search

Christiane Schaumburg-Müller sendte regning til MX for instagramfoto

Reglerne for brug af kendtes billeder fra Instagram er utidssvarende, mener Metroxpress. Avisen har fået en regning fra Christiane Schaumburg-Müller for krænkelse af ophavsretten. Rasmus Seebach er indforstået med, at billederne ender i medierne. Advokat: Medierne skal altid have samtykke  

Skal medierne altid indhente samtykke, når de bruger billeder, som kendte har lagt på deres åbne Instagram-profil? Eller kan en åben Instagram-profil sammenlignes med en visuel pressemeddelelse, medier gerne må bruge billederne fra?

Det korte svar er, at medierne skal spørge om lov for at være på den sikre side.

»Der er ikke noget at rafle om. Man er nødt til at spørge. Så når du henter noget ud, skal du have et samtykke til det,« siger Peter Lind Nielsen, partner i advokatfirmaet Bird&Bird og underviser i presse- og medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Regning fra Schaumburg-Müller

I praksis skal medierne dog ikke være bange for, at for eksempel Rasmus Seebach protesterer, hvis de bruger et af hans billeder. Han mener nemlig, at Instagram-billeder kan bruges frit af medierne.

Til gengæld kan tv-værten Christiane Schaumburg-Müller godt finde på at sende en regning. Det har Metroxpress oplevet, fortæller nyhedschef på Metroxpress Pernille Holbøll:

»Christiane Schaumburg-Müller henvendte sig med en regning på et billede. Det var en fejl fra vores side, at vi ikke havde spurgt,« siger Pernille Holbøll.

Hun siger, at billedet ikke optrådte i en kritisk artikel. Billedet var embedded – det vil sige direkte indlejret i artiklen fra det sociale medie – og det blev dermed ikke gemt i Metroxpress’ arkiv.

»Den pågældende journalist kunne ikke forestille sig, at Christiane Schaumbürg-Müller med 236.000 followers på en åben og meget aktiv profil ville udløse en regning for at embedde to billeder. Det må jeg tage på mig og selvfølgelig sørge for, at alle journalister på reaktionen er klar over, hvilke regler der gælder,« siger Pernille Holbøll.

Christiane Schaumburg-Müllers personlige publicist Salli Mortensen skriver til Journalsten, at Christiane Schaumburg-Müller er på tv-optagelse og ikke har mulighed for at kommentere.

Ok for Seebach

Direktør Nicolaj Bundesen fra musikbureauet Offbeat har blandt andre Rasmus Seebach, Raske Penge, Klumben, Kidd, Anne Linnet og Xander i sin stald.
Han siger, at medierne uden videre kan bruge billederne på Instagram af hans kunstnere.

”Jeg tror, jeg taler på alle mine artisters vegne, når jeg siger, at de er indforståede med, at det materiale, der lægges op, kan bruges i mange forskellige sammenhænge, herunder i pressen,” forklarer han i en mail.

Det er ifølge Nicolaj Bundesen et vilkår, de fleste artister accepterer, når de optræder på sociale medier.

”I enkelte tilfælde spekuleres der vel oven i købet i, at pressen skal bringe billedet – som når Medina præsenterer en ny kæreste,” forklarer han.

Nogle stjerner har så mange følgere på Instagram, at de kan måle sig med et større dansk publicistisk medie. Medina bliver for eksempel fulgt af 335.000 personer på Instagram.

Nikolaj Bundesen mener, at sociale medier ofte går ind og erstatter en pressemeddelelse.

”I det lys kan man sige, at artisternes sociale kanaler er medier i sig selv, og at det blot er naturligt, at andre medier refererer til dette, upåagtet af juraen bag,” forklarer han.

Samtykke giver kontrol

Et nærmere kig på forskellige kendte danskeres Instagram-profiler viser, at for eksempel popsangerinden Szhirley og skuespileren Sofie Lassen-Kahlke oplyser, at man skal bede om deres samtykke, før man bruger et foto.

Sangerinden Stine Bramsen, der i en årrække var frontfigur i Alphabeat, har 28.000 følgere på Instagram og er også en af de kunstnere, der for en sikkerheds skyld siger, at hun skal give samtykke, før man bruger hendes billeder andre steder.

»Profilen er jo offentlig og dermed tilgængelig for alle. Men der er forskel på at gå ind og se billederne på min side og så se det bragt i tv eller stort slået op i trykt blad. Der vil jeg gerne spørges først, fordi det kan være en anden kontekst, hvor jeg ikke har kontrol over, hvilken historie der bliver fortalt,« siger hun.

Andre kendte skriver ikke, om medierne må bruge billederne. Men hvis medierne ikke spørger om samtykke, kan det koste dyrt at bruge billederne, fordi det er en krænkelse af ophavsretten, forklarer advokat Peter Lind Nielsen.

»Du må gerne citere, hvad de kendte lægger på sociale medier med mange følgere, men det kræver samtykke at bruge billederne,« siger han.

Forslag: De kendte skal deklarere

Pernille Holbøll fra Metroxpress siger, at Mx.dk skal følge reglerne.

»Men det kan nogle gange opleves som fælder, når der pludselig kommer en regning,« forklarer hun.

For at undgå overraskelser er Metroxpress begyndt at tage kontakt til kunstnerne eller deres manager for at lave faste aftaler om brug af billederne. Udfordringen er ifølge Pernille Holbøll, at ophavsretten ikke er fulgt med virkeligheden:

»Juraen er forholdsvis enkel på det her område – den er bare ikke særlig tidssvarende. Og det er det, der kunne være fint at tage en debat om. Vi kærer lige så meget om ophavsretten som alle andre,« forklarer hun. 

Pernille Holbøll foreslår, at man indfører en form for 'code of conduct', hvor de kendte i deres bio selv fortæller, om de forlanger samtykke.

»Det ville være en professionel måde at behandle sit eget brand på. Og det ville gøre det nemmere for os medier at undgå misforståelser,« siger hun.

Ansvaret ligger ikke hos de kendte

Peter Lind Nielsen siger, at det ville være en god service, hvis kendisser i højere grad oplyste, hvad deres billeder fra Instagram må bruges til.

»Men man kan ikke flytte ansvaret over på dem, der har profilerne. Hvis der ikke står noget, skal man altid spørge,« siger han.

Han godtager heller ikke argumentet om, at kendte med mange følgere må forvente, at medierne bruger billederne.

»Metroxpress og Berlingske er jo også store. Men det betyder jo ikke, at man må tage deres billeder,« fortæller Peter Lind Nielsen.

Men er sociale medier fortsat ikke så nyt et fænomen, at det er uafklaret, hvad man må?

»Det er ikke uafklaret. Ophavsretten gælder.«

Kommentarer
2
Stefan Vase
20.05.15 08:59
Jeg mener, at der må være en
Jeg mener, at der må være en afgørende forskel på, om man embedder på en hjemmeside (altså bruger de værktøjer, som Instagram, Youtube m. fl. stiller til rådighed - og som det må FORVENTES, at "udgiverne" på de sociale medier (Christiane m. fl.) må kende til. ELLER om man henter indhold ud af en medieplatform (nettet) og bruger på en anden medieplatform (trykt medie, tv eller radio). I den situation bruger man ikke længere de værktøjer, som tjenesterne selv stiller til rådighed, men man omgår tjenesterne og de enkelte "udgivere".
Der var en parallel sag fra knap halvandet år siden med Politiken, JV og Youtube: https://journalisten.dk/foraerer-du-din-journalistik-vaek-hvis-du-laegger-det-paa-youtube
Hvis man gerne vil bruge de sociale medier, må den enkelte "udgiver" også acceptere de rammer, det pågældende medie stiller op. Der findes jo andre (betalings)tjenester, hvor man kan publicere indhold, og hvor man selv styrer delingsmulighederne. Du betaler til Instagram, Youtube, Facebook m.v. med dit unikke indhold, og tjenesterne får gavn af den trafik, som delt indhold skaber.
Fremhævet af Journalisten
Jonas Juhler
20.05.15 13:23
Iflg. denne EU-dom fra
Iflg. denne EU-dom fra efteråret er det _ikke_ brud på ophavsretten, hvis man embedder indhold - hvilket var hvad MX angiveligt gjorde.

»The mere fact that a protected work, freely available on an Internet site, is inserted on another website via a link using the technique of "transclusion" ("framing"), as used in the main proceedings, can not be described as "communication to the public" within the meaning of [EU direktiv], to the extent that the work in question is not transferred to a new public nor communicated following a specific technical mode, different than Original Communication.«

http://www.horten.dk/Nyhedsliste/2014/November/Framing-er-OK-siger-ny-afgoerelse-fra-EU-Domstolen-om-ophavsret-paa-internettet
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen