search

Damen og manden

Ægteskabet mellen Politikens Hus og Jyllands-Posten sker heldigvis ikke på redaktionelt plan. Forskellene er nemlig ligeså store som mellem kvinde og mand.

Ægteskabet mellen Politikens Hus og Jyllands-Posten sker heldigvis ikke på redaktionelt plan. Forskellene er nemlig ligeså store som mellem kvinde og mand.

– Hvordan har du oplevet forskellen på at være ansat i Politikens HuS og JP?

Per Mikael Jensen, ansvh. chefredaktør på metroXpress. Politiken fra 89-96 og JP fra 96-2001.
"JP er en mere maskulin arbejdsplads end Politiken, som nærmest er feminin. Det kan man se, ved at JP er meget stærk på erhvervsstoffet, mens Politiken er stærk på kultur- og debatstof. Den forskel kommer også til udtryk i ledelsesstilen de to steder. På JP er stilen ligefrem, mens den er meget mere indirekte på Politiken. Der er en stor fællesskabsfølelse begge steder. Men der er et gran mere ydre anarki på Politiken, og mere indre anarki på JP. Mens en konflikt på JP for eksempel mellem medarbejdere og ledelse næsten kan antage Indre Missionske dimensioner, hvor parterne står benhårdt over for hinanden, så vil en tilsvarende konflikt på Politiken snarere være sådan et cafe-skænderi, der ender med, at den ene tuder lidt, og den anden trøster, og senere drikker de en kop kaffe sammen i kantinen."

Torben Benner, journalist på Politiken siden 2000. Var ansat på JP fra 95-2000
"JP er langt mere topstyret end Politiken, hvor ledelsen har mere tillid til, at den enkelte selv kan løse opgaverne. En anden væsentlig forskel er, at JP er meget mere aggressiv i sin journalistik end Politiken. Når JP har fat i en historie, som er avisens egen, så banker de til den. JP holder fast i historien, mens Politiken har tendens til at glemme, hvilke historier avisen selv har startet."

Henrik Qvortrup, ansvh. chefredaktør på Se & Hør. Ansat på JP fra 91-94 og på Ekstra Bladet fra 97-98.
"Både økonomien og journalistikken var meget strammere styret på JP end på Ekstra Bladet. Der var også en helt anden selvopfattelse på Ekstra Bladet, hvor journalisterne havde den måske lidt krukkede opfattelse, at journalistik er en livsstil og ikke bare et fag. På Jyllands-Posten var folk mere funktionærer, og det skal ikke nødvendigvis opfattes negativt."

Læs også: To overenskomster og tre aviser og Grænsen for fællesskab

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen