Clement K: Nedsmeltning i medierne

 December har ifølge Clement Behrendt Kjersgaard budt på fire bemærkelsesværdige begivenheder, som har konsekvenser for mediebranchen.

Mediebranchen er blevet yderligere svækket i december. I en kronik i Politiken skriver Clement Behrendt Kjersgaard, at fire begivenheder giver nedsmeltning i mediebranchen. Det drejer sig om:

1) At medieselskabet Tribune, som ejer Los Angeles Times og Chicago Tribune.  erklærede sig konkurs 9. december.

»Avischefer Jorden rundt kan simpelthen ikke se, at mediebranchen skulle have passeret ét punkt, hvor deres blade med ét slag blev irrelevante,« skriver Clement Kjersgaard, som mener, at dagbladene, som vi kender dem i dag, er under afvikling.

»Udviklingen vil med tiden besvare det dilemma, som avischeferne afskyr: De vil ikke vælge, om de skal være smalle eller brede, kloge eller dumme, og fastholder derfor en stædig strategi om at fyre i alle retninger på én gang. Problemet er naturligvis, at det slet ikke er en strategi; det er fraværet af at have én,« skriver Clement Kjersgaard.

2) At JP/Politiken den 3. december offentliggjorde, at Politiken.dk fremover linker til historier fra Epn.dk.

I kronikken skriver Clement Kjersgaard:

»Det er fristende at spørge, i hvilken rækkefølge de nævnte mediekoncerner vil æde hinanden.« Ved at indgå en sådan aftale, mener han, at de afskriver deres egen identitet og funktion.

3) At det 8. december kom frem, at NBC lancerer et nyt fem gange om ugen-talkshow, som erstatter fem dramaserier, som Kjærsgaard kalder for hundedyre.

»Nu dropper NBC så efter et halvt århundrede troen på, at en 'rigtig' tv-station kan og skal samle et stort publikum hver time, hver aften i ugen,« skriver Clement Kjersgaard. Ved at satse på nyheder sent på aftenen begynder NBC ifølge Kjersgaard at ligne kabelstationerne som f.eks. CNN.

4) Bagger-ugen, som begyndte 1. december.
Stein Bagger havde sikkert også ryddet forsiderne for tyve år siden, men Clement Kjersgaard mener, at nyhedsdækningen i 2008 har ændret sig markant i forhold til tidligere.
»I 2008 udmærker dækningen sig med en hast og nyt omfang (…) Nyhedsstømmen er total, både geografisk og kronologisk. Den forløber synkront med læsernes eget liv – så hende, der skriver nyheden, i bedste fald er ti minutter foran ham, der læser den,« skriver Clement Kjersgaard.

Ifølge ham er konklusionen er klar: »Ikke én af de store danske medievirksomheder kunne overleve, hvis man startede den i morgen.«

Læs hele kronikken her, hvor Clement Kjersgaard også giver dagbladene fire anbefalinger.

4 Kommentarer

Erik Svarre
22. DECEMBER 2008
Re: Clement K: Nedsmeltning i medierne
Clement Kjersgaard mangler en 5. begivenhed i rækken:

JP/Politiken/Berlingskes beslutning om at nedlægge det fælles trykkeri i Avedøre.

Han skal dog være undskyldt, da han sikkert slet ikke ved, hvad et trykkeri er.

Denne 5. begivenhed svarer til, da de store nationer afskaffede deres slagkrydsere til at kontrollere verdenshavene.

Trykmaskinen har altid været en helt afgørende del af en avisvirksomheds konkurrencekraft, som aviserne investerede betydelige beløb i for at kunne trykke flere sider, med flere farver og i større fart. Dermed fik læserne en bedre avis hurtigere, samtidig med at deadlines for redaktion og annonceafdeling blev senere, så de sidste nyheder og annoncer kunne nå at komme med til glæde for abonnenter og kunder.

Dette konkurrenceparameter bliver nu helt overladt til samarbejdspartnere at bestyre, når JP/Politiken og Berlingske nedlægger trykkeriet i Avedøre. Den  interne faglige ekspertise på det tryktekniske område i bladhusene bliver formentlig samtidig nedproriteret og kan risikere at forsvinde helt ud af bladhusene – med fare for store skader på den daglige avisfremstilling både i forhold til redaktion og kunder.

Jeg ønsker selvfølgelig de to bladhuse alt mulig held og lykke med den nye »forretningsmodel«, som efter min opfattelse er lige så skelsættende som de fire begivenheder, som Clement Kjersgaard nævner.

Anders Krab-Johansen
22. DECEMBER 2008
Re: Clement K: Nedsmeltning i medierne
Kjersgaards nedsmeltning
Studievært Clement Behrendt Kjersgaards skriver i en kronik i Politiken fredag, at Jyllands-Posten og Politiken er i gang med en "redaktionel fusion". Intet kunne være mere forkert.
Den lille nyhed, som Kjersgaard bygger sin antagelse på, er, at Jyllands-Postens erhvervssite epn.dk har fået en reklame på politiken.dk. Tanken er den enkle, at når læserne har læst Politikens nyheder om økonomi, erhverv og privatøkonomi, kan de lade sig friste af epn.dk. Så bliver de trods alt i koncernen på Rådhuspladsen frem for at de smutter til borsen.dk eller business.dk.
Tanken er ikke ny. Så længe jeg kan huske har Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, husets forlag og andre i huset gensidigt reklameret hos hinanden.
At det skulle betyde, at Jyllands-Posten og Politiken skal dele korrespondenter eller andet indhold af den grund er nonsens. Huset filosofi er, at hvert produkt har sit eget redaktionelle indhold.
Anders Krab-Johansen, nyhedschef, Politiken