Det politiske prestige-magasin, Ræson, udkommer nu også som elektronisk ugemagasin. Dog i "old school" PDF-format. Tanken er at være langt mere aktuel, siger Clement Kjersgaard til Journalisten.dk. Se første nummer her.
Efter et par år på gaden får det glittede og dyrt trykte halvårsmagasin, Ræson, en elektronisk søster. Fra og med i dag kan man læse aktuelle analyser og artikler om aktuelle samfundsspørgsmål og politiske temaer i Ræson på nettet.
»Tanken med ugemagasinet er, at det skal være et sted, hvor avislæserne mødes. Og hvor de får de skarpeste og grundigste historier om aktuelle emner,« siger Clement Kjersgaard til Journalisten.dk
I det første nummer, som du kan læse her i PDF-format, skriver Mads Mariegaard blandt andet om det nye Japan efter valget i søndags, og Johannes Andersen analyserer S-SF's regeringsdrømme. Desuden har Jakob Damsholt og Oliver Sellner Vonsild set på Georgiens mediesejr over Rusland, og endelig gøres der status på Obamas revolution. I alt otte analyser og artikler.
»Mens den trykte udgave af Ræson er det helt store udstyrsstykke med dyrt papir, kæmpe format og den helt store systematiske gennemgang af samfundsudviklingen, hvor vi ser et halvt år frem og et halvt år tilbage, bliver ugemagasinet vinklet på det aktuelle.«
Tanken er, at den elektroniske udgave af Ræson skal udkomme alene i den såkaldte "politiske højsæson", som Clement Kjersgaard udtrykker det. Det vil sige 12 uger i efteråret og sandsynligvis også 12 gange til foråret.
»Vi startede i sin tid jo på nettet, hvor vi kørte Ræson i fem år. Nu kommer der så to store trykte numre om året. Og midt imellem kommer netmagasinet så til at ligge. Det er bare et andet bud på en balance mellem net og magasin,« siger Kjersgaard, der har overvejet, om det trykte magasin burde udkommet mere end to gange årligt. Men foreløbig har han besluttet at holde fast i den halvårlige frekvens.
»Vi laver også bøger. Den 1. oktober udkommer "Velkommen til opbruddet", som samler artikler, der har været trykt i de seneste år.«
Foreløbig har Ræson omkring 4.000 unikke brugere om måneden på nettet, mens magasinet udkommer i cirka 2.000 eksemplarer. Med den langt hyppigere frekvens på nettet håber Clement Kjersgaard på at kunne mangedoble antallet af læsere på nettet.
»Jeg vil være skuffet, hvis vi ikke ser en firedobling før jul, så brugertallet på nettet samlet når op på 16.000,« siger han.
Indholdet i det trykte magasin bliver dog som udgangspunkt ikke tilgængeligt på nettet. Man skal altså stadig abonnere på bladet, hvis man vil have den fulde pakke.
»Man kan godt forestille sig, at der er en lille smule delestof, men i udgangspunktet er det to forskellige ting. Og det forstår folk jo godt.«
Clement Kjersgaard håber i øvrigt på, at flere journalister vil finde det interessant at skrive for Ræson.
»Vi vil sindssygt gerne have artikler fra journalister. Vi elsker eksperter, men for fanden altså, jeg ville gerne have, at alle de der freelance-journalister begyndte at skrive til os. Sådan skal det simpelthen være. Ræson skal være det sted, man går hen, når man har en god samfundsartikel eller politisk artikel.«
Han håber dermed, at Ræson både når langt ud i det akademiske miljø og i mediebranchen.
»Ræson skal være rettet imod både det akademiske avancerede halløj og så resten af medieverdenen,« siger Kjersgaard til Journalisten.dk.
Ræson udkommer fremover hver onsdag på nettet klokken 9 om morgenen. Magasinet satser på at være annoncefinansieret og er derfor gratis.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@ Anders Clausen
Jeg forstår ikke din harme ift journalistikken; det som læsning af artiklerne kan inspirere til ift artikler.
Når jeg f.eks. læser den første sag om Obama, der kæmper med en sundhedsordning, så kan jeg da sagtens se en masse journalistiske relevante vinkler, som f.eks.:
Hvad består ordningerne egentligt af i dag? Hvem og hvor mange har de forskellige ordninger? Hvor dyre er de? Og hvad er problemet man søger at løse? (jeg troede f.eks. problemet var at alle de etniske ikke havde en forsikring, men det er måske ikke korrekt, når så mange har en forsikring - eller er det en med dårlig dækning, der er problemet?)
Ift den hjemlige situation er der da også en del, der kan kigges på - hvor vi har et godt offentligt tilbud, der nu udfordres af en privat sektor. Politisk er der mange der har vældigt meget at sige for/imod, men argumenternes kvalitet kan sagtens efterprøves og graves i, fordi holdningerne og skræmmebillederne er i overtal, mens der ikke er den store opmærksomhed på fakta.
Summasummarum - det er da super med lidt inspiration..
»Vi vil sindssygt gerne have artikler fra journalister. Vi elsker eksperter, men for fanden altså, jeg ville gerne have, at alle de der freelance-journalister, begyndte at skrive til os. Sådan skal det simpelthen være. Ræson skal være det sted man går hen, når man har en god samfundsartikel eller politisk artikel.«
Så er det godt nok trist med det første eksemplar. Det er jo primært studerende der skriver nogle mildest talt tamme "analyser" og så et par forvirrede læserbreve der selv i Politiken vil befinde sig i den skingre ende. Det er ikke synderligt nyskabende eller bidrager med noget nyt til debatten.
Det er blot endnu et lufthul til gruppen af mindre succesfulde skribenter som ikke kan få mast sig ind hos de store aviser. Så kan man jo skrive til Clement, og få lidt opmærksomhed den vej igennem, og selv føle sig som en intellektuel samfundsdebattør.
Hvis ikke I magter at finde folk til at skrive om emner som de har en særlig indsigt i, så er I blot en ligegyldig pamflet hvor mange af de akamikere der er skuffede over deres karriere, kan få lidt afløb ved at forgive at skrive dybsindige artikler/læserbreve. Det er jo værdiløst. Hvorfor optrykker i ikke blog en stribe indlæg fra danske blogs, hvis det er ambitionsniveauet ??
"Opions are like assholes. Everybody got one" - og nu har Raeson så besluttet at give dem lidt glamour over sig via Clements ansigt.
For det var jo lige det vi manglende. Journalister, statskundskabsstuderende, medievidenskabs-arbejdsløse og lignende. Lad os dog høre deres analyser. Please, må vi ikke nok.