• »Hvad med et arkivbillede,« siger tillidsmand Steen Henriksen med et træt udtryk i øjnene.
DRåbens medarbejder vil have et billede af ham til næste udgave af det interne DR-blad.
»Vi skal jo lave et eller andet til næste udgave,« forsøger journalisten sig og vil have Steen Henriksen med ned i studiet for at få ham til at stå foran kulisserne til den seneste, og måske en af de sidste, produktioner fra DR’s Underholdningsafdeling.
»Der er ikke noget sjovt at hente her lige nu,« siger Steen Henriksen og lukker af over for DRåbens udsendte.
På opslagstavlen over Steen Henriksens skrivebord hænger lyserøde sedler. Eldorado, Labyrint, Fup eller Fakta, Gæt og Grimasser, Otto Leisner kavalkade og Husk lige tandbørsten står der på dem. Som en slags påmindelse om, at TV-UHA har haft store succeser.
Det er tirsdag den 11. januar. Dagen, hvor medarbejderne i UHA siger farvel til deres chef Peter Herforth, der dagen før har valgt at gå.
»Vi har haft mange chefer de sidste år, men det er den første, vi er rigtig kede af at sige farvel til,« siger en.
Det er en uge siden, medarbejderne i afdelingen ved et pludselig indkaldt møde med tv-direktør Bjørn Erichsen fik den overraskende melding, at afdelingen skal nedlægges. Hvis de altså ikke inden tre uger kommer med gode argumenter imod.
»Her er lidt stille,« siger en, mens en anden nikker. Og stille er der i afdelingen. Og langt mellem smilene.
»På den måde er vi jo en flok cirkusheste. Vi gør, som vi altid har gjort. Tramper videre,« siger producer Morten Carlsson, der har været i afdelingen i 13 år.
Ingen tror, at afdelingen har en reel chance for at overbevise ledelsen om, at UHAs 70 medarbejdere skal fortsætte og flytte med ud til Ørestaden. Alligevel er det ikke fyringer, som folk frygter mest.
»Der skal jo ikke laves mindre fjernsyn. Det bliver bare lavet et andet sted,« siger Morten Carlsson.
En anden fortæller, at han har været med på en produktion, som blev lavet sammen med et produktionsselskab. Her var der de faste DR-folk og så var der alle de tidligere DR-folk. De arbejdede nu på produktionsselskabet. Alle som én var tidligere DR-folk.
Der er dog flere, der stadig er vrede. Vreden retter sig mod måden, ledelsen offentliggjorde planerne om nedlæggelsen på. Og så er der ærgrelse over, at den opsparede erfaring og specielle ånd forsvinder.
»Sådan behandler man ikke voksne mennesker,« som en siger.
»Tre uger til at forklare sin eksistensberettigelse. Hvad tænker de dog på.«
Arkitekterne skal i gang med at tegne byggeriet i Ørestaden, og derfor skal det være afklaret, om DR skal have en afdeling, der skal lave underholdning, eller om underholdningsstoffet skal købes ude i byen.
Afdeling er egentlig et forkert ord. Kompetence-center er det rigtige ord. Afdelingerne som de eksisterer i dag vil ophøre og i stedet blive til kompetence-centre.
Da Steen Henriksen fire gange på ét minut har sagt ordet kompetence-center stopper han op og indrømmer, at han er træt af at sige det.
DR har sat sig et mål om, at 15 procent af tv-udsendelserne skal købes ude i byen, men i Underholdningsafdelingen bliver omkring 40 procent af kronerne allerede brugt andre steder end i Gyngemosen.
»Hvem sagde, at alle 15 procent skulle hentes i Underholdningsafdelingen? Det var der vist ingen der gjorde, men det er selvfølgelig det nemmeste,« siger Steen Henriksen.
»Jeg har valgt at håbe,« siger Jan Frifelt, producer, der har været i afdelingen i sammenlagt over ti år. Han tror på, at Underholdningsafdelingen overlever, selvom det ikke bliver i samme form.
»Vi har rutiner, arkiv og erfaring, der gør, at vi kan nogle ting, som ingen andre kan lave. Du kan ikke gå ud i byen og få lavet ‘Hvornår var det nu det var’.«
I mange år har afdelingen gjort som der blev sagt og lavet quiz på quiz på quiz, selvom man havde andre ambitioner. Chefredaktionen ville det bare anderledes.
»Vi har gjort, som der blev sagt, og takken er, at vi skal lukkes,« siger en.
En anden siger dog stille.
»Det er jo ikke helt så simpelt. Vi har måske heller ikke helt været gode nok.«
Eftermiddagen bruges til at sige farvel til chefen Peter Herforth ved en improviseret reception.
Der er blødt op på den tre ugers frist, som Bjørn Erichsen gav UHA. Der er nu ingen endelig deadline.

Dag 14

• »Vi har erkendt, at ingenting vil være det samme fremover. Det vil blive helt anderledes at gå på arbejde,« siger tillidsmand Steen Henriksen. Det er tirsdag den 18. januar.
50 UHA-medarbejdere brugte søndagen på at komme med ideer til, hvad afdelingen skal bruges til fremover. Bjørn Erichsen er kommet med et nyt udspil, der også bliver gennemgået. Uden en tre-ugers frist over hovedet.
»Satire, arkivbaserede programmer, Events som Melodi Grand Prix og musikprogrammer,« er en del af det udspil som medarbejderne kommer med. Det forslag skal nu diskuteres med Bjørn Erichsen igen.
Ingen tror længere på afdelingens overlevelse, men en del håber på at bevare en del af afdelingen samlet. En enkelt beskriver stemningen som »små-apatisk,« men hverdagen kræver også, at folk passer deres arbejde, så der bliver ikke talt så meget om afdelingens fremtid.
»Vi ved ikke rigtig, om Bjørn Erichsens voldsomme udmelding og efterfølgende imødekommenhed er et trick, der skal få afdelingen til at falde til ro,« siger en. Og Steen Henriksen har været inde på de samme tanker.
»Vi forhandler, og jeg kan kun sige, at det går fremad. Men jeg ved jo ikke, hvad direktionen har tænkt.«
Henrik Iversen har været i afdelingen siden 1973, heraf 11 år som chef.
»Det, Bjørn Erichsen kom med den 4. januar, var en meget avanceret vejrballon, der nok kom lidt for tidligt af sted. Han ville prøve os af, og det var ikke tilfældigt, at det blev i UHA, ballonen eksploderede. Politisk er det nemmere at pille ved os end TV-Fakta, og fagpolitisk er vi heller ikke så stærke,« siger Henrik Iversen.
Nogle dage efter Bjørn Erichsens udmelding sad Henrik Iversen sammen med et par kollegaer og åbnede ved et tilfælde for DR2. Der stod han pludselig selv, over tyve år yngre. Udsendelsen Gyldne Timer på kanalen genudsender gamle klip fra UHAs storhedstid.
»Det gør mig da lidt sentimental, ikke mindst fordi jeg kunne se, at det stadig holdt. Det samme kan man ikke sige om meget af det, vi har lavet gennem de sidste par år. Det er som om, vi har fået barberet originaliten af os.«
I den ene ende af en gang står en flyttekasse, hvor der står Jørgen de Mylius på. Der er i det hele taget en del kasser, så det nærmest virker som om, at afdelingen allerede er på vej væk.
Henrik Iversen er dog ikke helt pessimistisk.
»Vi har da et begrundet håb om, at der selv i store sind kan være tvivl. Jeg tror ikke på, at man kan få underholdning hverken bedre eller billigere ude i byen, og det håber jeg på, at direktionen vil indse.«
En anden, der ikke har lyst til at tale om situationen nøjes med at konstatere:
»Det er slut.«
Efter JOURNALISTENs deadline har medarbejderne holdt stormøde for at afklare om de skal fortsætte samarbejdet med ledelsen.