Dansk Kommunikationsforening har nomineret 5 kandidater til årets kommunikationspris, herunder Rudersdal Kommune for afviklingen af VM i cykling.
Der er kollegial hæder på vej for god kommunikation til et af fem projekter, der nu er blevet udvalgt af den fem mand store dommerkomite.
»Der var mange gode projekter at vælge mellem, men nogle af dem er indsendt, før der kunne dokumenteres målbare resultater. De fem nominerede, der i den konkrete eksekvering er ganske forskelligartede, viser alle, at man magter at måle kommunikation på proffessionel vis. Det er helt i tråd med kommunikations¬foreningens mantra, at kommunikation betaler sig,« siger formand for dommerkomitéen professor Anker Brink Lund, CBS, i en pressemeddelelse.
De 5 nominerede til kom-pris´11 er:
Rudersdal Kommune for projektet VM-2011 – hele vejen rundt
Danske Bank for projektet Move – Danske Bank-koncernens program for ledelseskommunikation. Konceptet er udviklet internt.
Busbranchen i Storkøbenhavn for projektet 'Chauffør med karakter' med bureauet Stagis A/S.
12 humanitære organisationer for projektet Afrika Nu! Landsdækkende indsamling til fordel for sultofrene på Afrikas Horn med Kommunikationsbureauet København
Rynkeby Foods A/S for projektet Team Rynkeby – Cykler til Paris til fordel for børn med kræft og deres familier med bureauet Mannov.
Vinderen bliver kåret på kom-dag '11, som afholdes den 9. november i DR-Byen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kan Københavns Kommune/arrangørerne af cykel-VM ikke ved samme lejlighed få en pris for dårlig kommunikation i forbindelse med information om afvikling af cykel-vm i Københavns Kommune?