybden, det leverer morgenavisen. Eller man læser bøger. Kvinder er store boglæsere. Når de tager det glittede magasin i hånden, så vil de have underholdning og afslapning.«
»Når du siger intelligent, så ved jeg godt, hvad du mener. Hvorfor er der ikke et Euroman til kvinder? Men sagen er bare, at der er jo ikke ret mange, der læser Euroman. Det er noget med 20.000 ud af de millioner mange mænd vi har i Danmark. Tænk på, hvor få mandeblade der er? Der er stort set ingen. Det ene, der er, det sælger ikke imponerende. Det blad bliver i øvrigt også læst af kvinder.«
Så du siger, at i virkeligheden er der heller ikke et marked for et intelligent mandeblad?
»Næh. For de tager jo fagbladene. Vi vælger jo lige præcist det område, vi interesser os for. Det gør både mænd og kvinder.«
»Det du kalder intelligent, det får vi så mange andre steder fra. Vi læser portrætbøger, biografier, historiske romaner, fagbøger. Men når vi tager et magasin i hånden, så knalder vi benene op på sofaen og læser om læbestifter.«
»Det er vores forbrugere, der bestemmer hvad for magasiner, vi skal køre. Vi har fokusgrupper, barometre, læsertests. De siger "jeg læser kun kultursiderne". Men når vi går ind og måler på det, så tegner der sig et meget klart billede af, hvad der bliver læst. Og det er altså ikke kultursiderne. Der er det, vi gerne vil. Og så er der det, vi gør. Vi vil ikke tage stilling til Indiens børn eller hvem, der skal være den næste statsleder i Danmark. Det gør vi på et andet tidspunkt af dagen.«
Så folk svarer ud fra dårlig samvittighed?
»Nej. Men vi svarer det, vi gerne vil. Jeg vil gerne have endnu mere kunst, kultur og miljø i mit liv. Men hvis du kikker på min adfærd i aften klokken ni eller på min vej gennem SuperBrugsen, så er det ikke der, jeg magter det. Jeg vil gerne. Det er et ærligt svar. Det holder bare ikke i virkeligheden.«
»Når vi tager et magasin i en kiosk, så har vi seks-ti sekunder hvor vi beslutter os. Der går magasinet ind og taler helt præcist til det behov vi har lige nu. Det er ikke…«
»Jeg hader ordet intelligent dameblad. Men jeg ved godt, hvad du mener. Men du skal have overskud i din hverdag. Du skal have overskud til at kapere en hardcore artikel efter at børnene er lagt i seng. Og efter en ti timers arbejdsdag. Det er derfor, vi ender med Sex And The City i TV eller Femina.«
Men hvad fx med et magasin som Vanity Fair?
»Hvis du tager den procentdel af amerikanske læsere, der køber Vanity Fair og overfører til danske læsere, så vil du blive overrasket over, hvor lille Vanity er i forhold til sproggruppen. Hvis vi havde 20 mio. flere danskere, så ville der også være et marked for et dansk Vanity Fair.«
Så Danmark er for lille et sprogområde til at have et intelligent dameblad?
»Hvis vi var fem gange eller ti gange så mange i Danmark, så ville der være økonomi til at have et intelligent dameblad.«
»Når alt det er sagt, så er der faktisk en undtagelse«, siger Pernille Aalund.
»Magasinet Psykologi har vækstet allermest, det er vokset 17 procent efter relanceringen for halvandet år siden. Magasinet er stadig inde ved kernen i forhold til kvinders interesser og det er tungt i sit indhold, men det er skrevet så man kan holde ud at læse det efter klokken 9 om aftenen. Så det er muligt, hvis man altså rammer præcist i tiden.«
9