Politik har mistet sin betydning, og avislæserne er blevet forbrugere uden interesse for samfundet. Den engelske mediekommentator Roy Greenslade forklarer, hvorfor læserne flygter fra aviserne.

"Money is the great nexus." Pengene er omdrejningspunktet. Det er Roy Greenslades primære bud på, hvorfor læserne vender aviserne ryggen.

"Det største problem er, at folk kan leve et udmærket liv uden at vide andet end, hvordan de skal bruge deres penge. De har ikke brug for politik, og derfor har de heller ikke brug for aviser," siger Roy Greenslade.

Han er tidligere redaktør på den engelske avis The Daily Mirror. De seneste ti år har han skrevet mediekommentarer til avisen The Guardian.

Fra at være en obligatorisk del af samfundsborgernes liv er avisen ifølge Greenslade i dag blot et tilbud blandt mange andre.

"Som forbruger køber du en avis, fordi du har lyst – ligesom når du køber et stykke chokolade," siger Roy Greenslade.

De fleste af de behov, som de tidligere så trofaste læsere har, kan de få tilfredsstillet gennem tv.

"Folk kan forbruge fra deres tv. De kan få nyhedsoverskrifter, og de kan se i reklamerne, hvordan de skal bruge deres penge," siger Roy Greenslade.

Han forudser, at der på længere sigt vil være en lille samfundsgruppe, en elite, der følger med i de politiske nyheder. For den brede befolkning i Europa vil der derimod ikke være nogen umiddelbare fordele ved at engagere sig i samfundet.

Politikerne har svigtet samfundets dårligst stillede, der opfatter politik som meningsløst. Omvendt kan den relativt velstillede middelklasse leve et godt liv uden overhovedet at åbne en avis eller interessere sig for politik.

"Der er en generel oplevelse af, at det, der sker både lokalt og globalt, ikke har indflydelse på vores liv. Den opfattelse er i overensstemmelse med virkeligheden: Der er ikke noget, der har forstyrret middelklassens liv i lang tid," forklarer Roy Greenslade.

Selv ikke den 11. september vil ændre den tendens. Tvært-imod, siger Greenslade, var den dag et eksempel på, at folk, fordi de mangler viden om, hvad der foregår i verden, baserer deres holdninger på følelser.

"Man skal selvfølgelig respektere den tragiske hændelse, men i fremtiden tror jeg, at den dag vil blive set som endnu en event i et liv fuldt af forbrug. Beslutningen om at bombe uskyldige mennesker blev snarere taget i et følelsesmæssigt krampeanfald end ud fra en intellektuel overvejelse," siger Roy Greenslade.

Selv om folk i dag rejser mere end nogensinde, er de mindre interesserede i internationale nyheder end tidligere. Det vigtigste, siger Greenslade, er, at sommerferiens rejsemål er sikkert.

"Generelt forholder folk sig ikke længere til det internationale samfund. Derfor er det også svært at få den brede befolkning til at interessere sig for internationale nyheder," siger Roy Greenslade.

Gratisaviser uden betydning
Mens læserne i stigende grad vender ryggen til aviserne, så har flere redaktører vejret morgenluft efter Metro-avisernes umiddelbare succes i de europæiske samfund. Green-slade er imidlertid ikke imponeret.

"For mig at se spiller Metro-aviserne ingen rolle, når det handler om at stimulere mennesker til at interessere sig for samfundet. Avisen indeholder ingen kommentarer eller ordentlige analyser. Det er ikke andet end karakterløse nyheder," vurderer Roy Greenslade.

Derimod, siger han, bidrager gratisaviserne til avisernes krise, fordi læserne bliver vænnet til, at nyheder ikke er noget, man betaler for. Til gengæld bliver de i Greenslades øjne dårligere informeret.

"Min analyse af avisernes fremtid er ikke særlig optimi-stisk. Jeg har svært ved at se, hvad løsningen er. Spørgsmålet er jo, hvordan man får folk til at interessere sig for politik, når den politiske proces i sig selv er meningsløs," siger Roy Greenslade.

Han forklarer, at de politiske partier i dag ligner hinanden så meget, at der ikke er noget argument for at vælge det ene frem for det andet. Det billede smitter af på avisernes politiske dækning, og befolkningen oplever en afmagt over for både avisen og det politiske liv. De ser ingen forskel i at blive ledet af det ene frem for det andet parti – eller i at læse en avis eller se tv.

"Når det viser sig, at globaliseringen ikke er løsningen på verdens problemer – og det tror jeg, det gør, vil der opstå fornyet interesse for politik og dermed også for det stof, aviserne beskæftiger sig med," siger Roy Greenslade.
Aviserne får ifølge Greenslade ikke noget ud af at lefle for læserne. I stedet skal de satse på at lave gode nyheder og kvalificerede analyser, for læserne skal nok vende tilbage – det viser i hvert fald den historiske erfaring.

"Udviklingen bevæger sig i cirkler. I slutningen af 1800-tallet læste kun meget få mennesker avis. Op gennem det 20. århundrede blev folk mere politisk bevidste, og derfor begyndte de at læse avis. Nu vil vi igen få en situation med en velinformeret elite og en uvidende masse. Ringen er sluttet. Det er paradoksalt," slutter Roy Greenslade.