Danske Cathrine Gyldensted skal lede en ny satsning på konstruktiv journalistik ved det hollandske universitet Windesheim. Målet er at sprede kendskabet til begrebet i den europæiske medieverden.
Hun fortæller, at lederen af Windesheims journalistlinje, Bas Mesters, har fået øje på hende, fordi hun har holdt oplæg ved konferencer og arbejdet med mediehuse, blandt andre De Correspondent i Holland.
»Bas Mesters er tidligere avis-korrespondent og har selv gået med de her tanker i et stykke tid. Han har eksperimenteret med konstruktiv journalistik, men det har ikke været sat i system,« siger Cathrine Gyldensted.
Nu omlægger journalistlinjen sit pensum og undervisningen, så konstruktiv journalistik kommer til at spille en central rolle, ligesom der afsættes forskningsmæssige ressourcer, fortæller hun. Dette vil Cathrine Gyldensted få ansvaret for, og samtidig skal hun forsøge at skabe partnerskaber med medier og andre uddannelsessteder, både i Holland og i eksempelvis Danmark.
»Det må ikke blive en lukket fest. Min opgave bliver at forankre den konstruktive journalistik så bredt som muligt, så det kan forgrene sig.«
Vil skabe klarhed om konstruktiv journalistik
Cathrine Gyldensted har i flere år arbejdet med konstruktiv journalistik som underviser, foredragsholder og journalist. Før det arbejdede hun 11 år i DR, hvorefter hun skrev en master om konstruktiv journalistik.
Hvad handler konstruktiv journalistik om?
»Det kommer an på, hvem du spørger, og det er netop det, jeg skal være med til at systematisere. Er det en løsningsorienteret approach til journalistikken, som den Fyens Stiftstidende praktiserer? Handler det om at undgå at skabe mistro og polarisering med din journalistik? Handler det om, som De Correspondent arbejder meget med, at journalistikken altid skal gøre læserne klogere? Der er forskellige steder, man kan gå ind i arbejdsprocessen,« siger Cathrine Gyldensted.
I det nye job vil hun dog holde fokus på det, som kan omsættes rent praktisk.
»Jeg vil fokusere på det, som har reel værdi for journalistikken og kan skabe bedre nyheder. Det skal have reel gangbarhed i den virkelige journalistik for at være levedygtigt. Vi vil identificere nogle fokusområder, og dem skal jeg finde ud af den næste måned.«
Skal tænke som en nyhedsredaktion
Hun understreger, at det er vigtigt at tænke som nyhedsredaktionerne, så resultaterne af universitetets arbejde kan bruges til at nå de mål, branchen har.
»Vi skal have fokus på, hvor den konstruktive journalistik kan føre til flere gode historier. Man kan være meget klog på universiteter og journalisthøjskoler, men hvis ikke professionen kan se styrken i det, man laver, så har det ingen gang på jord. Det er vi meget opmærksomme på.«
Cathrine Gyldensted mener, den konstruktive journalistik er ved et vendepunkt netop nu.
»Det er et markant skridt, at en velanset journalistuddannelse som Windesheim vil være førende på konstruktiv journalistik. Men ude i branchen ser jeg også mange flere, som satser på det. I har selv skrevet om TV 2, Sveriges Radio gør det, og flere store medier her i Holland gør det. Tiden er moden nu.«
Hun mener, det kan hænge sammen med, at den verden, som journalistikken beskriver, er under pres.
»Alle kan se, at Europa har kæmpestore udfordringer. Måske kan journalisterne se, hvordan virkeligheden har det, og beslutter at tage ansvaret på sig. Selv Ekstra Bladet er begyndt at se efter løsninger på flygtningesituationen.«
»Den konstruktive journalistik har udviklet sig«
Den konstruktive journalistik har fået kritik fra flere sider. Nogle mener, at den konstruktive journalistik har haft for meget fokus på de gode historier på bekostning af de historier, som afdækker verdens dårligdomme. Andre har ment, at den konstruktive journalistik er for tæt på aktivisme og for langt væk fra den tilstræbt objektive journalistik.
Kritikken er blandt andet kommet til udtryk i en artikel i Journalisten i 2010, hvor daværende chefredaktør på Berlingske Lisbeth Knudsen og daværende nyhedschef i TV 2 Michael Dyrby kritiserede den konstruktive journalistik. DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, forsvarede idéen.
I dag vinder konstruktiv journalistik større gehør i branchen. Blandt andet hos TV 2, som vil være mere konstruktive i 19-nyhederne.
Mener du, at den konstruktive journalistik har udviklet sig siden 2010, eller tog kritikerne fejl?
»Jeg vil sige, at den konstruktive journalistik har udviklet sig. Eksempelvis DR fokuserer mig bekendt både på at vise problemer og løsninger. Jeg kan godt forstå den modstand, der var i starten. Men det er muligt at være konstruktiv og samtidig lave alt det, som kritikerne efterspurgte.«
Noget lignende har Cavling-komitéens formand, Kirsten Pilgaard, sagt i et interview med Journalisten.
»Jeg synes ikke, konstruktiv og kritisk journalistik er modsætninger,« sagde Kirsten Pilgaard.
Forsvarer aktivistisk journalistik
Cathrine Gyldensted afviser også, at det er et problem, at et medie opfører sig aktivistisk.
»Nogle medier vil med åben pande sige, at de opfører sig aktivistisk. Det vil De Correspondent sige, at de gør. Det sagde Alan Rusbridger fra Guardian om avisens klimadækning. Det vil Fyens Stiftstidende nok sige om deres kampagne om broafgiften. Det er svaret for nogle medier, som har stor succes med at skabe relationer til det miljø eller de områder, de dækker. Så længe de er åbne om det, er det ikke et problem.«
Hun tilføjer, at den tilstræbte objektivitet er en myte.
»Vi vinkler og træffer valg som journalister, også i det uerkendte. Jeg kan se, at de fleste hollandske journalister ser Geert Wilders som en skurk. Det påvirker måden, vi interviewer og omtaler ham på. Det bliver meget ensidigt. Disse psykologiske dynamikker skal vi være bevidste om. Da jeg fik øje på disse blinde vinkler i min egen journalistik, hadede jeg det. Det var jo meningen, jeg skulle være tilstræbt objektiv,« siger Cathrine Gyldensted.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Enig! Det løsningsorienterede og det kritiske er bestemt ikke modsætninger. Og skellet mellem journalistik og kommunikation må genovervejes - der er visse genrer, der forener de to fag. Fx storytelling.
Satsningen lyder spændende, men den konstruktive journalistik har ikke kun relevans for medier. Jeg vil ønske, at I også udbreder indsatsen og forskningen til at omfatte journalistikken i virksomheder og organisationer.
Stadig flere journalister tjener hyren som kommunikatører, hvor de arbejder med PR i stedet for at
holde fast i journalistikken.
Journalistikken er født med dialogiske muligheder, som svarer til behovene i moderne videnvirksomheder, hvor man ikke kan forestille sig udvikling uden konstant dialog mellem medarbejdere og ledelse.
Kommunikationsenheder i virksomheder og organisationer har en dobbeltrolle. De skal både kunne undersøge og afdække problemer, men samtidig være med til at løse dem. Dobbeltrollen gør den konstruktive journalistik til et oplagt valg som kommunikationsplatform for den interne kommunikation. Journalistikken kan tage afsæt i en kritisk analyse og munde ud i en konstruktiv afsøgning af, hvordan tingene kan gøres bedre.
Jeg ønsker Cathrine Gyldensted god vind med det vigtige udviklingsarbejde.