Afløseren for Marianne Gram er nu fundet. 49-årige Claus Johansen, der tidligere har været redaktionschef på Jyllands-Posten, bliver ny ansvarshavende chefredaktør på 24timer fra 1. januar.
Claus Johansen er uddannet fra DJH i 1986 og har desuden været redaktør på Politiken, Ritzaus Bureau og Polfoto.
Siden lanceringen af 24timer har han siddet med i avisens redaktionsledelse, hvor han var med til at udvikle konceptet for avisen.
"Claus Johansen var det oplagte valg og en naturlig afløser, da Marianne Gram ønskede at vende tilbage til Politiken," udtaler adm. direktør på metroXpress Søren Riis i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at Claus Johansen de seneste par måneder har bevist, at han er lederen, "der ud over at være den redaktionelle ansvarlige for 24timer også bliver en vigtig del af det ledelsesteam, der skal sikre såvel læsermæssig som økonomisk succes for MetroXpress A/S".
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.