Six degrees of separation er en teori om, at alle mennesker er forbundet med hinanden i seks led eller mindre. Jeg har brugt teorien som arbejdsmodel for et treårigt projekt, hvor jeg har mødt tilfældige mennesker og spurgt, om jeg måtte fotografere dem i deres hjem – og bad dem anbefale en anden i deres netværk, jeg kunne fotografere.

Alle i serien er anonyme, men damen på billedet bor på Nørrebro med sin mand. Når folk ser det, synes de, hun ligner en fra 1920’erne. Ligesom mange andre ældre mennesker har hun et fantastisk ansigt præget af tidens tegn. 

Jeg er uddannet portrætmaler og begyndte først for fire år siden at fotografere. Jeg har levet et halvlangt liv, og som portrætmaler tror jeg, at jeg er blevet god til at tale med mennesker og få dem til at åbne sig. Typisk taler jeg først med folk i en time, så jeg kan lære dem at kende, før jeg begynder at fotografere.

Når man laver portrætmalerier, er det en helt anden og mere langsommelig proces, hvor man tænker mere over, hvad billedet skal bestå af, og hvilken position personen skal sidde i. Ofte sidder de i lang tid, og der er friere muligheder for at fortolke personen subjektivt. Det er ikke noget, jeg har lyst til at gøre som fotograf. Jeg har ikke en kasse med remedier, som jeg skal have ind i billedet. Når jeg fotografer folk, kan jeg godt instruere dem lidt, men derudover er der meget i et hjem, der er med til at afspejle personen.

Jens Juul er portrætfotograf og har netop vundet prisen som Årets Portrætfotograf ved Sony World Photography Awards for sin Six Degrees-serie.