Jyllands-Posten kunne have ladet Naser Khader begå en brøler på sin allerførste dag som konservativ integrationsordfører. Mod sine journalisters vilje valgte ledelsen på JP i stedet at lade Naser Khader trække sin udtalelse i land.

YTRINGSFRIHED. Det er fredag den 14. august. To af Jyllands-Postens politiske medarbejdere, Kristian Klarskov og Anders Langballe, er inviteret op på Naser Khaders kontor for at få en solohistorie. De Konservative vil fremlægge en helt ny politisk kurs. Den nyudnævnte integrationsordfører har brug for at markere sin nye position og mener tilsyneladende, at en solohistorie på forsiden af Jyllands-Posten den efterfølgende mandag er et godt sted at begynde.
Det er et nyhedsfattigt tidspunkt på ugen, og chancerne for, at historien kommer til at vandre rundt i de øvrige medier, er god.

Under interviewet præsenterer Naser Khader et forslag om, at burkaer skal forbydes i Danmark. Der er tilsyneladende ingen forbehold eller modifikationer i udmeldingen.
"Hvis man skal tillade burka, når man går i sin have, så skal man til at lave mange undtagelser. Derfor kan vi lige så godt være konsekvente og sige, at burkaen ikke hører hjemme i Danmark."
Sådan falder ordene fra Naser Khader.

Han erkender i dag, at han sagde til JP, at burkaforbuddet skulle gælde helt ind i folks haver. Men han siger nu, at det var en fejl fra hans side. Han forklarer sig med, at han ikke tænkte over, at folks haver ikke er en del af det offentlige rum.

»Jeg kunne aldrig drømme om at foreslå, at det skulle gælde inden for hjemmets fire vægge, men jeg erkender, at det var uklart, da vi talte om haven,« siger Naser Khader.

DET HER ER HISTORIEN om Danmarks største avis, som vælger ikke at trykke historien om en prominent og nytiltrådt integrations- og udlændingeordfører, der dummer sig. I stedet for at læserne får den historie, får Naser Khader lov til at trække sin udtalelse i land. Det er historien om bylines, der ikke kommer i avisen, og om journalister, der bliver underkendt af deres egen ledelse og får forbud mod at udtale sig i sagen. Og det er historien om en oppositionspolitiker, der mener, at Jyllands-Posten har hjulpet Konservative i stedet for at forfølge den gode historie.

Fredag eftermiddag går de to journalister tilbage til deres kontor på Christiansborg og skriver en forsideartikel om, at de Konservative foreslår et totalforbud mod burkaer i Danmark. Kristian Klarskov og Anders Langballe tager naturligt nok Naser Khader på ordet: totalforbud og ingen undtagelser – helt hjem i haven.

Ordførerne fra de andre partier bliver ringet op af Anders Langballe for at få en kommentar til det konservative udspil. Langballe præsenterer dem for Naser Khaders forslag om et burkaforbud, der skal gælde ikke bare i det offentlige, men også det private rum.

Lidt overraskende viser det sig, at Venstre er helt imod, mens Socialdemokraterne er med på et burkaforbud, men kun i det offentlige rum. Dansk Folkeparti glæder sig over de nye takter fra Konservative, men integrationsordfører Peter Skaarup undrer sig over, hvor vidtrækkende forslaget er.

»Det var overraskende, at forslaget også gjaldt derhjemme, og altså ikke kun i det offentlige rum,« fortæller han.
Som forslaget bliver præsenteret for ham af Jyllands-Postens journalist, kan han ikke gå ind for den del, der gælder det private rum.

Dermed tyder alt på, at forslaget kan være et større konservativt selvmål, der er på vej. Og det kunne blive en rigtig god avisartikel.
Forsiden til mandagsavisen er i hus, og journalisterne kan gå på weekend med god samvittighed.

MEN SØNDAG SKER der noget nyt i sagen. Nyhedschef på Jyllands-Posten Pierre Collignon har for-sidevagten den dag. Han ønsker, at avisen skal eftertjekke, om forbuddet nu rent faktisk også gælder uden undtagelser.

Umiddelbart er det usædvanligt. Historien er skrevet, og kommentarerne er indhentet fra de andre partier. Citatet fra Naser Khader er klart og præcist. Mandagens kioskbasker er på plads.

Men Pierre Collignon er åbenbart ikke tilfreds. Han sætter en journalist til at ringe til den konservative ledelses pressefolk. Først lyder meldingen, at det er Khader, der som ordfører udlægger partiets politik, og at alt derfor er ok.

Men så tager sagen en drejning. Pludselig vil Naser Khader have rettet i artiklen.
Pierre Collignon begrunder sin kontroversielle beslutning om at kontakte den konservative ledelse med, at han undrede sig over, hvor langt ordføreren gik.

»Det er meget vidtgående at forbyde burka. Dags dato er jeg ikke engang sikker på, at det er noget, man kan gøre uden at bryde grundloven. Derfor er det enormt interessant, at Det Konservative Folkeparti vil foreslå det, og derfor siger jeg, at jeg gerne vil se udspillet,« fortæller Pierre Collignon og fortsætter:
»Så har jeg måske sat nogle jungletrommer i gang. Det sker fra min side i den bedste mening for at komme så tæt på sandheden som muligt,« siger han.
Han vil gerne høre partitoppens holdning til Khaders udspil.

Den forklaring ryster Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen. Han mener, det er stærkt usædvanligt, at man undersøger, om en ordfører for et politisk parti har opbakning til sin udmelding.
»Jeg har aldrig hørt om, at der er nogen socialdemokrat, der er blevet kontaktet af en nyhedschef fra nogen som helst avis for at få bekræftet en historie, som en ansvarlig ordfører har fortalt til en avis,« siger Henrik Sass Larsen.

»Der var da ingen grund til at hjælpe partiet af krogen, hvis den først sidder der. Det må ud fra en nyhedsmæssig interesse være en meget god historie. Det er helt usædvanligt, hvis man har sådan et citat på bånd fra en ny integrations- og udlændingeordfører med så prominent en fortid bag sig,« siger Henrik Sass Larsen.

Pierre Collignon kan også godt se, at det ud fra forløbet kan virke, som om avisen har advaret den konservative ledelse.
»Ja, det kan jeg godt forstå. Og det gør vi da på sin vis også. Du kan stille så mange spørgsmål og researche så meget, at de får lejlighed til at tænke sig om,« siger Pierre Collignon.

DET ER PIERRE Collignon selv, der taler med Naser Khader om søndagen. Da Khader bliver præsenteret for vinklen på artiklen, benægter han at have ment, at forbuddet også skulle gælde inden for hjemmets fire vægge. Hvis han var blevet spurgt præcist om dét i det første interview, er han her bagefter sikker på, at han havde afvist det.

Pierre Collignon vælger at rette artiklerne til, og han fjerner citatet fra Naser Khader om, at forbuddet skal være totalt, uden undtagelse og gælde helt ind på privat område. I stedet vælger Pierre Collignon at bringe de citater, som Naser Khader vil stå ved i anden omgang. Og læserne får derved ikke historien om, at Naser Khader i første omgang var parat til at forbyde burkaer i folks egne haver.

»Jeg vurderede, at det ikke ville være en nyhed, hvis der var sort snak fra Khaders side. Det ville ikke føre til noget særlig brugbart. Det brugbare ville være, at der var en nyhed fra Konservative om burkaer. Den kunne vi så få ud over rampen,« siger Pierre Collignon.

Artiklens forfattere, Kristian Klarskov og Anders Langballe, er ifølge flere kilder, som Journalisten har talt med, ikke enige i den disposition. De står fast på, at Naser Khader har udtalt sig som beskrevet, og ønsker ikke, at han skal have lov til at tillempe sine udtalelser.

De to har forbud mod at udtale sig i sagen og har fået besked på at henvise til Pierre Collignon. Journalisten har derfor ikke kunnet få deres udlægning af, hvad der skete den søndag. Mundkurven gælder også for alle andre journalister på Jyllands-Posten. Og samtidig har de fået besked på at underrette ledelsen af avisen, hver eneste gang nogen uden for avisen spørger til forløbet.

Ifølge Pierre Collignon var der ingen problemer med at få Kristian Klarskov og Anders Langballe overtalt til den nye vinkel.

»Vi var enige om, at det var bedst at gøre, som vi gjorde.«
Han svarer hverken ja eller nej til, om det er korrekt, at han har forbudt avisens journalister at fortælle om forløbet.
»Der er én, der udtaler sig på avisens vegne. Det er, fordi det er mig, der har taget beslutningen. Det er mit ansvar,« lyder Pierre Collignons kryptiske svar.

SØNDAGSVAGTEN PÅ Jyllands-Posten den dag hedder Morten Pihl. Han bliver sat til at ringe rundt til de ordførere, der har kommenteret, at forbuddet også skal gælde i det private. SF's integrationsordfører, Meta Fuglsang, ønsker ikke at ændre i sin kommentar. Dansk Folkepartis Peter Skaarup fornemmer, at der er panik på Jyllands-
Postens redaktion. Det er tæt på deadline, da han bliver kontaktet.

Henrik Sass Larsen fra Socialdemokraterne bliver ikke kontaktet søndag og kan først næste dag se, at det alligevel ikke er et totalforbud, han skal forholde sig til.
»Jeg er lidt overrasket over, at der ikke er den anden vinkel på det. Jeg havde også lagt en kommentar ind om, at jeg syntes, at det var lidt besynderligt med Konservatives tradition for at værne om hjemmets ukrænkelighed og den private ejendomsret,« fortæller Henrik Sass Larsen.

Mandag er det Kristian Klarskov og Anders Langballes bylines, der står alene over artiklen. Også selv om det er Morten Pihl, der ringer til ordførerne, og Pierre Collignon, der interviewer Naser Khader igen og retter artiklen til. Og selv om Klarskov og Langballe var uenige i, at Khader skulle have lov til at trække i land.

Chefredaktør for Jyllands-Posten Jørn Mikkelsen ønsker ikke at udtale sig i sagen. Han henviser, ligesom alle de mange journalister, som Journalisten har talt med, til nyhedschef Pierre Collignon.

Det eneste, Jørn Mikkelsen vil sige, er, at han er »101 procent enig i den redaktionelle beslutning«. Journalisten ville ellers gerne have haft svar på, om han selv var involveret i beslutningen om at undersøge Naser Khaders udspil og derpå give ham lov til at ændre på artiklens ordlyd. Men det vil Jørn Mikkelsen ikke svare på.

SOCIALDEMOKRATERNES Henrik Sass Larsen er oprørt over Jyllands-Postens tilgang og hensyntagen til en ordfører på en højt profileret post og med en lang fortid bag sig i dansk politik.

»Jeg troede, at dagspressen var redigeret med redaktionel frihed. Det her er et klokkeklart bevis på, at det ikke er tilfældet. Man tager parti-politiske hensyn i den politiske dækning. Det beviser, at nogle er sympatisk indstillede hovedsageligt over for de højreorienterede partier.«
Og opsummerer:
»Det her er virkelig en skandale.«

Pierre Collignon afviser kritikken.
»Det er noget pjat. Der er ikke taget nogen politiske hensyn. Vi har forsøgt at researche en historie. Man kan sige, at det, der er sket, er, at meget grundig research har dræbt en historie. Hensynet er til sandheden og til at få det bedst mulige journalistiske produkt.«

Pierre Collignon mener, at alle ville have fået samme behandling.
»Hvis det var én fra Socialistisk Folkeparti eller Socialdemokraterne, der havde sagt det samme, ville jeg også have været nysgerrig og spurgt til, hvad der stod i udspillet, fordi det er et vildt forslag. Jeg ville have reageret på samme måde.«

Naser Khader er godt tilfreds med Jyllands-Postens behandling.
»Jeg synes, at Jyllands-Posten har været fair ved at sikre sig, hvad det var, jeg mente. Jeg erkender, at jeg har begået en fejl omkring haven, og synes, det er fair, at jeg får lov til at rette det, når det viser sig, at det var en misforståelse,« siger Naser Khader