Indimellem bliver han stadig kaldt “posten”, men titlen bliver brugt godmodigt af kollegerne på lokalredaktionen i Sønderborg.
Anderledes var det, da postassistenten gennem 29 år, Tage Christensen, i slutningen af 1980’erne blev ansat på det daværende Jydske Tidende. Som journalist. Det udløste prompte fagligt møde blandt medarbejderne på hovedredaktionen. Man ønskede ikke en “cykelsmed” i huset. Cykelsmed var dengang det faste øgenavn, når journalister omtalte de journalistisk uuddannede, der kom ind på redaktionerne.
Journalisterne i Vestjylland var ikke meget venligere stemt, da avisledelsen på Ringkøbing Amts Dagblad ansatte en stor håndfuld “ufaglærte” i slutningen af 1980´erne og begyndelsen af 1990´erne. I Ringkøbing blev de kaldt “gadefejere”. Dengang var stemningen blandt de uddannede journalister vendt mod de uuddannede, fordi det hed sig, at de tog arbejde fra freelancere og arbejdsløse. Men sandheden var, at chefredaktør Kristian Sand havde svært ved at lokke journalister ud til stillingerne i Ringkøbing.
“Vi ligger langt vestpå og har i perioder haft svært ved at skaffe journalister. Det er i de tilfælde, at vi har taget folk ind uden uddannelsen – og vi har været heldige med de folk, vi har fået på den konto,” siger chefredaktøren.
Han mener, at de uuddannede på visse punkter har tilført avisen elementer, som Journalisthøjskole-afkommet ikke har.
“De skriver på en anden måde end journalister, der har gået på Journalisthøjskolen. De er ikke så ensrettede,” siger Kristian Sand.

Forfriskende
I dag er Jydske Tidende indlemmet i JydskeVestkysten, og her er redaktionschef Flemming Just også glad for de kvaliteter, som uuddannede journalister har med på arbejde.
“Det er forfriskende med personer, der er umiddelbare i deres tilgang til faget. De besidder en begejstring over at være kommet ind i faget og har for det meste en stor nysgerrighed, som er basal i enhver journalists arbejde,” siger Flemming Just, der til gengæld mener, at de uuddannede halter bagefter, hvad angår kendskab til de værktøjer, der hører til de journalistiske genrer.
På avisens Sønderborg-redaktion kan den forhenværende post og aktive foreningsmand Tage Christensen også finde et par fordele ved sin baggrund.
“Alsinger og sønderjyder kan godt være lidt tillukkede, hvis de ikke kender en journalist, men jeg kender Gud og hvermand hernede og fungerer tit som døråbner for de andre journalister på redaktionen. Hvis en kilde skal “lukkes op”, er det ofte mig, der ringer til den pågældende først,” siger Tage Christensen.
Når titlen “post” i dag lyder i redaktionslokalet i Sønderborg, er det ikke for at nedgøre Tage Christensen, og på avisen som helhed er forholdet til uuddannede blevet mere afslappet op gennem 90’erne.

Tre af hver slags
Samme billede tegner sig på flere af de lokalaviser, som JOURNALISTEN har talt med.
“Gadefejer”-begrebet er også forsvundet på Ringkøbing Amts Dagblad. For eksempel volder det ingen problemer i dagligdagen, at avisens lokalredaktion i Lemvig er bemandet med lige dele uuddannede og DJH-udlærte – tre af hver slags.
Allan Damgaard er bankuddannet, men blev efter nogle måneder som løst tilknyttet sportsmedarbejder fastansat på redaktionen i 1989. I begyndelsen var der lidt utilfredshed med, “at han nok var en af de her skolelærere”, men i dag er det ikke længere kollegerne, der minder ham om hans manglende eksamensbevis.
“Det hænder, at kilderne spørger mig, hvordan jeg kan være journalist, når jeg ikke har uddannelsen. Det ville jo for eksempel være helt utænkeligt som sygeplejerske. Så forklarer jeg, at skrivehåndværket er svært at lære, hvis man ikke har fornemmelse for det – men hvis man kan, er det nemt at komme ind ad avisernes bagdøre i Vestjylland,” siger Allan Damgaard.
Men sådan bliver det ikke ved med at være. Chefredaktør Kristian Sand vil trods alt helst have uddannede journalister på sin avis, og i den senere tid har der ikke været problemer med at få stillingerne besat i Vestjylland. Med udsigten til, at Odense og Roskilde også udklækker journalister, forventer han, at der i fremtiden kommer endnu flere ansøgere ud i den geografiske periferi.
Også på JydskeVestkysten foretrækker redaktionschef Flem ming Just uddannede, hvis der er nogle til rådighed.

Skriv dig til en fast stilling
Mens de uuddannede således er ved at forsvinde fra lokalaviserne, vinder de til gengæld indpas på andre medier.
JP København har haft gode erfaringer med at hente talentfulde unge ind på avisen, og en håndfuld af dem har skrevet sig til en fast stilling på avisen. De rekrutteres blandt et korps af cirka 25 meddelere eller lokalreportere, som leverer lokalt stof til avisen, og flere af dem bliver tilknyttet som faste freelancere.
“Deres engagement er synligt, fordi de ikke tager det som givet, at de får et job hos os,” siger ledende redaktionschef Per Mikael Jensen.
“København er et skatkammer, hvad angår unge med engagement, så hvorfor ikke benytte sig af det,” siger han.
JP Københavns solstråle-eksempel er avisens kulturredaktør, Julie Moestrup, der har vandret fra meddeler til ledende stilling i løbet af JP Københavns to-et-halvt-årige historie. I dag får hun ros af sin redaktør for at have kvaliteter, som uddannede journalister kun i ringe omfang besidder.
“Hun er mere læser, end jeg er. Hun er befriet for den fælles faglighed, som mange journalister har, og i hendes tilfælde kommer det avisen til gavn,” siger han.
Per Mikael Jensen ønsker ikke at pege fingre ad journalistuddannelsernes arbejde generelt, men hvad angår forståelse af web-mediernes muligheder kommer den traditionelle journalist til kort over for den nye generation af uuddannede medie-folk.
“Nettet er de unges medie, og i den forbindelse er de unge uuddannede helt uundværlige for os,” siger Per Mikael Jensen.

Journalister som cykelsmede
Med andre ord risikerer journalister at blive “cykelsmede” i deres eget fag, hvis de ikke tager udfordringen op og lærer sig de nye web-medier bedre at kende.
“Journalisthøjskolen har forsømt at undervise de studerende i de særlige værktøjer, der er forbundet med at skrive for web-medier. Det er næsten det samme som at bede andre om at tage de stillinger, der skyder op overalt,” siger Ernst Poulsen, web-redaktionssekretær på Jyllands-Postens internetavis og initiativtager til DONA – Danish Online News Association.
DJH burde ifølge Ernst Poulsen være gået i gang med at undervise intensivt i web-mediet for to år siden – i stedet er skolen først nu ved for alvor at tage det nye medie seriøst.
Ernst Poulsen vurderer dog, at det er utænkeligt, at journalisterne bliver pariaer i de web-medier, som de i bund og grund er skabt til at arbejde for.
“De seneste måneder er der opstået en kolossal efterspørgsel blandt journalister efter kurser, hvor de kan lære at skrive for web-medier og konstruere deres egen hjemmeside,” siger Ernst Poulsen.
På DONAs hjemmeside vælter det også ind med tilmeldinger fra journalister, der søger fællesskab med kolleger, de kan dele deres netviden – eller mangel på samme – med.
Interessen for web-medier kommer heller ikke et sekund for tidligt, hvis journalister skal være med i kampen om fremtidens stillinger som web-journalister.
To firmaer, World Online og 25timer.dk, kæmper for øjeblikket på livet løs for at blive den første rendyrkede online-avis, med egen nyhedsorganisation på det danske marked. 25timer.dk forventes at ansætte 15 journalister.