TV 2 afviser, at det er et problem, at stationens cykeleksperter har økonomiske interesser i sporten. Hvad skal vi gøre – ansætte en økologisk landmand?

Alt efter temperament kan man fremhæve TV 2's cykeleksperter for at være både vidende og tæt på begivenhederne – eller man kan påstå, at de er så infiltrerede i sportens kommercielle sider, at bankbogens kalden forhindrer dem i at forholde sig nøgternt – hele tiden.
TV 2's cykelkommentator og -ekspert Ole Ritter – der også har fungeret som interviewer – har eneretten til at forhandle Bjarne Riis' cykeludstyr i Danmark. Han er desuden arrangør af et cykelløb, TV 2 både viser og medfinansierer. Og Ole Ritter medvirker endeligt aktivt til at holde DR fra cykel-fadet.
Medekspert Henrik Elmgreen er også arrangør af flere løb, TV 2 har vist. Det blad, Elmgreen redigerer – »Cykling« – har desuden givet flot omtale af det løb, som Ritter arrangerer, og som TV 2 viser og også betaler til … Omvendt har samme Elmgreen i samme blad, kritiseret DR for at være for kritisk over for cykelsporten (JOURNALISTEN nr. 12).
TV 2 lægger voldsom afstand til enhver form for bare antydet kritik af stationens sammenblanding af uigennemskuelige interesser.
»Hvad skal vi gøre – finde nogen, der slet ikke har forstand på cykelsport,« udbryder produktionschef på TV 2/Sporten, Flemming Meier.
»Jamen okay. Næste år så tager vi en landmand, der aldrig nogensinde har kørt på cykel, og hiver ham ind i studiet. Men det er formentlig heller ikke godt nok. Men så tager vi en økologisk landmand.«

Stort dilemma
Opfatter I det selv som et problem, at de ryttere, der skulle være eksperter på løbet, pludselig skulle være eksperter på doping – blandt ryttere?
»Nej. Overhovedet ikke. Vi ved da godt hvilke roller, de forskellige spiller. De arbejder sammen med vores faste redaktion, som vi ved, hvad står for. Vi ved godt, at eksperterne har nogle interesser, det er ikke noget problem.«
Flemming Meier supplerer dog med, at TV 2 kunne overveje at oplyse, at eksperterne er involveret i sporten økonomisk.
»Det kunne vi gøre i den brochure vi sender ud til pressen,« siger Flemming Meier.
Det vil jo ikke hjælpe seerne meget?
»Nej, ikke medmindre pressen passer sit arbejde ordentligt.«
De svar ligger i fin forlængelse af traditionen. Da journalisterne Martin Dalgaard og Peter Grønborg i 1997 i Berlingske Tidende påpegede kasket-virvaret på TV 2/Sporten, svarede stationens sportsredaktør Ole Henriksen blandt andet, at »Vi er ude i nogle bagateller. Jeg mener: Sport kan også overvurderes. Og jeg mener ikke, at elitesport har anden berettigelse end som underholdning.«
Men sport er også penge. Mange penge. Og blandt andet på den baggrund påpegede Berlingske Tidendes sportsredaktør Steen Ankerdal, formand for Danske Sportsjournalister, for få uger siden, at »interesserne er sovset ind i hinanden, så cykel-eksperternes troværdighed anfægtes ganske alvorligt.«
Også Steen Ankerdals egen avis er ramt af cykelsovsen. Rytteren Jesper Skibby skrev fast kommentarer under årets Tour de France i Berlingske Tidende. Ankerdal erkender problemet.
»Hvis jeg havde vidst, at dopingskandalen ville rulle under dette Tour de France, havde jeg aldrig entreret med Jesper Skibby. Manden bliver sat i et stort dilemma: Enten skal han lyve og sige, at han intet vidste. Eller også skal han sladre om kammeraterne. Det er umuligt, og fejlen er min.«

Give and take
Ankerdal, der selv har en fortid på TV 2/Sporten, ser dog en afgørende forskel på stationens brug af cykeleksperter og Berlingskes ditto.
»Vi har ingen mere eller mindre skjulte merkantile interesser. Vi er ikke involverede i at sælge Skibbys CD'ere eller cykler eller lignende. Her er ingen kommercielle interesser på spil. Det er det, der er galt med TV 2: De kommentatorer, de hyrer, har også en interesse i at sælge arrangementer og udstyr. Men selvfølgelig er det svært, for så mange er der ikke, der har forstand på cykelsport.«
Ankerdal mener, at de snurrende kasketter gør den redaktionelle dagsorden uigennemsigtig for seerne.
»En tv-station, som TV 2 skal ud og handle hver gang, den skal lave transmissioner. Det betyder, at den laver »give and take«-aftaler: Hvis du giver os dét, så viser vi dét. Og det er blevet for meget.«
Ankerdal ser som avismand dog ét lys i mørket.
»Jo længere tv kommer ud af den vej, desto mere brug er der for aviser, der fortæller, hvad det hele egentlig handler om.«