For få år siden var der ikke mange, der anede, hvem Bjarne Corydon var. »Og når vi hørte om ham, kunne vi ikke udtale hans navn,« som ordstyrer Trine Sick rammende indleder på DEL13-konferencen.
Dansk Journalistforbund og Kommunikationsforum har samlet en sal fuld af kommunikatører på Østerbro. Finansminister Bjarne Corydon har sagt ja til at fortælle, hvordan han har kommunikeret sig til at være den mest troværdige minister i regeringen.
Har ingen kommunikationsstrategi
Og Corydon har et par lussinger med til k-folket. Han har slet ingen kommunikationsstrategi og mener, kommunikation handler alt for lidt om substans, afslører han. Alligevel bliver han om en halv time klappet og grinet ud.
»Jeg har fra starten forsøgt at gøre tingene på min egen måde. Selvfølgelig lyver jeg ivrigt, når det er det, der skal til,« indleder han smilende.
»Men jeg prøver faktisk at være mig selv i det, jeg gør.«
Når Corydon smiler, skal man sidde meget tæt på for at se det. Ministeren fra Esbjerg i Vestjylland taler lavt, men klart. Han er underspillet.
Hvad er så din kommunikationsstrategi?
»Jeg kan sige i fuld ærlighed, at der ikke findes et dokument hos os, hvor der står "kommunikationsstrategi". Den findes ikke, hverken på skrift eller i ord. Talepapirer og talelinjer bruger vi også kun, når jeg skal tale om noget, jeg ikke har forstand på, som IT. Vi taler om tingene, vi arbejder ikke skematisk med det,« siger Bjarne Corydon.
Jeg behøver ikke skematisere tingene
Han forklarer ganske ublu, at en af årsagerne måske er, at han faktisk har styr på sine ting. Det gør talepapirer og skemaer overflødige.
»Man kan være enig eller uenig med mig, men det er et faktum, at jeg har beskæftiget mig med det, jeg laver, i rigtig mange år. Jeg kan tallene og aktørerne, jeg føler mig hjemme. Det er en del af mit liv – ligesom andre mennesker har med et arbejde, de er vokset op i og præget af. Derfor behøver jeg ikke skematisere tingene, som andre måske gør. Det er en indlysende fordel,« siger han.
Desværre bliver substans undervurderet i kommunikation, mener ministeren.
Hvor meget klæder dine spindoktorer dig på? spørger Trine Sick.
»Det gør de ikke.«
Kan vi så ikke bare spare dem væk?
»Jamen, de fungerer i højere grad som partnere og ligemænd, end de er doktorer eller folk, der kreerer et stykke tøj. De har iagttagelser, for eksempel om hvordan stemningen er uden for dørene, og hvor kanterne er henne? Det har vi en ligeværdig samtale om. Nogle gange er de klogere end mig og ser ting, jeg ikke gør, for de har en anden baggrund.«
Corydon uddyber. Han er ikke ude på at afskaffe den branche, som salen er fuld af.
»Det er ikke sådan, at jeg ikke mener, kommunikationsbranchen er til nogen nytte. Jeg tror, det betyder en hel masse at arbejde med. Men det ændrer ikke ved, at en spontan oneliner, der kommer ud af munden på baggrund af, at du fornemmer situationen, er bedre end en forberedt oneliner.«
Fint med det ulækre
Den underspillede minister har fået mange tæsk i offentligheden. Corydon står tit for skud i medierne og bliver beskyldt for at være både kold og kynisk. Men de bank er en del af spillet, og det handler også om at tage noget for holdet, mener han.
»Som politiker er man sig selv nærmest, i og med at man gerne vil genvælges. Men man er også holdspiller. Der er nogle hjørner, som man skal dække af, og der er nogle tæsk, man skal tage for holdet, så nogle andre kan gøre noget andet. Det gælder i særdeleshed som finansminister, at der er mange høvl, man må tage. Så kan andre tage sig af det … mere labre.«
Ville du ønske, at du arbejdede lidt mere med det lækre?
»Nej, jeg har det fint med det ulækre,« lynsvarer han og smiler igen.
»Jeg har det fantastisk og ønsker mig ikke at arbejde med noget andet. Det er måske også en del af forklaringen på, at det går sådan nogenlunde.«
En fornøjelse at blive grillet af Clement
Nu viser Trine Sick et klip fra Clement Direkte. Clement Kjersgård går Corydon på klingen om, hvor realistiske prognoserne for vækst i virkeligheden er. Der bliver gået til makronerne. Replikkerne skifter hurtigt, og der er stort set ikke en sætning, der bliver færdig. Det er nærmest en duel.
»Hvis du nu satte dig ind i tingene …« angriber Corydon.
»Så nu er du meteorolog? Tegn for mig, hvordan går det med væksten,« siger Clement og rækker Corydon en tavle og en tusch.
»Jeg er en meget dårlig grafiker,« svarer Corydon snapt.
Klippet slutter. Trine Sick spørger:
Hvad synes du om sådan noget som det her?
»Jeg synes, det er en fornøjelse. Jeg kan godt lide det der.«
Fordi I er to haner, der har en kamp om, hvem der er bedst begavet?
»Ja, det tror jeg, man må bryde sammen og tilstå. Jeg tror, det er sådan med de programmer, at de færreste kan huske, hvad der egentlig blev sagt. Alle taler om, hvem der vandt. Jeg synes, det er sjovt, for det presser én til at finde det bedste frem i pæren,« siger Corydon og tager fingeren op til hovedet.
»Det kan jeg supergodt lide. Jeg synes så også, det er godt, at det ikke er alt journalistik, der er sådan. Men det er fint, at det findes.«
En ældre tyk mand svarer igen
Trine Sick viser et andet klip. Denne gang er det fra Debatten på DR2, og klippet er blevet berygtet – måske især på sociale medier. Bjarne Corydon står over for Johanne Schmidt-Nielsen. Corydon har ordet.
»Det er fint, at du lige træder et skridt tilbage og lader mig tale om det at være socialdemokrat,« siger han. Her smiler han ikke.
»Der er en grundlæggende forskel på os som socialdemokrater og jer som Enhedsliste, eller hvad det er, I kalder jer,« fortsætter han.
Da debatten blev sendt, fik Bjarne Corydon kritik i offentligheden for at være nedladende og unfair.
Er det i orden, det her? spørger Trine Sick nu.
»Ja, det er helt, helt okay. Man kan godt diskutere, hvor klogt det er. Det kan umiddelbart vurderes som uklogt af indlysende årsager. En ældre, tyk mand versus en ung, spinkel kvinde. Det er ikke klassisk rådgivning, at man taler sådan,« siger Corydon.
»Men jeg mener, at hvis man overhovedet kan vurdere det moralsk, så er det fuldstændig OK. Nogle partier og personer kan være i en situation, hvor det ikke er naturligt, at nogen skyder på dem. De kan nærmest komme igennem en hel karriere uden at få selv de mest indlysende, kritiske spørgsmål. Der er en moralsk rimelighed i, at det nogle gange skal være lige på. Det skal selvfølgelig være på en ordentlig måde, men der skal være lige vilkår.«
Men var det her på en ordentlig måde?
»Ja. Debatten mellem mig og hende handler om holdninger, men grundlæggende handler det også om integritet og moral. Hendes vej ind til mig er, at hun dybest set vil være dommer over, om jeg er en ordentlig socialdemokrat. Det kræver, at jeg er nødt til at gå ind samme sted: Hvad jeg skal mene, det skal jeg være dommer over, det skal du ikke. Der er jeg nødt til at tage fat i "hvem er du", "hvad kommer du fra" og "hvad står du selv for". Men det er selvfølgelig ingen nem øvelse.«
En chimpanse kan skrive den analyse!
Hvor er så dine udviklingspunkter?
»Så vidt jeg forstår, så bliver jeg vurderet som komplet utiltrækkende. Der kan jeg forstå på min kone, at det er rigtig godt. Før man bliver gift, er det jo omvendt.« Smilet er tilbage.
»Men jeg skal nok prøve at blive mere menneskelig.«
Når man ser på din forgænger, så kan man godt få en fornemmelse af, at der er en slags "bulldog-fællesskab" i dit ministerium. Er det rigtigt, at I er nødt til at være meget seriøse – og brutale?
»Svaret er ja, men der er nogle nuancer. Man skal passe på ikke at svælge i den rolle. Analysen af enhver finansminister skriver jo næsten sig selv, det kan enhver politisk kommentator skrive i søvne. Jeg sidder på pengene, og jeg banker folk på plads i partiet. Det kan en chimpanse jo skrive!«
»Men jeg skal passe på, at jeg ikke bliver macho på en karikeret måde. Nogle af de analyser siger jo noget rigtigt. Man bestemmer som finansminister i nogle centrale beslutningsprocesser. Jeg skal sige nej 9 ud af 10 gange. Jeg får altid de forhandlinger på mit bord, som ikke kan løses andre steder.«
Jeg er en nogenlunde skudsikker bil
Her til sidst får Corydon nogle spørgsmål, der lader til at have til formål at få ham til at vakle. Men ligesom med Clement virker det nærmest, som om han nyder det.
Man siger, at ministre skal være en slags mærkevare, man kan identificere sig med. Helt bogstaveligt, hvilken mærkevare er du?
Tre sekunders tænkepause.
»Mærkevare, det ved jeg ikke. Måske en nogenlunde skudsikker bil. Sådan lidt før det for alvor blev lækkert.«
Din frisure. Den er jo ikke typisk finansministeriel. Alting er kommunikation. Du kunne jo også have valgt den svenske model med hippie-hestehale eller en rocker-frisure. Hvad signalerer dit hår?
To sekunders tænkepause.
»Ikke noget. Jeg er utroligt glad for det her hår. Det er måske den eneste del af min krop, jeg er rigtigt tilfreds med. Jeg kan ikke døje langt hår. Til mænd!«
Publikum griner. Den spontane strateg har salen i sin hule hånd.
»Det her er jo ligesom at være på festival,« jubler en kvindelig deltager på vejen til kaffemaskinen i pausen.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Frederik Andreas Jørgensen
Jeg vil tro, at du er èn af mine kommunikations-kolleger i DJ.
Og som journalist vil jeg sige, at her kunne man godt nok klippe historien ned til en tredjedel. Det ville give den flere vitaminer.
Men ellers er jeg enig med dig i, at Andreas Marckmann Andreassen er en meget velskrivende journalist og, - efter min mening - en gevinst for DJs medier.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Fantastisk artikel - så velskrevet at man stort set er der selv. Den kombinerer det kritiske med det underfundige og intelligente. Det er godt håndværk.