search

Da ministeren besindede sig

Information valgte at søge oplysninger i Sverige, da Integrationsministeriet i Danmark trak sagen om de statsløse ud. De fik svaret få dage senere. Og så røg ministeren. Læs om afdækningen skridt for skridt.

Information valgte at søge oplysninger i Sverige, da Integrationsministeriet i Danmark trak sagen om de statsløse ud. De fik svaret få dage senere. Og så røg ministeren. Læs om afdækningen skridt for skridt.

"Jeg har besindet mig." Birthe Rønn Hornbech forsøger fra Folketingets talerstol i december 2010 at forklare Dansk Folkeparti, hvorfor 35 statsløse er indstillet til dansk statsborgerskab. Ordene kunne være fløjet hen over den folkevalgte forsamling. Men én undrer sig. "Besinde sig" lyder ikke særligt juridisk, snarere lidt mistænkeligt, synes Hanne Agersnap fra SF – og ringer til journalist Anton Geist på Information, der inddrager sin kollega Ulrik Dahlin i historien.

»Hun kendte egentlig ikke det store til sagen, hun undrede sig bare over et ord,« siger Anton Geist om starten på det, der skulle blive ministerens endeligt.

De to journalister læser nu alt, hvad de kan, om de statsløse – herunder 22 palæstinensere – i Danmark. Da de møjsommeligt trawler Folketingets hjemmeside igennem, finder de frem til et afgørende notat, Birthe Rønn Hornbech skrev til Indfødsretsudvalget tilbage i januar 2010. Et notat, som alle medlemmer af udvalget tilsyneladende havde overset vigtigheden af. Det fortalte, at de statsløse palæstinensere nu ville blive indstillet til statsborgerskab i overensstemmelse med reglerne.

»Hvis man skulle forstå notatet rigtigt, skulle man have i baghovedet, at det kunne have noget at gøre med en overtrædelse af en FN-konvention,« fortæller Ulrik Dahlin.

Da lovforslaget, der skal give de 35 statsløse dansk statsborgerskab, kommer, indeholder det også navnene på de folk, det handler om, og blandt dem finder Information Susanne. Hun ville gerne have været politibetjent, men det blev forhindret, da hun hidtil har fået afslag på at blive dansk statsborger. Integrationsministeriet har tilmed afvist en klage fra hende med henvisning til, at reglerne for statsborgerskab er ens for alle.

Men det er forkert. Statsløse, født i Danmark, har ifølge FN-konventionen ret til at få statsborgerskab, hvis de søger, inden de bliver 21 år. Den regel har ministeriet ignoreret. Det styrker journalisterne i deres research.
»Engang midt i december er vi ret sikre på, at konventionen er brudt,« siger Anton Geist.

Og flere juridiske eksperter, blandt andet dr. jur. Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, er usædvanligt sikre: Integrationsministeriet har begået klokkeklart lovbrud, og Informations forside den 11. januar lyder: "Ministerium gav ulovlige afslag på statsborgerskab i årevis".

Det er den første artikel i en serie på mere end 50 artikler, Ulrik Dahlin og Anton Geist skriver om sagen.

Små spor viser allerede efter den første artikel, at historien måske stikker dybere. Allerede samme eftermiddag redigerer Integrationsministeriet sin hjemmeside, så den nu pludselig fortæller om de statsløses ret til statsborgerskab.
Og Information følger den første uge op med flere eksempler på statsløse, der ikke har fået statsborgerskab, juridiske vurderinger af sagen og dækning af den politiske debat.

Trods avisens afdækninger – eller måske snarere på grund af dem – afviser integrationsminister Birthe Rønn Hornbech pure at udtale sig til avisen. Men hendes udtalelser til andre medier hjælper journalisterne afgørende videre. Birthe Rønn Hornbech forklarer "Orientering" på P1, at ministeriet har rådført sig med de andre nordiske lande for at høre om deres praksis. Det er ment som en forklaring, der skal vise, at ministeriet undersøger sagen grundigt. Men skeptiske journalister kan også tolke det, som om ministeriet aktivt parkerer de statsløses rettigheder.

Anton Geist og Ulrik Dahlins synsvinkel er den sidstnævnte. De er allerede på dette tidspunkt i gang med at søge efter eksempler på, at Integrationsministeriet i mange år har været klar over, at de statsløse ifølge konventionen ikke uden videre kan afvises.

»Vi prøver at finde eksempler på, at denne konvention ikke bare er dalet ned fra himlen, men at ministeriet har kendt til den. Det er en meget bred research, hvor vi søger i virkeligt mange forskellige dokumenter,« siger Ulrik Dahlin.
Journalisterne søger i op til 10 år gamle notater og interne håndbøger. Og har succes. De opdager blandt andet, at Danmark i Europarådet selv har indskærpet over for andre lande, at de skal følge konventionen, mens den danske stat selv har brudt den. Det bliver til historien "Kortslutning i ministeriet", som Information bringer 19. januar.

Nu strammes garnet om ministeren. Den 9. februar bliver hun kaldt til samråd i Indfødsretsudvalget.
"Jeg blev meget chokeret, da jeg opdagede den ulovlige praksis, og jeg kontaktede straks mine nordiske kolleger," siger Birthe Rønn Hornbech på mødet. Igen er Birthe Rønn Hornbechs egne udtalelser med til at styrke journalisternes mistanke.

»Selv om hun siger, hun er chokeret, kan hun ikke engang huske, hvilket år hun fik det at vide,« siger Ulrik Dahlin, der sammen med Anton Geist udgjorde halvdelen af presseopbuddet til samrådet.
Men presseopbuddet skulle blive større. Samrådet ender med, at Birthe Rønn Hornbech slukker for sin mikrofon. Og sagen, der før blot har været citeret i enkelte medier, bliver pludselig interessant for næsten alle danske medier. Der er gode billeder i den fornærmede Birthe Rønn Hornbech.

De to journalister har efter en måneds ventetid ikke fået de oplysninger, de har udbedt sig fra Integrationsministeriet, om hvornår Danmark har taget kontakt til de nordiske lande om sagen. Anton Geist og Ulrik Dahlin henvender sig nu i stedet til de svenske myndigheder. Forespørgslen er meget bred, og svenskerne varsler, at det nok vil tage lidt tid. Men Information får svaret få dage senere.

»Selv om vi ikke ved, hvornår eller hvordan de danske myndigheder har taget kontakt, finder svenskerne frem til oplysningerne,« fortæller Anton Geist.

De svenske myndigheder har blot bedt om de relevante papirer fra det danske Integrationsministerium, fået dem udleveret og derefter givet disse papirer videre til Information.  Sværere var det ikke for ministeriet at finde dem.
Dokumenterne viser, at Integrationsministeriet allerede i december 2008 var i kontakt med de svenske myndigheder – over et år før Birthe Rønn Hornbech i et notat informerer Indfødsretsudvalget. Det er kort sagt en rigtig god historie.

Men der opstår tvivl. Kan det virkelig passe, at ministeren har syltet sagen? Kunne det virkelig passe, at Integrationsministeriet havde givet afslag på statsborgerskab med åbne øjne i så lang tid? Hvad nu, hvis svenskerne rent faktisk mener, at de først svarede de danske myndigheder i december 2009? Det ville stille hele sagen i et helt andet lys.

De to journalister bremser historien, der ellers var klar til forsiden, og lader tvivlen råde.
»Man skal passe på ikke at lade sig rive med af stemningen i en sådan situation,« siger Anton Geist.
Men samme aften får Information bekræftet oplysningerne. Ulrik Dahlin taler blandt andet med Gunnar Hermanson, tidligere svensk departementschef, der fortæller datoen for et møde mellem danske og nordiske embedsmænd – efteråret 2008. Avisen kan derpå med citat fra en presseansvarlig for de svenske integrationsmyndigheder dokumentere historien.

»Den historie blev "the tipping point",« siger Anton Geist.

Det næste epokegørende gennembrud kommer, da danske embedsmænd, stadig ansat i ministeriet, begynder at synge mod deres egen minister. 1. marts kan Information citere to anonyme kilder fra Integrationsministeriet på forsiden under overskriften "Rønn gav ordre til ulovlig praksis".

Hvordan Information har fået embedsmændene på banen, er selvfølgelig fortrolige oplysninger. Men bemærkelsesværdigt er det, at det igen er Birthe Rønn Hornbechs egne ord, der får skytset til at pege mod hende selv: Embedsmændene udtaler sig kritisk imod ministeren, efter at hun flere gange har givet embedsværket skylden for lovbruddet. De to anonyme embedsmænd kan fortælle Information, at de allerede i august 2008 har fortalt Birthe Rønn Hornbech om den ulovlige praksis.  Hun har altså haft god tid til at rette op. Ministeren har kort sagt handlet mod bedre vidende og forsøgt at lægge røgslør ud.

Birthe Rønn Hornbech bliver fyret som integrationsminister den 8. marts. Og journalisterne bliver hyldet.
"Det er et flot og vedholdende stykke gravearbejde, der viser, hvor langt man kan nå med det skrevne ord, når man udviser den fornødne grundighed, omhyggelighed og nidkærhed," siger Trine Munk-Petersen, der er formand for priskomiteen, da Ulrik Dahlin og Anton Geist modtager Berlingske Journalisters Pris.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen