Sandsigerske eller manipulation? Det nye, landsdækkende magasin Konspiration modtager en sønderlemmende kritik fra Pierre Collignon, som til efteråret indleder et fellowship om fake news på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Frem til 2016 var han chefredaktør på Jyllands-Posten.
Konspiration er fortaler for en række konspirationsteorier, og i sidste uge sagde Josef Hanji, chefredaktør for Konspiration, sådan her til Journalisten:
”Vi prøver at genopfinde den gamle måde at lave journalistik på.”
Men magasinet har ikke meget med journalistik at gøre, mener Pierre Collignon. Journalisten har sendt ham et eksemplar af Konspiration, nr. 2, for at høre hans vurdering – som repræsentant for ”den gamle måde at lave journalistik på”.
Efter at have læst magasinet konstaterer han:
”Vi har at gøre med nogle mennesker, der hævder at stå for kritisk tænkning. At de kan afsløre, hvordan de etablerede medier lyver. De mener, at de har gennemskuet verdens sande sammenhæng.”
”De hijacker begrebet 'kritisk sans'. Men deres kritiske tænkning er uhyre selektiv,” siger han.
Journalisten fremlægger Pierres Collignons kritikpunkter for Josef Hanji mundtligt og via mail. I en mail skriver han sammenfattende, at Pierre Collignon er ”direkte misvisende og dermed medskaber af fake news”.
Skriv en kode, og få adgang til kilderne
To udgaver af Konspiration er indtil videre sendt på gaden. Og magasinet er aktuelt ude i 1.600-1.800 butikker, deriblandt 7-Eleven, Super Brugsen, Menu, Kvickly og Circle K. Det oplyser Nexis Media, der står bag magasinet.
I magasinet får man udredninger af komplekse historiske og globale sammenhænge – ofte med ganske få citater og kildeangivelser. Skribenterne foretager typisk ikke egne interviews med eksperter eller de personer, artiklerne handler om.
Hvis man vil se de kilder, artiklerne bygger på, skal man indtaste en kode på Konspiration.nu. Her får man adgang til kildelister. Men man kan ikke se, hvilke kilder der hører til hvilke påstande. Kilderne er fortrinsvist bøger, film, opslagsværker og artikler fra netaviser.
Er Det Udenrigspolitiske Selskab styret af amerikanerne?
Pierre Collignon hæfter sig ved en række opsigtsvækkende påstande uden dokumentation.
På side 54 kan man læse, at Det Udenrigspolitiske Selskab i Danmark er en del af den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations (CFR). Man kan også læse, at CFR er del af et netværk, der arbejder på en verdensomspændende konspiration, som skal føre frem til dannelsen af en ny, international regering.
”Nu har vi så en masse farlige individer, der truer nationalstaters suverænitet,” skriver skribenten i magasinet.
Pierre Collignon:
”Det Udenrigspolitiske Selskab er altså ikke en afdeling af Council on Foreign Relations. Og hvordan er det lige, at de forsøger at skabe en international enhedsregering? Det er fuldstændigt blottet for dokumentation.”
”Det er jo ekstremistisk politisk tænkning, som er uden hold i virkeligheden,” siger han.
Kan ikke huske, hvor han har det fra
Josef Hanji forklarer, at det er ham, der har skrevet, at Det Udenrigspolitiske Selskab er en del af CFR.
”Når jeg har kædet Det Udenrigspolitiske Selskab til CFR, så er det, fordi jeg selv har forsket i CFR,” siger han.
Men hvor har du det fra?
”Jeg kan ikke specifikt sige det. Det er flere år siden, jeg har kigget på det. Jeg har ikke en fotografisk hukommelse, men jeg har den bedste hukommelse blandt dem, jeg kender.”
Svindlede Bush ved valget i 2000?
Pierre Collignon hæfter sig også ved en billedtekst på side 34, hvor man kan læse, at ”valgsvindel førte Bush til sejren i år 2000”. Men heller ikke her er der nogen dokumentation.
Josef Hanji svarer på kritikken i en mail:
”Når jeg henviser til valgsvindel i år 2000, tænker jeg på det famøse valg, hvor Al Gore fik underkendt stemmer i Florida, som gjorde Bush til vinder af valget. En omtælling viste, at Al Gore skulle have vundet staten Florida, og dermed også præsidentvalget. Her er min dokumentation for den påstand.”
Linket henviser til en tekst i The Guardian i 2001 af Martin Kettle, lederskribent hos The Guardian. Martin Kettle henviser til undersøgelser, der indikerer, at daværende præsidentkandidat Al Gore – og ikke hans modkandidat George Bush – skulle have vundet valget.
Martin Kettle skriver om problemer med stemmeoptællingen i delstaten Florida. Men han skriver ikke noget om valgsvindel.
Svært at finde rundt i kilderne på nettet
Pierre Collignon er rystet.
”De slår sig op på, at de kan fortælle det, som de etablerede medier ikke kan fortælle: 'Her kommer sandheden!' Men når man gør det, så skal man kunne følge nogle regler. Man skal dokumentere, argumentere, kildehenvise og balancere forskellige oplysninger rationelt mod hinanden. Det sker ikke her,” siger han.
”Når de i den grad mener, at de er på den undersøgende side, så skal de mødes med de krav om dokumentation og bevisførelse, som gælder. Hvis man vil afsløre intellektuelt bedrageri, så må man også selv blive udsat for en intellektuel prøve,” mener han.
Pierre Collignon kritiserer også det, han kalder magasinets ”mystiske tricknummer med at skjule kilderne bag en kode på nettet”.
”Man kan ikke se, hvilke kilder der er brugt til at understøtte hvilke påstande. Det tjener kun til at forvirre,” mener han.
Fjernede kilderne, fordi det så grimt ud
Konfronteret med kritikken af de manglende kilder siger Josef Hanji:
”Jeg fjernede dem, fordi vi ikke kunne få det til at fungere rent grafisk. Jeg havde en artikel med 49 kilder, som jeg prøvede at sætte op. Men kilderne tog en hel side i bladet.”
Samtidig siger han:
”Der er masser af dokumentation for artiklerne. De ligger der på nettet, og folk kan gå ind og tjekke det. Og hvis du så ikke bliver tilfreds der, så er vi villige til at gå i dialog med folk på vores Facebook-side. Der kan du snakke direkte med chefredaktøren.”
Helt forkert oversættelse
Nogle steder i magasinet finder man dog klare kildeangivelser. Pierre Collignon hæfter sig ved, at magasinet på side 37 citerer den amerikanske tænketank ’Project for a New American Century’ for følgende:
”Hvis USA skal opnå at blive altdominerende i verden, og hvis det skal lykkes at overtale den amerikanske befolkning til at føre krige i Mellemøsten og Asien, vil det tage lang tid, medmindre der inden for USA's egne grænser sker en katastrofe som katalysator i lighed med angrebet på Pearl Harbor.”
Citatet skulle angiveligt komme fra en rapport af Project for a New American Century – med titlen 'Rebuilding America's Defences' – publiceret i 2000.
Men man kan ikke finde citatet i rapporten, pointerer Pierre Collignon.
Josef Hanji forklarer, at der er tale om en oversættelse af dette tekststykke:
”Further, the process of transformation, even if it brings revolutionary change, is likely to be a long one, absent some catastrophic and catalyzing event – like a new Pearl Harbor.”
Oversættelsen stemmer altså ikke overens med den oprindelige tekst.
Rapporten kan findes her.
På trods af dette skriver Josef Hanji i en mail til Journalisten:
”At Pierre ikke har kunnet finde citatet på side 51 (se vedhæftede billede som er et screenshot fra dit link), viser med al tydelighed, hvor overfladiske hans undersøgelser af bladet er – det står højt og tydeligt i rapporten, og at påstå det modsatte er FAKE NEWS! Jeg troede, hans opgave var at aflive fake news, ikke at skabe fake news!”
Tror ikke på officiel 9-11-forklaring
Konspiration forholder sig yderst kritisk til den officielle forklaring af, hvad der skete under terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Og Josef Hanji siger til Journalisten:
”Hvis du kan se, at der bliver brugt sprængstof i bygning 7 (det tredje højhus, der styrtede sammen i New York, red.), så begynder du måske at undre dig. Hvorfor har pressen ikke dækket det her ordentligt? Hver gang det her kommer i pressen, så skal man kaldes konspirationsteoretiker. Niels Harrit (kendt 9-11-skeptiker, red.) har undervist i over 40 år i kemi på Københavns Universitet, men han bliver udstillet som en tosse.”
Josef Hanji henviser til organisationen AE911Truth, hvor knap 3.000 arkitekter og ingeniører er samlet om det formål at få en ny undersøgelse af, hvad der skete 11. september 2001.
”Må man ikke spørge, om de, der tjener allerflest penge på våben, kunne finde på at producere krige, så de kan sælge våben?” spørger han.
Træt af konspirationsteori
Om den udbredte 9-11-skepsis siger Pierre Collignon:
”Man bliver helt træt. Men i det miljø bliver man jo ved med at afvise de mest naturlige videnskabelige forklaringer. Man vil se en sammensværgelse. Man vil se en eller anden hemmelig operation bag det, som ellers kan forklares naturligt,” siger han.
Josef Hanji svarer i en mail til Journalisten:
”Problemet er netop, at han er så træt, at han ikke ved, hvad han udtaler sig om.”
Langer ud efter de etablerede medier
Pierre Collignon hæfter sig også ved magasinets hårdhændede behandling af den etablerede presse. På side 40 i magasinet starter en historie om optakten til krigen i Irak. Om historien siger Pierre Collignon:
”Når man læser den historie, så er det ikke, fordi den er forkert fra ende til anden. Så langtfra. Det, der er mest forkert i den historie, er deres påstand om, at etablerede medier blindt har videregivet det falske grundlag bag krigen og har indoktrineret befolkningen til at tro, at krigene er humanitære. Det underlige er, at de hele tiden slår på de etablerede medier. Men stort set alt det, der er bragt frem i den forbindelse, er bragt frem af etablerede medier.”
Her er Josef Hanji for en gangs skyld enig:
”Der må jeg give ham ret. Mange af de kilder, der ligger til grund for artiklen, er fra danske medier. Der er rigtig mange dygtige journalister, der har gravet i det her. Men folk er ikke klar over, at fundamentet for Afghanistan-krigen er lige så mangelfuldt som fundamentet for Irak-krigen.”
13 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Morten Parbst
Når man ser og læser hvordan "sandhedsbevægelsen" (fra Harrit og nedefter) prøver at lukke munden på skeptikerne og tilsvine dem ved enhver lejlighed, så kan man jo godt komme i tvivl om hvem det er der prøver at kriminalisere mest.
Jer inside-job-troende er ihvertfald _suverænt_ den bevægelse jeg har oplevet der har været mest overfølsom overfor kritik. På den nu hedengangende Modkraft's debatforum blev enhver - med nok så vægtige antiimperialistiske og antikapitalistiske credentials - svinet til som "bush-tilhængere", "sheeple", "left-wing gate-keepers" og en uendelig strøm af andet pis, hvis man så meget som VOVEDE at stille spørgsmål til jeres teorier.
Jeg kan simpelthen ikke tage den slags selvsmagende frelst idioti seriøst.
Pernille Grumme er gentagende gange blevet gjort bekendt med Moussaoui sagen, hvor der i retten blev fremlagt dokumentation for, at de 19 kaprer handlede på vegne af og financieret af Al Qaeda netværket. Bin Laden var som bekendt leder af dette netværk og deri ligger hans skyld.
Pernille Grumme vil vel heller ikke påstå, at Hitler ikke bar skyld i holocaust, på trods af at der ikke foreligger dokumentation for at Hitler selv viste, eller gav ordre til holocausts udførelse?
Uhm, som bekendt blev der fremsat en hele stribe beviser i sagen mod Moussaoui, herunder beviser der gav hele pengeforbindelsen mellem AQ og kaprerne. Og som ledte til domfældelse over Moussaoui.
Jeg stiller da tit op til debat. Der er masser af fora på nettet hvor man kan diskutere emnerne, men med meget meget få undtagelser er der ingen af jer fra konspirationsland der har lyst til at deltage. Jeres egne fora er lukkede og Hanji med flere er altid desparate for at blokere for kritiske stemmer.
Harrit selv deltog på min blog på TV2 for år tilbage, men fik åbenbart kolde fødder eller fik at vide at det var fy-fy at diskutere med kritikere.
Hvad er det i er så bange for? Tør i deltage i åbne fora?
"...Man skal dokumentere, argumentere, kildehenvise og balancere forskellige oplysninger rationelt mod hinanden." Tak, så ber' vi om et lille bitte bevis på, at Osama bin Laden stod bag 9/11. Det har vi ikke fået. Jeg har endnu ikke mødt hr. Thomas Krogh vove at møde op til en debat. Men gør det, gerne sammen med hr. Collignon. Sig hvor og hvornår, så kan I møde alle os tosser live og en gang for alle afslutte debatten, når i smækker beviserne på bordet.
Fin og afslørende gennemgang og analyse af Collignon. Hvis man betvivler hans konklusioner kan man opsøge konspirationsteoretikerne og begynde at udfordre dem i fora og debatter. De vil typisk gøre alt hvad der står i deres magt for at undgå dialogen. Fordi de ved de bliver sat til vægs. Der er utallige eksempler.
Flere