search

Da himlen faldt ned

 

 

Eksplosionen i Kolding chokerede journalister og fotografer på JydskeVestkysten. Men katastrofen fik for første gang medarbejderne til at spille sammen på alle kanaler i mediehuset.

 

KONVERGENS. Klædt i sort tager Lars Kærgaard imod. JydskeVestkystens udgaveredaktør i Kolding har travlt. Dækningen af begravelsen af den dræbte brandmand senere på dagen er endnu ikke planlagt.

Han tager sig alligevel tid til at reflektere over avisens ilddåb udi katastrofe-journalistik.

»Medarbejderne har været meget seje, de har leveret en formidabel indsats,« siger Lars Kærgaard.

Det eneste, som redaktøren ikke er helt tilfreds med, er den første avis, man lavede efter eksplosionen.

»Jeg havde alle chancer for at træffe de rigtige beslutninger, da fabrikken eksploderede. Men jeg kan konstatere, at jeg ikke gjorde det. Jeg tror, jeg bliver ramt af situationen.«

Menneskene i redaktionslokalerne gløder stadig tirsdag den 9. november, seks dage efter eksplosionen. I de moderniserede Volkers Fabrikker midt i Kolding er ugers kævl mellem journalister og ledelse om løn- og arbejdsforhold pist væk. Her er nærvær og koncentration på både avis-, web- og radioredaktion.

Da N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik brød i brand, var JydskeVestkystens fokus stift rettet mod valget i USA, tusinder af kilometer borte. Ligesom landets øvrige medier. TV AVISEN klokken 18.30 overså næsten helt katastrofen 230 kilometer fra Gyngemosen, 19-Nyhederne på TV 2 var en smule bedre. Berlingske Tidendes forside havde intet om katastrofen, bedre gik det flere andre medier. JydskeVestkysten var ikke håbløs, mener Lars Kærgaard.

»Forsiden var god nok, men vi skulle have haft en større dækning inde i avisen. Og billederne inde i Kolding-sektionen var ikke de rigtige. Vi skulle have ryddet det hele, men gjorde det ikke.«

Den journalistiske chefredaktør Peter Orry, som sidder i Esbjerg, ærgrer sig også over torsdagsudgaven.

»Vi siger altid, at afstanden, for eksempel mellem lokalredaktionen i Kolding og centralredaktionen i Esbjerg, ikke betyder noget. Havde eksplosionerne braget i nærheden af Esbjerg, havde vi nok opdaget alvoren i det noget før og satset noget mere,« siger Peter Orry, der til gengæld er meget tilfreds med de følgende dages dækning.

»Vi havde den bredeste dækning sammenlignet med andre aviser. Vi havde alle de vigtigste nyheder og de bedste menneskehistorier,« siger Peter Orry.

At dækningen var i orden i Mediehuset JydskeVestkysten skyldes især, at både avis, web og radio for alvor viste deres styrke, når de spiller sammen, mener Peter Orry:

»Det er ikke nemt at overbevise alle medarbejdere om, at mediekonvergens er en styrke, men her så vi virkelig fordelene ved at være et mediehus. For eksempel leverede avisens og radioens journalister rigtig mange historier til websitet.«

Websitet jv.dk fordoblede antallet af ugentlige sidevisninger fra cirka 500.000 til 1,1 million. Sitet røg ind som nummer 38 på Børsens ugentlige top 50 over de mest besøgte.

Webredaktør Jan Kamstrup var på katastrofedagen mødt klokken fem om morgenen for at opdatere valget i USA. Derfor var han på vej hjem gennem Kolding by, da han hørte om branden og så udrykninger på vej mod Seest. Han vendte tilbage til mediehuset og forlod først webredaktionen igen sent på aftenen.

»Det var lidt små-kaotisk, men det er vel katastrofens natur. Da det sent på eftermiddagen gik op for os, at det var stort, tog vi os virkelig sammen. Vi fik fuldt fokus på, at nu skulle vi yde vores bedste, fordi vi havde en vigtig opgave med at informere befolkningen,« siger Jan Kamstrup.

Alle arbejdede sammen på tværs af medietyper, fortæller Jan Kamstrup. Avisjournalister skrev til webben og lavede radioindslag uden at kny.

»Vi var én nyhedsredaktion, vi hjalp hinanden. Vi har været helt oppe over det, selv om det er på en tragisk baggrund,« siger Jan Kamstrup.

Gennem webredaktionens vinduer kan man se ned i den gamle fabrikshal, som er omdannet til spillested. Der bliver fejet op efter aftenens Thomas Helmig-koncert. Ved siden af webredaktionen ligger lokalradioen Skala FM, som er en del af mediehuset.

Radiojournalist Flemming Jensen rapporterede fra Seest på katastrofedagen. Han var meget tæt på. På et tidspunkt i løbet af eftermiddagen stod han oppe på en høj med direkte udsyn til fyrværkerifabrikken.

»Jeg kunne mærke, at det var for tæt på, så jeg gik hurtigt ned igen. Hvis jeg var blevet stående, så var det gået galt.«

Ikke længe efter, klokken 17.45, fandt de største eksplosioner sted.

»Det var akkurat som at se en atombombe, der sprænger,« fortæller Flemming Jensen.

Midt på aftenen vendte han hjem til redaktionen, som mod sædvane stadig var fyldt med folk, som arbejdede med at formidle ulykken.

»Vi gjorde det godt med de ressourcer, vi har. Vi sendte direkte hele dagen indtil klokken 21.«

Han fremhæver især studievært Morten Petersen, som producerede, klippede og interviewede direkte seks timer i træk.

»Vi udnyttede den konvergens, vi har gang i. Vi er ikke ret mange folk, men vi gjorde det, vi kunne.«

Læs også i dette nummer: »Jeg har aldrig været så bange« og Hvis nu det var os…

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen