For første gang resulterede en storkonflikt ikke i avisløse dage, selvom de fleste trykkerier lå stille. Berlingeren satte ikke alene turbo på avisens spæde Internet-udgave, avisen fik også daglig – gratis – omtale af tre historier i TV 2/Lorrys nyheder.

Det er onsdag eftermiddag på konfliktens 10. dag. På et lille kontor på Berlingske Tidendes kommunal- og Københavns-redaktion sidder journalisten Bodil Jessen og praktikanten Line Vaaben Juhl og øver sig i kort at genfortælle tre af dagens historier. Cirka 30 sekunder er der til hver historie, der lige om lidt skal fortælles til det udsendte kamerahold fra TV 2/Lorry. I dag for sidste gang.
Siden konfliktens første dag har avisjournalisterne fast optrådt som genfortællere i et cirka to minutter langt indslag i Lorrys nyhedsudsendelse, afsluttende med henvisning til avisens web-adresse. Ikke verdens mest spændende tv – variationen består i at placere genfortællerne et nyt sted i redaktionssekretariatet. For avisen en uvurderlig reklame.
Normalt ville ni to-minutters reklamer i den sendetid koste 350.000-400.000 kr. – og så kan det slet ikke gøres op, hvor stor værdien er af den troværdighed, det giver at være placeret inde i selve udsendelsen frem for i reklameblokken. Og mens Berlingske i dyre domme har annonceret for webavisen i de landsdækkende reklameblokke, betaler avisen ikke en øre for den regionale omtale.
Initiativet kommer fra Lorrys direktør, Dan Tschernia:
»Lige nu er vi i gang med at planlægge et større samarbejde med Berlingeren senere på året, derfor var det naturligt at henvende sig til dem.«
Men var du slet ikke betænkelig ved at forære et dagblad den form for daglig, reklameagtig omtale midt i en bladkrig?
»Jeg forstår ikke problemet. At det minder om reklame, det er din påstand. Vi har tidligere arbejdet sammen med Politiken om en portrætserie af de fremmede, med Københavns Radio og Berlingske i forbindelse med kommunalvalget, og jeg overvejer at lave noget med Frederiksborg Amts Avis. Men denne gang valgte vi Berlingeren ud af hovedstadsaviserne.«
Hvad med Jyllands-Posten?
»Det er ikke en hovedstadsavis. Deres navnestof er om folk i Risskov, og deres reportager er fra Føtex i Århus.«
De udgiver da dagligt JP-København?
»Det er et tillæg, og det gør dem stadig ikke til en hovedstadsavis.«
Men hvorfor forærer I så kostbar omtale til ét bestemt dagblad?
»Vi har intet med salg af reklamer at gøre. Det er helt adskilt, desværre. Men jeg syntes bare, det kunne være skægt, det syntes de også, og så fik vi sat det i gang i løbet af en weekend. Nogle her på redaktionen synes, at det har været for monotont tv, men det skyldes nok, at vi ikke har haft den store forberedelse.«

Noget for noget
Mens man på flere af de store københavnske dagblade i sit stille sind har undret sig over den snævre aftale, synes de på Berlingeren bestemt også, at det har været skægt med tv-omtalen. Prisen for at få spottet historierne har været, at kommunalredaktionen har måtte ændre rutinerne:
»Vi har skubbet vores deadline frem til klokken 15.30, fordi der kom kameraholdet. Og vi har ventet med at læg-
ge vores ‘tv-historier' ud på nettet, til de har været omtalt i Lorry,« forklarer lederen af redaktionen, Erik Bjørn Møller.
»Og til hverdag gør vi ellers meget ud af at sætte vores historier ind i et landsperspektiv. Det har vi lagt helt væk i denne periode. Her gælder det om fokus på hovedstadsområdet,« supplerer journalist Bodil Jessen.
Over for kilderne har det været en klar fordel at kunne sige, at historierne både kom på Internettet og på tv.
»I et enkelt tilfælde sagde en kilde direkte, at vi fik historien fordi vi også kom på Lorry – ellers ville han have givet den til JP,« fortæller Erik Bjørn Møller.
Sammen med praktikanten Line Vaaben Juhl har de to forsøgt at finde en fortælleform, hvor folk både fik fornemmelsen af at have hørt en nyhed – og samtidig fik lyst til at læse mere.

Net-debutanter
Som resten af avisen oplevede den lille redaktion også en lyndebut i cyberspace. Berlingske Tidende har kun været at finde på Internettet i nogle måneder – og det i en udgave med vægt på nyheder om computerstof.
»Men da vi kunne se, at det trak op til konflikt, besluttede vi at opgradere de almindelige nyhedssider, selvom vi vores tekniske platform er meget primitiv,« siger redaktør Carsten Steno, som tilfreds kunne notere sig, at avisen under konflikten toppede på den danske søgemaskine Jubiis hitliste.
På kommunalredaktionen var den eneste, der var fortrolig med nettet, praktikanten. Men efter hun har lavet små pædagogiske grundkurser for de garvede journalister, har alle meldt sig under ‘nørd-fanerne'.
»Jeg møder tidligere for at læse nyheder på skærmen. Jeg kan jo ikke læse min avis hjemmefra om morgenen,« siger Bodil Jessen.
Hendes egne historier er blevet mere ens under konflikten.
»Det er jo korte, kontante nyheder, folk gider at læse på skærm. Ikke lange baggrundsartikler eller reportager og casestories,« siger hun og glæder sig til at udkomme på papir igen.

Også Ekstra Bladet fik sin tv-debut under konflikten. I otte dage overtog avisen det daglige 15-minutters program ‘Danmark Rundt' på TvDanmark – uden at betale for sendetiden, men mod fast at fylde fladen med live-udgave af Falberts ledere, Pedros Verden, dagens læserbrev og side 9-pigen plus de løbende nyheder.