Dansk Arbejdsgiverforening kom i søgelyset, da datamateriale fra foreningen blev misforstået i pressen. Foreningen vil nu ændre retningslinjer og ikke sende tal ud, der er behæftet med usikkerhed.

En artikel i Jyllands-Posten om kontanthjælpsmodtagere får nu konsekvenser for, hvilke tal Dansk Arbejdsgiverforening vil give videre til medierne.

Det skriver Journalisten i det seneste nummer, der er udkommet i dag.

Jyllands-Postens historie om at hver tredje kvindelige kontanthjælpsmodtager ikke vil have et arbejde, nåede vidt omkring i mediedanmark i starten af december. Først blev politikere fra højre til venstre konfronteret med tallene og de kvindelige kontanthjælpsmodtagere blev sat i samfundssnylterbåsen. Men hen ad eftermiddagen opdagede flere medier – også Journalisten.dk – at Jyllands-Posten havde misforstået undersøgelsen.

Jyllands-Posten troede, at tallene fra DA var baseret på en undersøgelse blandt 15.000 kontanthjælpsmodtagere. I virkeligheden var undersøgelsen baseret på stikprøver blandt 250 mennesker.

»Jyllands-Posten offentliggjorde tal for, hvor mange der ikke ønsker et arbejde, uden at angive at den usikkerhed, der knyttede sig til tallene,« siger Morten Bjørn Hansen til Journalisten. Morten Bjørn Hansen er mediechef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der havde sendt tallene til Jyllands-Posten.

Da Jyllands-Posten fejltagelse blev opdaget, tog historien en ny drejning. Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten krævede en undskyldning fra de politikere, der havde kommenteret på de "hetzende tal" og flere medier råbte dementi – selvom det faktisk blot var tallenes usikkerhed, der var tvivl om.

Tallene for, hvor mange kvinder på kontanthjælp, der svarede nej til at ville have et arbejde, kunne faktisk godt passe med virkeligheden. Det bekræftede chefen for Danmarks Statistik Jan Plovsing, der i en kronik ugen efter kiggede på andre undersøgelser, der strakte sig flere år tilbage

Men for Dansk Arbejdsgiverforening var skaden allerede sket. Diskussionen havde flyttet sig fra om disse kvinder var til rådighed på arbejdsmarkedet, til om man overhovedet kunne tro på tallene.

»Vi har ikke interesse i, at der kommer noget frem, hvor man kan diskutere, om der skulle være anført en større usikkerhed. Derfor sætter vi os ned og tænker over, hvad vi kan gøre anderledes næste gang,« siger Morten Bjørn Hansen fra DA til Journalisten.

»Det er åbenbart ikke nok, at vi markerer de usikre tal med rødt. Så vi har besluttet, at de tal, som Danmarks Statistik siger, er for små til at offentliggøre (uden at markere usikkerheden, red.), dem sender vi ikke med ud til medierne. Hvis tallene ikke kan bruges, sender vi dem ikke med i vores materiale,« siger han.