»Jeg skal lytte igennem. På den måde minder coaching meget om journalistikkens værktøjer.«

44-årige Gitte Svanhol, er gået fra at være journalist på Politiken til selvstændig coach. Hun er blandt andet coach i DJ.

Hvad er coaching egentlig?
Det er et redskab til udvikling. Et samtaleredskab til nye muligheder. Som coach skal jeg ikke rådgive eller lege psykolog. Jeg skal stille knivskarpe spørgsmål, som kalder på refleksion, og så skal jeg lytte igennem. På den måde minder coaching meget om journalistikkens værktøjer.

Du havde et fast job, som mange vil give sin højre arm for. Hvorfor smutter du?
Ja, det er crazy. Der er økonomisk krise, og på mange måder synes jeg også, at jeg havde det ultimative job på Politiken. Men jeg er projektmager, og så kan jeg ganske enkelt godt lide at afprøve nyt. Jeg ville videre, inden jeg blev en gammel, fantasiløs gubbe, som sagde: "Det har vi skrevet før", når praktikanterne kommer med ideer. Det, jeg skal lave nu, er en kombination af mine uddannelser og evner. Jeg ser det som en slags forening.

Hvad har det betydet for din journalistik, at du også er pædagog?
Det var en gammel drøm at blive journalist. Jeg valgte nok pædagogstudiet i første omgang, fordi det var nemmere at komme ind. Erfaringen fra det fag har virkelig været en styrke for mit journalistiske arbejde som socialreporter. Det har givet mine historier tyngde, anderledes vinkler, og jeg har haft en troværdighed over for kilderne. Min pædagoguddannelse har også givet mig lettere adgang til visse miljøer for eksempel psykiatriske afdelinger.

Handler coaching også om selvrealisering for dig. Om at blive klogere på dig selv?
Nej. Jeg har kendt mig selv for godt og for længe til den slags. I det hele taget er det her ikke en omgang "hippie-happy følelses-ærtesuppe". Jeg har en udviklingsmæssig tilgang og ikke en følelsesmæssig tilgang. Coaching er handling. Der bliver ikke fokuseret så meget på hvorfor, men på hvad nu og hvordan.

På hvilke områder har journalister særligt brug for at blive coachet?
Journalister er konstant på. De fleste trives med et højt tempo, og der er en kronisk stress-light-tilstand hos mange. Skal man være så dedikeret i sit arbejdsliv, skal der være ro i hovedet og på hjemmefronten. Journalister er tit på arbejde i deres fritid, og derfor ser jeg også gerne et paradigmeskifte, hvor det er okay at blive coachet på mere private ting i sin arbejdstid. Og så tror jeg, mange redaktioner skal blive bedre til at arbejde sammen som et team – journalister skal blive bedre til at bruge hinanden, i stedet for at se sig selv som uafhængige stjernereportere. Der er så mange kompetencer på redaktionerne, der ikke bliver brugt.

CV: Uddannet pædagog i 1989. Uddannet journalist i 1995 med praktik på Politiken. Herefter ansat som socialreporter på Kristeligt Dagblad og senere Fagbladet Socialpædagogen. Blev ansat som journalist på Politiken i 2005 og har sideløbende taget to coachuddannelser. Tog orlov i 2010, har siden skrevet to bøger, en portrætbog og en bog om coaching af forældre.