Hvorfor blev du journalist?

»Først og fremmest fordi jeg gerne ville lave tv. Det visuelle har altid tiltrukket mig, og da jeg i 3.G havde Film & TV som valgfag, faldt jeg fuldstændigt for tv-mediet.«

»Jeg var en rigtig sportsnørd, så jeg ville allerhelst formidle sport. Men da jeg kom i praktik på TV 2 Fyn, ændrede det sig. Her fik jeg lov til at dække politik, krimi, erhverv, kultur – OG sport. Det var alsidigt og sjovt, og derfor holdt jeg også fast ved regionerne.«  

Men dit første faste job var som kommunikationskonsulent og senere kommunikationschef for Dansk Skoleidræt – hvorfor?

»Jeg blev fristet, da de prikkede mig på skulderen og spurgte, om det ikke var noget for mig. Når de ringede til pressen med historier, kom de aldrig rigtig igennem – og dér kunne jeg hjælpe. Min erfaring fra tv gjorde, at jeg var fuldstændig skarp på, hvad medierne ville have, og hvordan pressen tænker.«

»Alligevel var det en stor omvæltning pludselig at sidde på den anden side. Selv om du måske havde lavet et fantastisk stykke kommunikationsarbejde, blev det ikke nødvendigvis belønnet. Hvis der kom mere hardcore news, så røg vores bløde historier om børn og idræt jo altid ud først.«

Hvorfor forlod du kommunikationsbranchen igen?

»Jeg savnede simpelthen at lave tv. Jeg savnede det drive, der er på en tv-station, og dét med at tænke i billeder. Det var et super spændende job, men jeg kunne se, at tv-branchen rykkede så hurtigt, at hvis jeg ville tilbage, så skulle det være nu.«

I efteråret har du været vært på TV Syds ’Den Store Strikkedyst’. Hvad er det for et program? 

»Det er et underholdningsprogram, men med en journalistisk bagtanke. Det handler om at fortælle de mange historier, der ligger i strik. I vores sendeområde har vi Fanø Strikkefestival, som folk kommer til fra hele verden. Den enorme interesse for strik ville vi gerne formidle på en måde, så det ikke blev nichéfjernsyn, som kun strikkerne sætter sig ned og ser.«

»For at nå ud til flest muligt valgte vi underholdningsgenren. Problemet var bare, at ingen af os journalister havde arbejdet med underholdning før – kun vores chef. Så det var en kæmpestor udfordring, som vi nyhedsjournalister slet ikke var skolet i eller gearet til. Men det var learning by doing, og for mig personligt har Strikkedysten været en af de sjoveste udfordringer i min karriere.«

Hvad var det, der var så udfordrende?

»Alene det at sætte strik og tv sammen i en dyst var jo en fuldstændigt sindssyg idé. Det er jo den dårligste kombi ever! Strik er langsommeligt, og tv skal jo gå hurtigt – så det var virkelig en udfordring.«

»Det kom bag på mig, hvor passionerede strikkere er, og hvor svært det var at sende dem hjem. Det ser så nemt ud, men det er dælme svært, når de står der foran en med tårer i øjnene. De går jo op i det med liv og sjæl, og så står du der som bødlen og skal sende dem hjem.« 

»Ressourcer har været en anden udfordring. Hele vores produktion på 12 programmer á 43 minutter har kostet en brøkdel af for eksempel ’Den Store Bagedyst’ på DR. Så vi er pavestolte af resultatet og glade for, at seerne har taget så godt imod det. Strikkedysten har fået de bedste seertal nogensinde for et forproduceret program på TV Syd, og det har haft flere seere i vores område end de mest populære programmer på DR2.«

Det har også både været omtalt i ’Natholdet’ og ’Dybvad’. Hvordan er det, at nogen har det lidt ’hø-hø’ over et koncept, man har lagt blod, sved og tårer i?

»Vi har bevidst lavet programmet med et glimt i øjet. Vi ved jo godt, at det er lidt komisk – men samtidig er det også en alvorlig konkurrence. Den balance har vi arbejdet meget på at finde. For der er ikke langt fra glimtet i øjet, til det hele falder sammen, fordi du overdriver.«

»Da jeg hørte, vi havde været i ’Natholdet’, var jeg virkelig spændt på at se, om de havde gjort os til grin. For enten kan det blive til grin, eller også kan det blive kult. Men jeg synes, de gjorde det på en fin måde.«

Medieforliget indskærpede, at regionerne skal lægge flere produktioner ud af huset. Så sæson to af Strikkedysten skal laves af et produktionsselskab. Hvordan er det?

»Jeg var grædefærdig, da jeg hørte det. Holdet har jo lagt hjerteblod i det her koncept, så det er simpelthen bare så surt! Men med nedskæringerne i forliget er programredaktionen mere eller mindre nedlagt, så der er ikke andre muligheder. Alternativet var, at der slet ikke ville blive lavet en sæson to – og det ville være endnu mere ærgerligt.«

Hvad er branchens største udfordring?

»Det er en ærgerlig udvikling, at der kommer flere og flere korte kontraktansættelser i tv-branchen. Det skaber utryghed ikke at vide, om man er købt eller solgt om et par måneder eller om et år. Og selv om udskiftning kan være en god ting, og korte kontrakter kan holde folk skarpe, så kan for megen udskiftning gå ud over fællesskabet. Og for meget pres om præstationer kan gå ud over helbredet og livskvaliteten. Så jeg synes, det har en rigtig grim bagside.«  

Hvad er løsningen?
»Den er enkel: Drop de korte kontraktansættelser!« 

[[nid:32825]]

Foto: Astrid Dalum