30.000 kroner. Det må Tryg-Baltica betale i erstatning og sagsomkostninger efter at have brugt udrevne avisartikler som illustration i personaleblad.

Se godt på collagen med avisartikler. Den prydede forsiden af forsikringsselskabet Tryg-Balticas personaleblad i efteråret 1996. Domstolene har afgjort, at kun én af artiklerne er citeret lovligt. Mens læserne forsøger at gætte hvilken, giver JOURNALISTEN ordet til en af mændene bag »forbrydelsen«.
»Jeg er lidt harm. Jeg synes efter bedste overbevisning ikke, at vi har gjort noget forkert.«
Morten Ravn er informationschef i Tryg-Baltica. I mere end halvandet år har firmaet forsøgt at overbevise først Dansk Journalistforbund og siden retten om, at citaterne – brugt på forsiden af bladet Trygsøjlen – var lovlige, fordi formålet var at illustrere en artikel om pressens reaktion på, at firmaets direktør havde fundet nyt arbejde. Og præcis så langt giver byretten i Ballerup i sin kendelse den 25. maj Tryg-Baltica ret. Citaterne har ikke »været brugt i kommercielt eller politisk øjemed.«

Navnet skal med – altid
Alligevel er ophavsretten krænket. Først og fremmest fordi Tryg-Baltica kun i ét tilfælde har overholdt lovens bogstav om, at ophavsmandens navn skal fremgå. Dermed er det også afsløret, at citatet i øverste højre hjørne – »Tryg-Baltica i kattepine« – er det lovlige. Her er artiklen afrevet så journalistens navn kan læses – og der er ikke brødtekst med. Citatet er klart afgrænset, ophavsmanden nævnt og citatet er i denne sammenhæng lovligt – også selv om journalisten ikke er blevet spurgt, vurderer retten.
DJ-jurist Elise Hammer påpeger med dommen i hånden, at det ved citat heller ikke er nok blot at nævne mediet. »Det er en udbredt misforståelse at citere en avisartikel og kun opgive avisen som kilde. Avisen er måske relevant for læseren, men ligegyldig i forhold til ophavsretten, der er personlig. Journalistens navn skal med.«
Det skal det også, selv om der kun er tale om citat af enkelte ord eller dele af sætninger. Blandt andet er det fremgået af sagen, at to af rubrikkerne ikke er skrevet af journalisterne selv. Alligevel dømmes Tryg-Baltica: Journalisterne har ophavsret på den del af det udrevne, der gengiver minimale dele af brødteksten. I tilfældet »Vækst og udsyn tiltrak ny Danisco-chef« er det dermed disse ord, der udløser ophavsretten: »blive husket som manden« og »måske bliver«. Her falder rettens hammer, fordi journalisternes navne ikke er nævnt.
Elise Hammer understreger, at citatreglerne gælder hvad enten, der er tale om udrevne citater som her, eller om citater, der gengives i en ny artikel.
Elise Hammer fortæller, at DJ har overvejet at køre en prøvesag mod Danmarks Radio, men at sandsynligheden for at vinde den er lille.
»Min erfaring er, at Danmarks Radio for det meste nævner mediet men ikke journalisten. Og jeg vurderer ikke, at DJ kan vinde en sag mod for eksempel Radioavisen, for ikke at nævne navnet på journalisten, ganske enkelt fordi praksis har stået på i så mange år, uden at nogen har klaget,« siger Elise Hammer. Hun understreger, at i de tilfælde hvor Danmarks Radio tager en historie, ringer hovedkilden op og derpå gør historien til sin egen, er der ikke tale om lovbrud.
Pressejurist Knud Aage Frøbert mener, at rettens afgørelse falder fint i forlængelse af tidligere domme.
»Der findes adskillige domme, der siger, at det ikke er tilladt at bruge beskyttede værker, for eksempel artikler, til collager, så længe collagen i sig selv ikke repræsenterer et nyt værk. Og det gør denne collage ikke,« fastslår Frøbert.

Erhvervslivet skal punge ud
Det er journalist Tomas Kristiansen, der oprindeligt har rejst sagen gennem DJ. Dengang som journalist på Jyllands-Posten, i dag er han på Berlingske Tidende.
»Det skete flere gange, at jeg så mine artikler brugt i reklamelignende sammenhænge. Det er irriterende. Trygsøjlen udgives af erhvervslivet, der ikke betaler for udnyttelsen af et produkt, jeg har lavet som journalist.«
Tomas Kristiansen understreger, at han ikke har noget imod, at aviser citerer hans artikler, men blade som Trygsøjlen skal spørge først. »Det er karakteren af mediet, der er afgørende for mig,« påpeger han – en sondring, der dog ikke er belæg for i dommen.
Ikke alle journalister, der har bidraget til collagen, ønskede, at DJ skulle bruge tid og penge på sagen. To journalister fra Berlingske Tidende afstod på forhånd, mens Bjarne Schilling – dengang Jyllands-Posten i dag Politiken – stod af undervejs.
»Det udviklede sig jo efterhånden til en gang beskæftigelsesterapi for advokater,« siger Bjarne Schilling, der har stor forståelse for, at DJ kæmper for ophavsretten. Han mener blot, at sagen er røget ud af proportion, hvilket han gjorde opmærksom på i et brev
til DJ: »Journalistforbundets penge kan bruges mere fornuftigt.«
DJs sagsudgifter udgør i alt cirka 14.000 kroner. De penge mener DJ-jurist Elise Hammer er givet godt ud.
»Hvis ikke vi hele tiden sætter hegnspæle op, så skrider ophavsretten. Det handler om principper.«

Ingen reklame fremover
Alt i alt skal Tryg-Baltica betale erstatning og godtgørelse på godt 2.000 kroner til hver af de fire journalister. Desuden skal forsikringsselskabet af med godt 6.000 kroner til sagens omkostninger og cirka 15.000 kroner til egen advokat. 30.000 kroner for en fodfejl, der stort set består i at gengive en stribe rubrikker.
»Det er lidt mærkeligt. Vi kunne havde sluppet gratis, hvis blot vi havde citeret lidt mere og taget navnet med,« siger informationschef Morten Ravn. »Jeg forstår faktisk ikke helt afgørelsen. Men læren er, at vi blot skulle havde bragt et billede af den afgående direktør. Det har vi gratis i arkivet – så havde aviserne heller ikke fået den reklame.«