Clement Kjersgaard er kendt som den flabede og uforudsigelige DR2-vært, der stiller alle de spørgsmål, ingen andre journalister stiller. Berlingske Nyhedsmagasin udnævner ham nu til en af den danske medieverdens fremmeste brands.
Han har for store læber til at lave fjernsyn, sidder alt for tæt på sine interviewofre, men han har på rekordtid skabt et unikt brand hos DR2's kulturkræsne publikum.
Sådan lyder det blandt andet i et større portræt af den 33-årige Clement Kjersgaard i det nye nummer Berlingske Nyhedsmagasin, hvor det blandt andet kommer frem, at han allerede som 11-årig lavede lokalradio i Århus.
I artiklen afslører han videre, at han for et par år siden var tæt på helt at opgive en karriere i den danske tv-branche.
Samtidig gør han det klart, at de danske licensbetalere med Clement Kjersgaard ved roret altid får valuta for pengene:
"Jeg er velforberedt og nærværende. Og jeg bestræber mig på at være frygtløs. Jo mere jeg er til stede, jo mere er mine gæster til stede. Der er mange tv-programmer, hvor man leger fjernsyn. Studieværter leger, at de er studieværter, og politikere leger, at de er politikere. Det gør jeg meget for at undgå,” siger han til Berlingske Nyhedsmagasin og forklarer, at han ikke mener, at vi får særligt meget for vores licens- og abonnementskroner, når det handler om originalitet og fornyelse i medieverdenen.
Læs her interviewet og portrættet her.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg ser gerne Clement Kjersgaards " Duellen" eller hvad det nu hedder.
Ofte politikere fra højrefløj og venstrefløj diskuterer.
Fint.
Men,men alt det "klapperi" fra folk,der er med i baggrunden duer ikke !
Virker irriterende,virker som bestilt arbejde.
Ligegyldigt hvad. Intet publikum eller bed dem forholde sig i ro. mvh,J.L.T.,sjællandsgd.59B,2200 N