search

Da journalistikkens rammer blev testet til det yderste

ANMELDELSE. Filmen ’The Post’ fortæller dramaet om offentliggørelsen af The Pentagon Papers i 1971, som afslørede løgne om Vietnamkrigen og var forløberen for Watergate-skandalen. Men først og fremmest handler den om journalistikkens kerne. Peter Ernstved Rasmussen har anmeldt filmen, der har premiere i dag

Film: 'The Post'
Instruktør: Steven Spielberg
Premiere: I dag

I 1971 udspillede der sig et drama i USA, som skulle blive begyndelsen på enden for Richard Nixons tid som præsident. Forsvarsminister Robert McNamara havde i al hemmelighed fået analytikere til at udarbejde løbende rapporter om krigens udvikling i Vietnam, og dokumenterne rummede en helt anden historie end den, politikerne fortalte offentligheden.

Krigen udviklede sig mildest talt ikke efter planen, men udadtil løj fire skiftende regeringer om sandheden.

Det fik embedsmanden Daniel Ellsberg til i smug at aflevere dokumenterne – også kaldet The Pentagon Papers – til New York Times, som varslede en artikelserie på forsiden.

Med rettens ord fik regeringen dog nedlagt fogedforbud, fordi en afsløring af The Pentagon Papers efter alt at dømme ville skade nationens sikkerhed.

Rettens time out åbnede et vindue for Washington Post, som med Ellsbergs hjælp også fik adgang til dokumenterne. Men skulle avisen trykke afsløringerne, når New York Times var blevet nægtet det?

Avisens overlevelse var på spil, og i orkanens øje stod den kvindelige ejer, Katharine Graham, som i de selvsamme dage skulle lancere Washington Post på fondsbørsen. Hun havde arvet ejerskabet af avisen efter først sin far og siden sin mand, Phil, som var jurist og døde pludseligt i 1963, bare 48 år gammel.

På trods af udfordringerne valgte Washington Post at publicere en artikelserie, som var baseret på The Pentagon Papers, og dette er omdrejningspunktet for filmen 'The Post', der altså har premiere i dag.

Katharine Grahams makkerskab med Washington Posts nyhedschef, Ben Bradlee, var legendarisk og er vanvittigt godt skildret af henholdsvis Meryl Streep og Tom Hanks som den insisterende og fandenivoldske nyhedschef.

”Ved du, hvad min mand plejede at sige? Nyheder er det første rå udkast af historieskrivningen,” siger Graham til Bradlee, mens tromlerne ruller i avisens trykkeri.

Filmens afsæt er naturligvis krigen i Vietnam. Men det overordnede tema handler om pressens ret og pligt til at gå magten efter i sømmene og ikke mindst domstolenes håndhævelse af den forfatning, som var skrevet små 200 år tidligere. Filmen handler om spin, magtmisbrug, anonyme kilder, journalistisk mod og ikke mindst en voldsom mandschauvinisme. Men mest af alt handler den om pressens ret til at afdække sandheden.

”Jeg vil have, at du sørger for, at ingen journalister fra Washington Post nogensinde igen skal sætte deres ben i Det Hvide Hus,” hører man Nixons stemme sige i slutningen af filmen på båndoptagelser fra Det Hvide Hus.

[quote:0]Washington Posts handlinger i 1971 krævede ikke bare mod. De krævede talent, engagement, holdånd og troen på, at noget er vigtigere end os selv – og ussel mammon. Heldigvis havde avisen de rette personer på de afgørende poster, og heldigvis valgte flertallet af dommerne rigtigt, da sagen eksploderede og endte i Højesteret. I redaktionslokalet på Washington Post lyttede alle med, da dommen faldt.

Man bør ikke kun se ’The Post’, hvis man opfatter sig selv som journalist eller interesserer sig for pressens rolle i frie demokratier. Filmen skal være pligtvisning på enhver journalistuddannelse og redaktion med respekt for sig selv. Og venlig inspiration på enhver redaktion uden respekt for sig selv.

’The Post’ har premiere i dag over hele landet.

Peter Ernstved Rasmussen er stifter og redaktør på Olfi – et nyhedsmedie om forsvarspolitik.


Pr-foto / Nordisk Film

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen