Berlingske kunne i mandags fortælle, hvem der stod bag den opsigtsvækkende lysreklame for Trump på Rådhuspladsen i København. ”Manden bag reklamen hedder nemlig Niels Olesen,” skrev de. De skrev ligeledes, at manden ikke ville oplyse andet end sit navn, fordi han ikke ville tage fokus fra sagen.

Men Niels Olesen hed slet ikke Niels Olesen. Han hed i virkeligheden Nicolai Oster og er tidligere næstformand i Liberal Alliances Ungdom, hvilket journalisten bag artiklen opdagede, da Nicolai Oster tirsdag aften optrådte på ‘Go’ Aften Live’ på TV 2 med sit fulde (ægte) navn.

”Der er ingen alarmklokker, der har ringet under interviewet, men det er evident, at vi har fået opgivet forkert navn,” siger Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske.

”Vi fik hans navn, altså det falske navn, oplyst fra firmaet, der stod for reklamerne, og da journalisten talte med ham, var det også under navnet Niels Olesen,” siger han.

Han fortæller, at da journalisten efterfølgende fik en mail fra kilden, indgik det falske navn også i email-adressen.

Har jeres tjek af kilden været godt nok?

”Ja, synes jeg. Det er jo ikke en betændt sag, så det er ikke en sag, hvor vi sætter 22 researchere til at undersøge det. Jeg har fået oplyst, at journalisten googlede kildens navn, men Niels Olesen er så almindeligt et navn, at det ikke gav noget meningsfuldt svar.”

Burde det ikke have fået alarmklokkerne til at ringe, at manden sagde, han kun ville oplyse sit navn?

”I og med at vi både fra firmaet bag reklamen, ham selv og i mailadressen får det navn oplyst, så mener jeg absolut, vi har handlet i god tro. Som udgangspunkt regner man ikke med, at folk fortæller et falsk navn, når man interviewer. Er der noget, der stikker ud, skal man jo være opmærksom, men det synes jeg ikke, der har været her. Det er jo en banal sag.”

Tom Jensen: Vi kan ikke undgå, at det sker igen

Da Berlingske-journalisten opdagede, at manden bag Trump-reklamen i TV 2 tirsdag aften stod frem med et andet navn, rettede hun navnet i artiklen onsdag morgen. Da Journalisten læste artiklen onsdag morgen, var navnet godt nok rettet, men der var ikke deklareret i artiklens top, at navnet var ændret. Det er der nu.

”Første gang jeg så det i går, stod det helt korrekt rettet i toppen, men om der har været en kort mellemfase, hvor det ikke har været rettet i toppen, ved jeg ikke. Nu er det gjort korrekt,” siger Tom Jensen.

I har ikke deklareret på Facebook – hvorfor?

”Der bliver jeg dig svar skyldig, det er muligt, vi bør gøre det. Men navnet er ikke nævnt i Facebook-opslaget, og når man går ind på artiklen fra Facebook, er det første, man ser, at navnet er rettet.”

”Men helt fundamentalt mener jeg, at man bør rette de her spørgsmål mod den mand, der har udtalt sig under forkert navn til os. Som medier er vi lidt prisgivet, hvis nogen har forkerte motiver.”

Hvordan vil I undgå, at det sker i fremtiden?

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan hverken du eller jeg eller andre journalister og redaktører udelukke, at det sker igen. Hvis nogen har motiver til at snøre medier, så lykkes det en gang imellem. Men der er ikke noget i det her forløb, der kalder mig til at sige, at vi skal stramme vores procedurer.”  

Ville have fokus på sagen, ikke sin person

Nicolai Oster forklarer, at han blev interviewet under et falsk navn for at holde fokus på sagen og ikke på sin person.

”Først og fremmest introducerede jeg mig ikke som Niels Olesen, jeg rettede bare ikke Berlingskes journalist, da hun kaldte mig det.”

Hvorfor havde du oprettet en falsk mailadresse med det falske navn?

”Det var, fordi journalisten gerne ville sende mig noget. Det var en midlertidig email-adresse, som forsvinder, når man lukker browservinduet igen. Den eksisterer ikke mere.”

Hvorfor ville du ikke stå ved, at det var dig, der købte reklamerne?

”Det ville jeg da også.”

Du stod da frem med et falsk navn?

”Ja, til at starte med. Men det var for, at det ikke skulle omhandle mig som person.”

Men nu er fokus jo netop på dig, fordi du har løjet?

”Ej, nu er du den første, der ringer om det, så fokus er ikke rigtigt på mig.”

Kan du ikke selv se, det er hamrende uetisk?

”Nej. Hvis folk spurgte, om det var mit rigtige navn, så sagde jeg også, at det var det ikke.”

Så du mener, der er forskel på at lyve og så bare at undlade at rette folk, der siger noget forkert?

”Det er ikke noget, jeg ønsker at gå ind i.”

Hvis det var så vigtigt for dig, at fokus var på sagen og ikke din person, hvorfor stod du så frem i ‘Go’ Aften Live’?

”Fordi på det tidspunkt var jeg kommet ud med budskabet og havde sørget for, at artiklerne handlede om sagen og ikke mig, og det var også det, det handlede om der.”