Dagbladet Information har citeret døde kilder og citeret kilder, der nægter at have udtalt sig til avisen. Ledelsen blev advaret af avisens egne journalister. Ekspert mener, at Information bør kulegrave alle artikler, skrevet af korrespondenten bag snyderiet. Avisens ledelse afviser.Fra februar til maj 2009 har Information flere gange i deres udlandsdækning citeret kilder, de aldrig har snakket med. I to tilfælde er der tale om kilder, der var døde, da avisen angiveligt interviewede dem. I flere andre tilfælde afviser kilderne, at de har talt Information.
Det viser en stikprøve, som Journalisten har lavet i den udgave, der udkommer i dag. Omfanget af Informations journalistiske fup kan dog være større, da Journalisten kun har gennemgået seks artikler med udenlandske kilder.
Artiklerne er skrevet af Mads Qvortrup, der var Informations England-korrespondent indtil maj 2009 og i dag fungerer som kommentator på TV2 News.
»Jeg har lavet en række fejl. Det beklager jeg, og det tager jeg på min kappe. Jeg er ikke uddannet journalist, men akademiker, og jeg fandt ud af i den periode, at den skrevne journalistik ikke var min stærke side, og jeg tog konsekvensen og sagde mit job op på Information,« fortæller han i dag til Journalisten.
Mads Qvortrup har tidligere modtaget hård kritik som sit arbejde som forsker. I 2001 måtte den danske Magtudredning trække hans forskningsbidrag tilbage. Det skete fordi han selv sad i bestyrelsen for et spindoktorfirma, som han samtidig foregav at undersøge i en rapport. Mads Qvortrup erkendte efterfølgende i bladet "Forskning" at "det givetsvis er uetisk".
Mark Ørsten, lektor i journalistik på RUC, ser kun en løsning for Information – der skal i fuld åbenhed ryddes helt op i Mads Qvortrups journalistik:
»Avisen skal reagere proaktivt for at komme ud af krisen. Artiklerne skal gennemgås og læserne orienteres om hele omfanget af snyderiet hurtigt.«
Men selv om hverken avisen eller læserne kender omfanget af Mads Qvortrups citat-bedrag, mener nuværende chefredaktør, Christian Jensen, ikke, at fejl begået af en tidligere medarbejder er relevante i dag.
»Der er tale om en for længst afsluttet personalesag. Den blev håndteret af ledelsen dengang. Det er en sag fra fortiden. Den blev håndteret i fortiden og har ingen relevans for nutiden,« siger Christian Jensen, der ikke var chefredaktør da Qvortrup skrev for avisen.
Langt hovedparten af artiklerne er aldrig blevet rettet i Information og Mark Ørsten mener, at udtalelsen viser Informations mangel på kultur for at erkende egne fejl.
»Det er forkert af Information at tale det her ned. Hvis avisen skal redde sin troværdighed, skal journalistikken undersøges og fejlene slås op i stort format,« siger Mark Ørsten.
I februar 2009 bringer Information en historie af Mads Qvortrup om britisk flerkoneri. Her bliver Colin Cramphorn fra den britiske politimesterforening interviewet. Information præsenterer interviewet, som om avisen netop selv har talt med kilden: "(…)siger Colin Cramphorn."
Men Colin Cramphorn – der var politimester i West Yorkshire – døde som 50-årig af prostatakræft i november 2006, næsten to et halvt år før Information interviewede ham.
Mads Qvortrup erkender, at han aldrig har talt med Colin Cramphorn. Han fortæller, at han ringede til politimesterforeningen, men ikke kunne træffe ham.
»Da de fortalte, at han ikke var til at træffe, satte jeg et citat sammen fra nogle af de ting, de tidligere havde ment, og ringede og spurgte, om jeg måtte citere ham for det. Det fik jeg lov til. Det var en fejl, og det undskylder jeg,« forklarer Mads Qvortrup.
I stedet for at fortælle læserne, at avisen fejlagtigt har foregivet at interviewe Colin Cramphorn på et tidspunkt, hvor han for længst var død, nøjes Information i maj 2009 med at bringe en lille note og forklare, at avisen har bragt et citat fra en afdød mand – fordi:
"Citaterne stammede fra en ældre artikel om emnet fra et engelsk medie."
International redaktør på Information Lotte Folke Kaarsholm var redaktør for Mads Qvortrup. Hun mener, rettelsen var dækkende:
»Det fremgik af rettelsen, at vi havde givet det indtryk, at den afdøde politimand havde sagt de ting til os, og det havde han ikke,« siger Lotte Folke Kaarsholm.
Mark Ørsten:
»Argumentationen viser, at Information ikke har lært noget.«
Information er blevet advaret om at noget kunne være galt i Mads Qvortrups dækning. Omkring årsskiftet 2008/2009 får USA-korrespondent Martin Burcharth mistanke til kollegaens arbejde:
»Han var meget produktiv, samtidig med at han formåede at komme meget rundt omkring og få interviews med nogle store personligheder. Som korrespondent kunne jeg se, at det ikke kunne være muligt,« siger Martin Burcharth.
Han falder i februar 2009 over en artikel, som han mener er plagieret fra et engelsk medie. Martin Burcharth sender en mail til chefredaktionen, men, forklarer han, hører aldrig fra cheferne.
Det er først, da Martin Burcharth i maj 2009 opdager, at Colin Cramphorn, som avisen har citeret, har været død i lang tid, at chefredaktør Palle Weis kalder Martin Burcharth til møde. Kort efter bliver rettelsen bragt, og Mads Qvortrup stopper med at skrive artikler for Information.
Journalisten har også undersøgt den korte periode, hvor Martin Burcharth forsøger at råbe Informations ledelse op – artikler fra perioden februar til maj år 2009.
I en artikel om sange, der er populære til begravelser i England, citerer Mads Qvortrup bedemanden Fred W. Paine, der ifølge avisen tilmed leverer sit citat med "et skælmsk smil". Mads Qvortrup har altså siddet over for kilden.
Der findes en kæde af bedemandsforretninger, der hedder Frederick W. Paine. Men da Journalisten ringer op til en af forretningerne, fortæller en medarbejder, at Frederick W. Paine, der lagde navn til forretningerne, er død for længst, og at der ikke længere findes en mand med det navn.
Mads Qvortrup forklarer, at han har brugt et forkert navn på kilden, men han ved ikke, hvad den rigtige kilde hedder.
I to forskellige artikler udtaler John Graham, direktør i tænketanken The Police Foundation, sig i Information om henholdsvis politiets indsats mod terror og politiets indsats under et G20-topmøde i London.
Men John Graham skriver til Journalisten:
»I can confirm that I did not say any of these things to Mads Qvortrup.«
Mads Qvortrup svarer Journalisten:
»Det må være på hans kappe. Vi var til et middagsselskab, hvor vi kom rundt om nogle emner. Det er muligt at han ikke har følt at det var til citat. Jeg har snakket med ham om de her ting, men måske under muntre forhold.«
Tre andre kilder fortæller, at de ikke kan huske at være blevet interviewet af Mads Qvortrup. Mads Qvortrup afviser enten ovenstående kritik eller har ikke erindring om hvem han talte med.
Informations nuværende chefredaktør, Christian Jensen, mener ikke, at Information har brug for at være mere åben og gennemgå alle Mads Qvortrups artikler.
Synes du, at Information lever op til den transparens, som I selv kræver af andre?
»Jeg udtaler mig kun om i dag, og her lever vi op til den hver eneste dag.«
På New York Times satte man flere journalister til at sidde og gennemgå tidligere artikler og offentliggjorde resultatet, da man fandt uregelmæssigheder hos en journalist.
»Jeg synes ikke, der er nogen sammenhæng mellem de to. Denne sag hører fortiden til. Den er lukket, og den har ikke noget at gøre med den journalistiske praksis på Information i dag, og det er det, jeg er ansvarlig for.«
Den internationale redaktør på Information, som sad med sagen dengang, er også ansvarlig i dag. Så det har vel en eller anden form for relevans. Mange af Informations læsere ville sikkert også synes, at det var interessant, at der var uregelmæssigheder i de artikler, de læste for et par år siden?
»Hvis det er sådan, at du kan påpege, at der har været fejl i Information, skal jeg være den første til at beklage det, men det er en to år gammel sag, som den daværende ledelse har håndteret. Den er lukket.«
Hvad ville du sige til, at en minister sagde det samme: Denne her sag er to år gammel, og den lukkede vi dengang?
»Der er blevet gjort opmærksom på, at en sag eksisterede. Der er blevet bragt en rettelse i Information, hvor man har gjort opmærksom på den tilsyneladende fejlagtige oplysning. Så den transparens, du taler om, blev praktiseret for to år siden. Hvis du så fremlægger nye oplysninger om, at Mads Qvortrup har citeret kilder på en måde, som han i dag fortryder, så kan jeg kun tage afstand fra det på det skarpeste. Det siger jeg som en generel ting. Det eneste, vi journalister har som arbejdsredskab og legitimitet, er vores troværdighed.«
Efter afslutningen af Journalistens artikel, er Information selv begyndt at finde flere fejl. Avisen fortæller læserne, at den ikke ved, hvem den citerede bedemand er. Ligesom avisen i tre eksempler erkender, at den har citeret andre mediers interview, uden at oplyse kilden.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Erik,
det har givetvist været rædselsfuldt og dybt frustrerende at blive gjort til ufrivillig deltager i andres magtkampe.
Jeg får ikke indtryk af, at intentionen var at gøre dig til skydeskive. Ved læsning af den artikel du henviser til, kunne en større præcision have være ønskeligt så misforståelser kunne være blevet undgået, men umiddelbart synes jeg du har en ringe sag hvad angår din påstand om at den omtalte artikel var urimelig.
Trods alt, synes jeg du skal finde glæde ved, at artiklen er positiv overfor dit virke som kritisk skribent. Som der står i artiklen:<cite>Så vi bekræfter gerne, at det er væsentligt også at belyse medløberiets faldne folk og tabernes vej ned i møget. Vi anerkender også, at Erik Haaest har fremlagt materiale som først senere er dukket op i den seriøse forskning af besættelsestidens historie.</cite>
Ligeledes kan du glæde dig over - triumfere om du vil - at journalisterne tog ganske fejl på et væsentligt område. Du bliver i artiklen iscenesat som én af de blå/brune lejesvende, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen gerne ville have promoveret som følge af den politisk dikterede udskiftning af smagsdommere. Samme Anders Fogh Rasmussen svigtede som bekendt senere de værdier du står for - retten til at være kritisk, og undersøge politisk inopportune og tabubelagte emner, da han fremturede med en yderst problematisk og ahistorisk udlægning om forholdene i Danmark under Anden Verdenskrig.
Kan man tolke det på anden vis, end at du netop ikke var andres nyttige idiot, på vegne af en politiseret dagsorden? At din intention om at være kritisk, at beskæftige dig med de der led nederlag og ikke at lade sig styre af opportunisme, viste sig at være sandfærdig?
Historieskrivning er selvfølgelig altid nogens eventyrfortælling om fortiden. Ikke alle har erkendt det, selv om det burde være ganske elementært. Endnu færre har vilje og mod til at beskæftige sig med emner uagtet parnassets vedtagne sandheder. Du er en af de der har. Det er jeg ret sikker på, at lødige og ærlige personer vil vedgå - inklusive de du opfatter som modstandere.
Mvh
@Erik Haeest
Uanset hvad du måtte mene om Informations metoder, er det ganske enkelt usmageligt at skrive "den nu heldigvis afdøde" om en journalist!
@Erik Haeest
Er denne artikel et falsum?
http://www.information.dk/143074Kære Peter,
naturligvis er jeg leveringsdygtig i en henvisning. Dog ikke uden at gøre mig skyldig i forbrydelsen - at deltage i vandrehistoriers udbredelse ;-)
Det drejer sig om en undersøgelse fra Cardiff University, som der henvises til i bogen "Flat Earth News: An Award-winning Reporter Exposes Falsehood, Distortion and Propaganda in the Global Media" fra 2008, skrevet af Nick Davies. Ingen af delene har jeg læst.
Kilden til at jeg har hørt om disse tekster, skyldes en tale holdt ved Journalistforbundets kongres, den 15. november sidste år, hvor der eksplicit blev henvist til disse oplysninger. En tale der bl.a. handlede om citatfusk, pressetik og lignende emner. Måske nogle der deltog på kongressen erindrer talen?
Da jeg ikke er journalist, og således ikke deltog i jeres kollegiale sammenkomst, har jeg blot læst en gengivelse af talens indhold på skrift. En skriftlig bearbejdning, snarere end en ordret gengivelse. For fuldstændigheden skyld giver jeg gerne kilden på den tekst jeg er bekendt med: <a>http://www.information.dk/254127</a>.
Mvh
@Heinrich R. Jørgensen: Kan du henvise til den undersøgelse, eller gør du det samme som du beskylder journalister for? Altså viderekolportere en vandrehistorie eller på anden vis uvederhæftigt udsagn?
Flere