“CREMEN AF DANSKE TV-FOLK …”

JOURNALISTEN viser så sjældent journalister, når de er rigtig, rigtig pæne. Vi er simpelthen blevet smittet af BILLED-BLADETs begejstring for journalisters festlige skønhed. Derfor låner vi lidt stemning og udstråling fra BILLED-BLADETs reportage fra den “forrygende Oscar-fest”, hvor “cremen af danske tv- og mediefolk alle havde takket ja til en fejende flot fest.”

“I ren Hollywood-stil med imponerende rober” gjorde 220 medie- og tv-folk deres entre til gallafesten på Hotel d’Angleterre. Og alle “tv-stjernerne var i topform”, skriver BILLED-BLADET, som da også bruger otte hele sider, en halv forside og nogle ekstra noter på Oscar-festen. Festen teases kækt på forsiden, reportagen begynder på side 4, hvorimod selve dækningen af TV-Oscar-overrækkelsen er forvist til side 124.
I BILLED-BLADETs detaljerede dækning af den forrygende fest får læserne naturligvis at vide, hvor journalisternes tøj er købt eller kreeret – men vi vil ikke på JOURNALISTEN også begynde at låne af denne grundige tøj-research. Historien om tøjets herkomst lader vi BILLED-BLADET bevare solo. Så stryg til frisøren og se, om hun har gemt BILLED-BLADET nr. 12, eller køb dit helt eget nummer – for mærkeligt nok har BILLED-BLADET faktisk et lille _restoplag tilbage af journalist-stjerne-nummeret.
Og midt i al kjole-sværmeriet må det da lige sådan lidt hengemt nævnes, hvem der egentlig fik Årets TV-Oscar og tilhørende 100.000 kr. Det gjorde Poul Martinsen og Anders Riis-Hansen for de fire _TV 2-programmer ‘Høje Historier’.

Qjole-Quiz

To af kjolerne på dette opslag har BILLED-BLADET nomineret til Årets Kjole i år 2000.

Og nu er det så, vi tester, om du er kjole-klog.

Hvilke to kjoler har BILLED-BLADET kastet sin kærlighed på?

Svaret finder du på side 39.

0 Kommentarer