Cubansk blogger håber pris vil bringe frihed

Den cubanske blog Generación Y modtog forleden hovedprisen ved prisuddelingen af Best of the blogs - The BOBs - i Berlin. Blogging er blevet et vigtigt våben i kampen for ytringsfriheden, skriver Information.

Den cubanske blog Generación Y modtog forleden hovedprisen ved prisuddelingen af Best of the blogs – The BOBs – i Berlin. Blogging er blevet et vigtigt våben i kampen for ytringsfriheden, skriver Information.

Mens blogging i Danmark til tider har karakter af hyggelig debatteren, så er muligheden for at blogge ofte eneste talerør i regimer, hvor ytringsfriheden har trange kår.

Dette blev forleden markeret i Berlin, da hovedprisen ved årets uddeling af Best of the Blogs gik til cubaneren Yoani Sanchez og hendes blog Generación Y.

»Yoani Sanchez giver stemme til en hel generation af cubanere og forsyner verden med et indblik i Cuba gennem hendes klare og poetiske skrivestil,« lød begrundelsen fra den internationale jury. 

Læs her hele historien i Dagbladet Information. Og se samtidig Yoani Sanchez egen videoblog, hvor hun begejstret fortæller om prismodtagelsen og dens betydning.

Blandt andet bemærker Yoani Sanchez, at de officielle medier i Cuba slet ikke vil nævne, at hun har modtaget prisen.

»Men jeg håber, at det i fremtiden bliver sådan i Cuba, at det virkelige liv bliver lige så frit som det nuværende i cyberspace!,« er meldingen.

0 Kommentarer