search

Citatret eller vrang

Carolines Citatkøkken er på kogepunktet. Konstant er der sat citatstof over til offentlig formidling, så det efterhånden tangerer et folkekøkken.

Carolines Citatkøkken er på kogepunktet. Konstant er der sat citatstof over til offentlig formidling, så det efterhånden tangerer et folkekøkken. Når hun åbner munden til det ene medie, kan man inden for få minutter læse hendes halvanden sætning i versioneret udgave hele online-vejen rundt. Og det er så langtfra med Ritzaus Bureau som udgangspunkt.

Den danske tennishimmelstormer Caroline Wozniacki har i lang tid kørt en tilgængelig pressepolitik. Mange har adgang til hendes mobilnummer, og hun er flittig til at svare i den anden ende, om det så er i Paris, Perth eller Pennsylvania. Men hun graduerer og sorterer utvivlsomt også i opkaldene. Har ikke lige stor fortrolighed med alle, giver en luns til en journalist, hun respekterer eller er tættere på end andre, fordi hun har en forventning om, at hendes citat eller en lille soloting bliver behandlet derefter.

Jeg har på den seneste noteret Caroline-historier eller versioner bygget over citatrettens læst, der i vinkling, indhold og citater er nærmest identiske og længere end ophavshistorien. Er det god skik og brug, eller er det efterhånden mere vrang end ret?

At hun så har bevæget op i 25.000 kroners klassen for magasin-interview, er en anden sag. Fordi det er tidkrævende, fotosession og her skal jeg da vist tænke mig om, synes parolen. Mens onlinejournalistikken tangerer enhver teenageudøvers fritidspraksis. Det rager ikke vidt, og om ikke andet kan man altid give et citat halvt i blinde på sms, mens snakken går med veninden i players lounge.

Mon ikke dominoeffektens forbehold også snart lægger en dæmper på Caroline Wozniackis offentlige ordforråd?

Kan godt være, DR Nyheders divisionschef Ulrik Haagerup kan klare sig uden Ritzau, men han har også system- og vagtsat journalistisk personale fra morgenstunden til at skrælle hele mediemarkedet for, hvad der ellers måtte være værd at citere. Og sågar få det til at tage sig ud som nyhedsproduktion fra egen public service-hånd. Kan han klare sig uden EB, JP, BT, Politiken og Berlingske – hvis han morgen efter morgen skal sutte den op fra slap, som man siger ved hardcore nyhedsdesken.

Naturligvis blot et eksempel, for vi lever og agerer alle i fødekæden af onlinenyheder. Og alle stjæler med arme og ben. Spørgsmålet er bare, om den velkendte og i allerhøjeste grad anvendelige udgave af citatretten har brug for tilføjelse i onlineøjemed med et krav om eventuelt eksternt link.

Den elektroniske rulle fra Ritzaus Bureau udgør efterhånden blot en flig af citatpotentialet i www-branchen. En ikke onlineversioneret Ritzau-nyhed kan i bund og grund sammenlignes med en historie fra Eb.dk, Sporten.dk eller Spn.dk. For arbejdsgangen er ikke stort anderledes: Copy paste og så lige et anslag med et par personlige stavefejl og ditto udgang og home free.

Jeg kunne registrere markant myldretid i trafikken på min egen www.sportsblokken.dk , når jeg fik et direkte citat på en historie. Altså med et eksternt link. Man reagerer ikke på et kort Eb.dk eller Sporten.dk, registrerer og konstaterer det blot som en kilde i RB-klassen. Og er det i ophavsrettens ånd, at man med et solocitat eller en god historie, fem minutter efter man har trykket på send, er redaktionel allemandseje?

Eller bør man i en revideret udlægning af citatretten i onlineforstand kunne kræve et eksternt link som mindste mål, så man som udspringets medie dog får trafikkens anerkendelse for arbejdsindsatsen…

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen