Dækningen af Bruxelles var en sejr for medierne

Der var ganske vist nogle svipsere. Men i det store hele slap medierne godt fra dækningen af terrorangrebne i Bruxelles i går.  Det var ikke “nu-går-den-vilde-nyhedsjagt”-tilgang, siger medieforsker Aske Kammer
23.03.2016 · 12:00

Ja, der var fejl. Den største var, at danske og svensk medier viste en fake video fra Rusland. Men generelt er der grund til at rose til medierne på begge sider af Øresund for både at være hurtige, men også for at undgå falske rygter.

Jack Werner, prisvindende svensk journalist og leverandør til det mediekritiske program ’Medierna’ på Sveriges Radio, forklarer:

”Under omstændighederne virkede det som om, de svenske medier håndterede hændelserne i Bruxelles godt,” forklarer han i en mail.

Aske Kammer, adjunkt ved Center for Journalistik på SDU, befandt sig i Belgien under angrebene i går. Han fulgte journalisterne på Twitter – og det var ikke bare videreformidling af løse rygter, forklarede han i en mail tirsdag aften.

”Journalister har etableret en praksis, som faktisk er al ære værd, fordi den ikke ligner den “nu-går-den-vilde-nyhedsjagt”-tilgang, journalister tit skydes i skoene,” forklarede Aske Kammer, der skrev ph.d. om mediedækningen af terrorangrebene i Norge i 2011.

Ikke bare rygtespredning

Aske Kammer roser også danske journalister for at udvise tilbageholdenhed med at vise de mest grusomme billeder.

”Men der vises dog nok til, at man kan få et klart indtryk af ødelæggelsernes omfang”.

Desuden var journalisterne samlet set gode til at tage forbehold for usikkerheder.

”De var generelt påpasselige i forhold til at holde sig til pålidelige eller bekræftede kilder,” forklarer Aske Kammer.

En reklamefilm for medierne

I den svenske gratisavis Metro skrev debattøren og juristen Viktor Banke i går om forskellen mellem rygtespredningen på sociale medier - og de traditionelle mediers håndtering som ”en reklamefilm for de kildekritiske, traditionelle medier”:

De tradionelle medier skelner mellem rygter og det, der er bekræftat. De angiver kilden. Deres forsigtighed garanterer kvaliteten, og alligevel er de hurtige, skrev Viktor Banke.

Fake video fra Rusland

Jack Werner mener, at de største fejl var, at nogle medier - blandt andre SVT og TV4 - viste en fake video, der ikke stammede fra terrorangrebene i Bruxelles. Det var en gammel overvågningsvideo fra et terrorangreb i Moskva 2011. Dr.dk lagde også videoen på deres blog i en kort periode, før den blev pillet af.

”Forinden havde samme klip cirkuleret på Twitter, men her havde mange påpeget, hvad klippet faktisk viste,” forklarer Jack Werner.

Til Resume forklarede SVT senere, at billederne blev sendt live fra Bruxelles, og at man ikke kunne nå at stoppe det.

Jack Werner tilføjer, at en reporter fra Expressen på Twitter desuden skrev, at EU-parlamentsbygningen i Bruxelles blev evakueret.

”Men han blev hurtigt rettet af folk, som var tilstede,” forklarer Jack Werner

Delte lister på Twitter

Som noget positivt bemærkede Aske Kammer, at flere journalister – som noget forholdsvis nyt – henviste til gode råd for dækning af breaking news.

”De delte lister med “best practice” for, hvordan man dækker nyheder, mens de sker," skriver han.

Jack Werner advarede selv tidligt tirsdag om at være forsigtig med at sprede rygter.

”Måske slog den forsigtighed igennem denne gang,” forklarer han.

Aske Kammer er glad for den tilgang, journalisterne havde på Twitter - i hvert fald dem, han fulgte.

”Men det sker selvfølgelig på den sørgelige baggrund, at de over de senere år har haft mange lejligheder til at dække terrorangreb i europæiske storbyer live,” skriver han.

Kommentar

Seneste jobopslag

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

Kommunikatør til A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 22.03

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Magasinlayouter til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 22.03

Udviklingsorienteret Financial controller

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Udviklingsorienteret økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Ansvarshavende redaktør til Uniavisen på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 19.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03