Mens dagbladene mister læsere, og de store bladhuse slikker sårene efter krigen om gratisaviserne, er der nu også gået grus i bladhusenes hidtidige sikre pengemaskiner – de gratis lokalaviser. Politikens Lokalaviser må afskedige medarbejdere efter et år uden indtjening. Eksperter advarer mod at slanke sig ud af problemerne.

KRISE. Det ligner ikke en millionforretning, når ugeaviserne med lokalnyheder om kriminalitet og kommunalpolitik og annoncetilbud på fem poser rejer i den lokale Føtex glider ind ad brevsprækken.
Men det er det. De lokale ugeaviser og regionalaviser har i flere år været en vigtig forretning for blandt andre de store bladhuse JP/Politikens Hus og Berlingske Media.
Mens dagbladene mister læsere og tjener færre penge på annoncer, har annoncesælgerne på de lokale ugeaviser i flere år skovlet penge ind, og omsætningen steg for eksempel med næsten 10 procent fra 2006 til 2007.
Derfor ligner det et hårdt slag for især JP Politiken Hus, at den økonomiske krise nu har ramt flere ugeaviser. Politikens Lokalaviser har haft så svært ved at sælge annoncer i år, at ledelsen nu finder det nødvendigt at reducere antallet af redaktionelle medarbejdere med op til 25 procent på 12 sjællandske ugeaviser – eller hvad der svarer til 16 stillinger.Foreløbig er 12 stillinger nedlagt ved at lukke Lokalavisen Helsingør.
Den globale økonomiske krise er med andre ord blevet til lokal virkelighed på en række små lokalredaktioner, hvor det nu mærkes, at byens ejendomsmæglere og bilforhandlere har sløje tider. Samtidig er der også kommet en øget konkurrence på markedet for lokalaviser i de senere år – og det gør ikke situationen bedre for Politikens Lokalaviser, der sidste år leverede et overskud til JP/Politikens Hus på 25 millioner kroner.
»Vi har i ganske mange år været inde i en positiv udvikling, og derfor er det kommet bag på os, at vi i den grad er blevet ramt af et betydeligt fald i annoncesalget. Ved august måneds udløb havde vi ikke tjent penge i 2008,« siger administrerende direktør i Politikens Lokalaviser Jan Halling, som dog understreger, at året vil slutte med et overskud, blandt andet fordi Politikens Lokalaviser allerede tidligere på året trimmede administration, salg og økonomiafdeling og derudover har øget samarbejdet mellem lokalaviserne. Samtidig satser Politikens Lokalaviser på at vænne borgerne til at følge lokalstoffet online, og det er indtil videre en underskudsforretning.

LEKTOR KIM MINKE FRA Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som netop har udgivet bogen "Aviskrigen", følger avismarkedet tæt. Han mener, det er et stort problem for bladhusene, hvis de lokale ugeaviser bliver ramt af en generel krise. I et almindeligt år for bladhusene – det vil sige uden store tabstal på krigen om gratisaviser – står lokalaviserne ifølge Kim Minke for 10 procent af bladhusenes omsætning, og for 20 procent af deres overskud.
»Dagbladene har svært ved at tjene penge, mens lokalaviserne giver et pænt overskud og er en vigtig bidragyder til bladhusene. Lokalaviserne er vokset i enestående grad i Danmark og kommer i dag ind ad stort set alle brevsprækker, de er en stabil indtægtskilde for bladhusene og repræsenterer en stor udviklingsmulighed. Lokalaviserne er ugentligt i kontakt med næsten alle danskere, mens dagbladene bliver ved med at tabe i oplag,« siger Kim Minke.
Han er derfor også betænkelig ved, at Politikens Lokalaviser vil spare sig ud af krisen.
»Bladhusene bør passe på et succesfuldt koncept og ikke fjerne den sidste rest af motivation for at holde lokalaviserne åbne – historierne fra lokalområdet. Hvis indholdet bliver for udtyndet, kan det blive en negativ spiral,« siger Kim Minke.
Professor i medieledelse ved Copenhagen Business School Anker Brink Lund er enig.
»Ugeaviserne repræsenterer fremtiden for de danske bladhuse. Derfor forekommer det yderst kortsigtet at skære ned på deres journalistiske bemanding. I modsætning til betalingsaviserne læses de gratis ugeaviser af stort set alle danske husstande. Desuden er der ikke umiddelbart annoncealternativer til disse lokale distriktsblade. Derfor udgør de et fremtidssikret fundament under de fleste danske bladhuse,« siger Anker Brink Lund.

JAN HALLING FRA POLITIKENS Lokalaviser afviser, at de sjællandske læsere får ringere kvalitet ind ad brevsprækken, selv om færre medarbejdere nu skal skrive artikler til aviserne.
»Vi har i forvejen haft en god journalistisk bemanding på de sjællandske lokalaviser i forhold til vores jyske lokalaviser. Samtidig betyder nedgangen i annoncesalget også, at journalisterne skal lave færre sider,« siger Jan Halling.
Berlingske Medias lokalaviser er også ramt af den økonomiske krise, men dog ikke i en grad, så medarbejderne skal se sig over skulderen.
»Vi får en nedgang i omsætningen i år, men vi har sikret rentabilitet ved i forvejen at trimme omkostningerne. Vi har skabt fælles funktioner mellem lokalaviserne, og vi går hele tiden alle omkostninger igennem med en tættekam,« siger John Kristensen, som er bladdirektør for Berlingske Media Øst og dermed er ansvarlig for lokalaviser i København og syd for hovedstaden.
Lokalaviserne og de store bladhuse lider ikke kun under, at annoncørerne gemmer deres penge til bedre tider, samtidig er konkurrencen også hård for lokalaviserne. I de fleste områder modtager borgerne kun en ugeavis, men oftere og oftere er der også konkurrence om læserne og dermed også om annoncepengene fra Brugsen og Toyota-forhandleren.
For eksempel på Østerbro og Amager i København har Berlingske Media fået konkurrence fra to nye lokalaviser udgivet af Lokalavisselskabet. Bag selskabet står Flemming Hansen, tidligere bladchef for Berlingske Medias lokalaviser på Østerbro og Amager. Han var med egne ord ikke enig med måden at drive lokalavis på, efter at Mecom købte den danske medievirksomhed.
Og ifølge Flemming Hansen har de dårlige tider ikke ramt hans lokalaviser.
»Vi sælger annoncer i år for 20 millioner kroner, og de penge er taget fra Berlingskes lokalaviser,« siger han.
Han er overbevist om, at fremtiden for lokalaviser er lys, og han mener ikke, det nytter at spare på den journalistiske kvalitet, tværtimod.
»Mens verden bliver mere global, bliver flere mennesker interesserede i de lokale historier. Ugeaviserne er på vej op, og dagbladene er på vej ned,« siger Flemming Hansen, der også har etableret en lokalavis på Bornholm.
Kim Minke er enig, og han mener derfor, det er vigtigt, at de store bladhuse sørger for, at lokal-aviserne igen bliver gode til at tjene penge. Han er meget skeptisk over for, at for eksempel Politikens Lokalaviser vil satse på web for igen at gøre lokaljournalistikken til en guldåre for JP/Politikens Hus.
»Jeg tror ikke, der er nok brugere i lokalområdet til disse websider. De lokale ugeaviser kan ende med det samme problem som dagbladene, nemlig at de ikke kan tjene nok penge på online-medier i forhold til de trykte aviser. Selvfølgelig skal de også være webbaserede, men de skal holde fast i papiret, det er en bedre forretningsmodel,« siger Kim Minke.