”Corona er ikke et frikort til at bryde loven”

”Det er simpelthen ikke godt nok, at vi i et land som Danmark kan have et så vigtigt stykke lovgivning, som det er fuldstændigt omkostningsfrit for myndighederne at se stort på,” skriver Christian Lindhardt 

Når man i et land som Danmark, der bryster sig af at være åbent og demokratisk, har en lov om offentlighed i forvaltningen, der er så mangelfuld, som det er tilfældet, så er det mindste, man kan forlange, at myndighederne overholder den.

Men det gør de ikke.

Journalister, der på offentlighedens vegne søger om aktindsigt, må vente i måneder og nogle gange over et år for at få de aktindsigter, som de har lovkrav på at få. Og loven er ellers klar: ”En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.”

Helt galt står det til i Sundhedsministeriet og hos sundhedsmyndighederne, hvor Journalisten af flere omgange har beskrevet, hvordan sager om aktindsigt trækker ud i det uendelige. Det førte blandt andet i 2020 til kritik fra Folketingets ombudsmand, der kaldte sagsbehandlingstiderne på Sundhedsministeriets område for ”bekymrende”.

Derfor er det også helt på sin plads, at det er Sundhedsministeriet, der modtager Journalistens lukkethedspris i 2022. En jury bestående af garvede undersøgende journalister og undertegnede var ikke i tvivl om, at de lange sagsbehandlingstider i Sundhedsministeriet udgør et alvorligt demokratisk problem.

Selvfølgelig er der forståelse for, at myndighederne i første halvår af 2020 var på den anden ende og lå underdrejet, da en ny virus pludselig vendte op og ned på alt, hvad vi kender.

Men coronakrisen er ikke et frikort til i årevis at kunne udskyde offentlighedens berettigede krav på at kunne kontrollere magthaverne. Og slet ikke i en situation, hvor epidemien har ført til enorme indgreb i danskernes hverdag, har kostet samfundet og virksomheder milliarder af kroner og placeret en hidtil uset magt hos regeringen. Det er netop i sådan en situation, der er behov for, at grundlaget for de mange beslutninger kommer for dagens lys.

Lukkethedsprisen skal ikke ses som en kritik af den enkelte medarbejder i ministeriet eller hos sundhedsmyndighederne, som utvivlsomt har haft to voldsomme arbejdsår og gjort en gigantisk indsats for at få Danmark så helskindet igennem coronakrisen som muligt.

Men de politikere, som ignorerer at afsætte de nødvendige ressourcer, der skal til, for at der er åbenhed, og at demokratiet kan fungere, de må meget gerne føle sig truffet. Det er simpelthen bare ikke godt nok, at vi i et land som Danmark kan have et så vigtigt stykke lovgivning, som det er fuldstændigt omkostningsfrit for myndighederne at se stort på.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.